Særeje betydning

Særeje betyder, at en eller flere aktiver/områder af en ægtefælles formue er undtaget fra den deling, som normalt sker, når ægteskabet opløses (ved separation eller skilsmisse) eller når en ægtefælle dør. Modsætningen er delingsformue (tidligere kaldet fælleseje), dvs. formue der som udgangspunkt deles ved ægteskabets ophør.

Særeje kan enten aftales mellem ægtefæller i en ægtepagt eller bestemmes af en tredjemand (f.eks. ved gavebrev eller testamente). Særeje kan omfatte alt fra bestemte genstande (fx en virksomhed) til brøkdele eller beløb.

Særeje reguleres i dansk ret som led i ægtefællers formueordning. Standardordningen er delingsformue, men ægtefæller kan fravige dette helt eller delvist ved at etablere særeje. Formålene kan være:

• At beskytte en virksomhedsdrift eller risikofyldte investeringer
• At bevare familieformue på én slægt
• At sikre længstlevende ægtefælle særlige muligheder (fx kombinationssæreje)
• At skabe klarhed og forudsigelighed ved en eventuel separation eller død

Bemærk: Aftalen eller tredjemandsbestemmelsen kan kombinere typerne (fx “genstand X som fuldstændigt særeje, resten som skilsmissesæreje”).

• Ægtefæller: Særeje aftales ved ægtepagt, som skal underskrives og tinglyses digitalt i Personbogen via Tinglysningsretten for at være gyldig. Uden tinglysning er ægtepagten som udgangspunkt ikke gyldig over for omverdenen.
• Tredjemand: Gavegivere eller testatorer kan bestemme særeje for modtagerens ægtefælleforhold i gavebrev eller testamente. Det er klogt at formulere type og rækkevidde præcist (fx “fuldstændigt særeje med surrogation”).
• Surrogation: Medmindre andet er bestemt, gælder ofte at det, der træder i stedet for særejet (fx salgssum eller erstatningsgenstand), også er særeje. Tydeliggør gerne dette i teksten.

• Under ægteskabet: Hver ægtefælle ejer og råder over sin egen formue. Særeje ændrer ikke på, hvem der hæfter for gæld: man hæfter som udgangspunkt kun for egen gæld.
• Ved skilsmisse: Særeje indgår normalt ikke i delingen af boslod. Delingsformuen deles, særeje deles ikke.
• Ved død: Effekten afhænger af særejetypen. Fuldstændigt særeje holdes uden for deling. Skilsmissesæreje behandles ved død som delingsformue, medmindre der er aftalt/fastsat noget andet (fx kombinationssæreje). Særeje kan påvirke mulighederne for uskiftet bo og fordelingen mellem længstlevende og arvinger. Som udgangspunkt indgår særeje ikke i uskiftet bo, medmindre der foreligger særlige bestemmelser og betingelserne i loven er opfyldt.
• Pensioner m.v.: Pensionsrettigheder følger særlige regler og er ikke automatisk særeje; forveksl ikke disse regelsæt.

• “Parret lavede en ægtepagt med skilsmissesæreje på hendes virksomhed.”
• “Forældrene gav ham en lejlighed i fuldstændigt særeje.”
• “De aftalte kombinationssæreje, så længstlevende stod stærkere ved død.”
• “Arven på 500.000 kr. blev gjort til sumsæreje.”
• “Aktiebeholdningen er genstandsbestemt særeje med surrogation.”
• “I ægtepagten fastsættes brøkdelssæreje med 60 % særeje og 40 % delingsformue.”
• “Gavebrevet indeholder et særejeforbehold til fordel for modtageren.”
• “Uden tinglysning var deres særejeaftale ikke gyldig over for kreditorer.”
• “Ved skilsmissen indgik som udgangspunkt kun delingsformuen i bodelingen - særejet blev holdt ude.”

• Delingsformue (tidl. ‘fælleseje’): Den del af formuen, som deles ved ægteskabets ophør.
• Ægtepagt: Aftale mellem ægtefæller om formueordning (fx særeje), som skal tinglyses for gyldighed.
• Boslod: Den del af delingsformuen, hver ægtefælle udtager ved delingen.
• Uskiftet bo: Længstlevendes videreførelse af boet uden skifte; særeje indgår som udgangspunkt ikke.
• Surrogation: Erstatningsaktiver, der træder i stedet for særeje, bevarer særejekarakteren, hvis det er bestemt/forudsat.
• Særejeforbehold: Klausul i gavebrev/testamente, som fastslår særeje.

Ordet “særeje” er sammensat af sær (adskilt, for sig) og eje (besiddelse/ejendomsret). Betydningen ligger tæt på “adskilt ejendom” eller “separat formue”.

• Synonymer (nærmeste): særformue, separat formue (ikke faste juridiske termer, men anvendes forklarende)
• Antonymer: delingsformue (nutidig juridisk term), fælleseje (traditionel betegnelse for samme grundprincip)

I dansk familieret har hovedreglen i mange år været en fælles deling ved ægteskabets ophør. Den tidligere udbredte betegnelse fælleseje skabte misforståelser, fordi hver ægtefælle under ægteskabet stadig ejer og råder over sin egen formue. Med reformen af reglerne om ægtefællers økonomiske forhold blev betegnelsen delingsformue indført som et mere præcist udtryk for standardordningen. Særeje har parallelt bestået som et aftaleretligt og arveretligt redskab, og moderne praksis viser hyppig brug af fleksible særejetyper som kombinations-, brøkdel- og sumsæreje.

• Manglende tinglysning: En ægtepagt uden tinglysning er som udgangspunkt ikke gyldig over for omverdenen.
• Uklare beskrivelser: Angiv klart hvilke aktiver/andele/beløb der er særeje, og hvilken type særeje der gælder ved skilsmisse og død.
• Surrogation overses: Skriv, om afløsningsaktiver også skal være særeje.
• Uskiftet bo og dødsfald: Overvej samspillet mellem særeje og mulighederne for uskiftet bo samt længstlevendes økonomi.
• Forveksling med pension: Pensionsrettigheder er særregulerede og ikke i sig selv særeje.
• Indblanding af midler: Sammenblanding af særejemidler med delingsformue kan skabe bevismæssige problemer; før evt. særskilt regnskab.

• “Gaven gives som fuldstændigt særeje.”
• “Ejendommen er omfattet af genstandsbestemt særeje.”
• “Beløbet på 300.000 kr. udgør sumsæreje.”
• “60 % særeje, 40 % delingsformue.”
• “Særejeklausul med surrogation.”
• “Kombinationssæreje til fordel for længstlevende.”

Denne artikel er vejledende og kan ikke erstatte individuel juridisk rådgivning. Regler kan ændre sig, og konkrete løsninger bør tilpasses den enkelte situation.