Sakramenter betydning

Et sakramente (flertal: sakramenter) er en rituel handling indstiftet af Kristus eller forankret i den tidligste kirke, hvor Gud lover at give nåde gennem et synligt tegn (fx vand, brød og vin) og en bestemt ordlyd (fx dåbs- eller nadverordene). Formålet er at forkynde evangeliet, styrke troen og knytte den troende til kirkens fællesskab.

På tværs af kristne traditioner fastholdes kernen - at sakramenter er nådemidler - men antallet og forståelsen varierer:

• Katolsk og ortodoks kristendom: syv sakramenter, forstået som objektive nådemidler (ofte med princippet ex opere operato - nåden gives ved selve handlingen, når den udføres gyldigt).
• Luthersk og reformert tradition: typisk to sakramenter (dåb og nadver); nogle lutherske sammenhænge regner også bod/absolution som et tredje.
• Anglikansk: to “evangeliske” sakramenter (dåb og nadver) samt fem “kirkelige” ritualer, der ofte har sakramental karakter.
• Frikirker/pinse-baptistiske miljøer: taler ofte om ordinanser (dåb og nadver) som lydighedshandlinger og tegn, snarere end nådemidler i streng forstand.

Dansk sakramente kommer af latin sacramentum (‘hellig forpligtelse, ed, pant’), afledt af sacer (‘hellig’). I romersk sammenhæng betød sacramentum bl.a. en militæred eller et indskud i retssager. Den teologiske brug peger på noget helligt og forpligtende, der indvier og formidler nåde. I østkirken bruges ofte det græske mysterion (‘mysterium’), som understreger sakramentets gådefulde karakter.

• Tegn og virkelighed: Sakramentet er et synligt tegn, der formidler en usynlig nåde (Augustins klassiske formulering).
• Materie og form: Det konkrete element (vand; brød og vin; olie) og den rette ordlyd/handling.
• Intention og forvalter: Den, der forretter sakramentet, skal have korrekt intention; hvem der kan forrette, afhænger af tradition (fx biskop/præst/diakon; i nødstilfælde enhver ved dåb; i katolsk ret er ægtefællerne selv “forvaltere” af ægteskabet).
• Gyldighed vs. lovlighed: En handling kan være gyldig, men ulovlig (uordnet) efter kirkens regler.
• Ex opere operato vs. ex opere operantis: Nåden gives ved selve handlingen (forudsat gyldighed) i katolsk/ortodoks forståelse; andre betoner modtagerens tro og kirkelig ramme.
• Sakramentalier: Velsignelser og hellige tegn (fx vievand, korsets tegn), som ikke er sakramenter, men fremmer tro og fromhed.

• Oldkirken: Dåb og eukaristi er centrale fra begyndelsen; bod og håndspålæggelse udvikles tidligt.
• Middelalderen: Peter Lombard (12. årh.) systematiserer de syv; skolastisk teologi præciserer materie/form.
• Konciler: Firenze (1439) og Trient (1545-63) fastslår syv sakramenter i katolsk kirkeret.
• Reformationen: Antallet reduceres i reformatoriske kirker til to (evt. tre); kritik af misbrug og teologisk overbygning.
• Nutid: Økumeniske dialoger søger fælles forståelse af dåb og nadver; fornyet fokus på liturgi og menighedsdeltagelse.

• Dåb: Vand udgydes eller neddykkelse, med treenighedsformlen: “Jeg døber dig i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn.” Ofte spædbarnsdåb i folkekirkelig praksis; troendedåb i baptistisk/pinse sammenhæng.
• Nadver (Eukaristi): Brød og vin konsekreres efter indstiftelsesordene; forståelsen spænder fra realpræsens (luthersk/katolsk/ortodoks) til symbolsk tilstedeværelse (nogle reformerte/frikirkelige).
• Skriftemål/Bod: Syndsbekendelse og absolution ved præst; i luthersk tradition findes både privat skriftemål og fælles syndsbekendelse i gudstjenesten.
• Firmelse/Krismation: Bekræftelse af dåbens nåde ved håndspålæggelse og salving; i østkirken gives den umiddelbart efter dåb.
• Sygesalving: Bøn og salving med olie for syge; sjælesorg og trøst.
• Ægteskab: Ægtefællerne lover hinanden troskab; i katolsk teologi er parret selv sakramentets forvaltere, præsten/biskoppen er kirkelig vidne.
• Ordination: Håndspålæggelse og bøn ved indsættelse til diakon-, præste- eller bispeembedet.

• “Hun modtog sakramenterne som barn: dåb og siden nadver.”
• “Præsten forvalter sakramenterne på menighedens vegne.”
• “Dåben er et sakramente, hvor Gud knytter sit løfte til vand og ord.”
• “Nadveren kaldes også alterets sakramente.”
• “I vores kirke regnes skriftemålet ikke som et sakramente.”
• “Sakramental teologi beskæftiger sig med tegn og nåde.”
• “Han ønsker at gå til skrifte og modtage absolutionens sakramente.”
• “Ægteskabet er et af de syv sakramenter i katolsk tradition.”
• “Vi har en ikke-sakramental forståelse af dåben som ordinans.”

• Nærliggende betegnelser: “hellig handling”, “kirkehandling”, “rite”, “mysterium” (østkirkeligt).
• Synonymer (kontekstafhængige): “mysterierne” (ortodoks), “nåde-midler” (luthersk tale om dåb og nadver).
• Relaterede ord: “sakramental”, “sakramentalitet”, “sakramentalier”, “konsekration”, “absolution”.
• Kontraster/antonymer (løst): “profane handlinger”, “sekulære ritualer”, “ikke-sakramental/ordinans-baseret praksis”.

• Køn/bøjning: et sakramente - sakramentet - sakramenter - sakramenterne.
• Afledninger: sakramental (adj.), sakramentalitet (subst.), sakramental teologi.
• Stavevarianter: “sakrament” forekommer i ældre/teknisk brug, men standard er “sakramente”.

• Konfirmation: Et overgangsritual i luthersk tradition, ikke et sakramente (i modsætning til katolsk “firmelse”).
• Sakramentalier vs. sakramenter: Velsignelser og fromhedsøvelser er ikke sakramenter, men kan ledsage dem.
• Ordinanser: I flere frikirker forstås dåb og nadver som ordinanser (befalede ritualer) frem for sakramenter i klassisk forstand.

Sakramenter har præget kunst, musik og litteratur - fra middelalderlige kalkmalerier og Poussins “De syv sakramenter” til moderne salmer og romaner, hvor dåb og nadver markerer vendepunkter i personers liv og tro.

• Dåb
• Nadver (Eukaristi)
• Skriftemål/Bod
• Sygesalving
• Ægteskab
• Ordination
• Firmelse/Krismation
• Sakramentalier