Sadist betydning

En sadist er en person, der finder nydelse – ofte seksuel, men også i bredere forstand – ved at påføre andre fysisk eller psykisk smerte, ydmygelse eller ubehag. I daglig tale kan ordet både bruges klinisk om personer med en egentlig psykiatrisk diagnose og mere uformelt om én, der blot virker hårdhændet eller nyder andres ubehag.

Betydning og definition

Ordet sadist betegner som udgangspunkt en person, der:

• aktivt påfører andre smerte, lidelse eller ydmygelse,
• oplever nydelse, ophidselse eller tilfredsstillelse ved handlingen, og
• gør dette gentagne gange eller som et vedvarende mønster.

I psykologien skelnes der mellem:

• Seksuel sadisme – hvor ophidselsen er erotisk betinget.
• Sadistisk personlighedsforstyrrelse (tidligere foreslået diagnose) – et mere generelt mønster af grusom, aggressiv adfærd.

Etymologi og historisk baggrund

Begrebet stammer fra den franske forfatter Donatien Alphonse François de Sade (1740-1814), kendt som Markis de Sade. Hans romaner og skrifter skildrer detaljerede scener med tortur, ydmygelse og seksuel vold, hvilket fik psykiateren Krafft-Ebing til at introducere termen sadisme i værket Psychopathia Sexualis (1886).
På dansk dukker sadist og sadisme op i slutningen af 1800-tallet.

Lingvistisk anvendelse og grammatik

Adjektivformen er sadistisk, og substantivet for læren eller tilstanden er sadisme.

Eksempler på brug i sætninger

• “Han opførte sig som en regulær sadist over for sine fanger.”
• “Filmens skurk er en sadist, der nyder at skræmme sine ofre.”
• “Hun beskyldte ham for at være sadist, fordi han lavede ondskabsfulde praktiske jokes.”
• “I BDSM-miljøet kan en sadist og en masochist indgå aftaler om samtykkende leg.”
• “Historikerne har beskrevet diktatoren som både paranoid og sadist.”
• “Du behøver ikke være sadist bare fordi du spiller hårdt i sport.” (eksempel på ukorrekt/brugsudvidet betydning)

Synonymer og relaterede termer

• Plager – antyder bevidst skade; dog uden nødvendigvis den lystbetonede dimension.
• Tyran – en, der undertrykker andre; kan overlappe, men behøver ikke finde nydelse i lidelsen.
• Bøddel (metaforisk) – én der udfører hårde straffe.
• Dominant – i BDSM-sammenhæng en, der har den styrende rolle; ikke altid sadist.
• Sadomasochist – person der både nyder at give og modtage smerte.

Antonymer

Sadist i kultur og psykologi

I populærkulturen optræder sadisten ofte som skurk – fx i thrillers, horror eller krigsfilm. Karakteren fremstår typisk som kold, manipulerende og grusom. Psykologisk forskning understreger dog, at kun et lille mindretal af befolkningen udviser egentlig sadistisk personlighed.

Dagligdagsbrug vs. klinisk betydning
I tale kan “sadist” bruges hyperbolsk (“Min lærer er en sadist!”), mens den kliniske diagnose kræver vedvarende, intentionel skade og nydelse af dette.

BDSM-miljøet
Inden for samtykkende roller leges der med smerte under klare aftaler (safe words, risikovurdering). Her skelner man skarpt mellem konsensuel sadisme og vold.

Historisk udvikling og begrebsafgrænsning

• 1700-tallet: Marquis de Sade udgiver kontroversielle værker.
• 1800-tallet: Krafft-Ebing populariserer begrebet i psykiatrien.
• 1900-tallet: Psykoanalysen undersøger sadisme som drift (Freud). Diagnosen “sadistisk personlighedsforstyrrelse” foreslås i DSM-III-R (1987) men fjernes igen.
• 2000-tallet: Forskning i “hverdags-sadisme” (everyday sadism) viser, at milde former kan måles i personlighedstest.

Misforståelser og nuancer

Ikke alle, der udviser aggression, er sadister. Motivation, samtykke og gentagelse er centrale kriterier. Ligeledes er alle sadister ikke voldskriminelle; konteksten (fx BDSM) kan være fuldt samtykkende.

Se også

• Sadisme
• Masochisme
• Sadomasochisme (BDSM)
• Markis de Sade
• Hverdags-sadisme