Salig betydning

Salig er et dansk adjektiv med flere beslægtede betydninger: det kan betyde velsignet eller frelst i religiøs forstand, henrykt eller lykkelig i mere verdslig brug, og traditionelt også “afdød” i forbindelsen min salig mor/far — altså “min afdøde mor/far”.

Betydning og brug

• Religiøs/teologisk: “velsignet, frelst, hos Gud”; fx “de salige” (de frelste).
• Følelsesmæssig/poetisk: “henrykt, lykkeligt fredfyldt, blissful”; fx “et saligt smil”.
• Om afdøde (traditionelt): anvendes som attribut foran slægtskabsbetegnelser eller egennavne: “min salig mor”, “salig hr. Jensen” = “afdøde hr. Jensen”.
• I faste udtryk: bl.a. “ikke saliggørende” (ikke den eneste/fuldkomne løsning) og “en salig blanding” (en broget, uordnet blanding).

Etymologi

Salig er germansk og hænger sammen med tysk selig, svensk/norsk salig og oldnordisk sæll (“lykkelig, velsignet”). Den fælles rod er ofte angivet som urgermansk *sēligaz. En interessant sidegren er engelsk silly, der i middelengelsk betød “salig/lykkelig/uskyldig”, men senere skiftede betydning til “fjollet”.

Grammatik og bøjning

Form	Eksempel	Bemærkning
Positiv	en salig fred; et saligt smil; de salige	fælleskøn: salig; intetkøn: saligt; pluralis/definit: salige
Komparativ	saligere	sjældent og stilfarvet
Superlativ	saligst	sjældent og højstemt
Som prædikativ	han blev helt salig	meget almindeligt i moderne sprog
Fossiliseret udtryk	min salig mor	ses også som “min salige mor”; den korte form er idiomatisk/ældre

Faste vendinger og idiomer

• ikke saliggørende: ikke den eneste rigtige løsning (“Testen er nyttig, men ikke saliggørende”).
• en salig blanding: en uordnet, broget blanding (“Skuffen var en salig blanding af alt muligt”).
• være salig i sin tro: få lov at mene trods uenighed (“Lad ham være salig i sin tro”).
• salig uvidenhed: lykkelig uvidenhed om problemerne.
• de salige: de frelste; i klassisk mytologi også “De saliges øer” (Elysion).

Eksempler på brug

• Religiøst: “Salige er de barmhjertige.”
• Religiøst/teologisk: “Hun håber at dø salig.”
• Følelsesmæssigt: “Han lænede sig tilbage med et saligt smil.”
• Beskrivende: “Der sænkede sig en salig ro over huset.”
• Hverdagsligt: “Efter kaffen var jeg helt salig.”
• Om afdøde: “Min salig far var snedker.”
• Faste udtryk: “Automatik er smart, men ikke saliggørende.”
• Ironisk: “Det blev en salig blanding af styles og scripts.”
• Poetisk: “Hun sov en salig søvn.”
• Tolerance-idiom: “Han bliver salig i sin tro; lad det være.”

Synonymer

• Religiøst: velsignet, frelst, saliggjort (teologisk).
• Følelsesmæssigt: lykkelig, henrykt, frydefuld, ekstatisk, euforisk, fredfyldt, lykkesalig.
• Om afdøde: afdød (neutralt), hensovet (højstemt/klassisk).

Antonymer

• Religiøst: fordømt, fortabt (teologisk).
• Følelsesmæssigt: ulykkelig, nedslået, forpint, mismodig.
• Om afdøde (kontrast): levende (ikke egentlig antonym, men kontrasterning).

Historisk udvikling

I middelalderlig og reformatorisk sprogbrug var salig et centralt teologisk ord for den, der var “frelst” og hos Gud. I nyere dansk har ordet bevaret denne værdiladning i kirkelig sammenhæng, men har også fået en stærk poetisk/affektiv brug (“salig ro”, “saligt smil”). Konstruktionen “min salig mor/far” blev tidligere brugt ganske almindeligt i omtale af afdøde; i dag virker den gammeldags eller let humoristisk/højstemt og erstattes oftest af “min afdøde …”.

Relaterede ord og afledninger

• salighed (sb.): tilstanden af at være salig; også “den højeste lykke”.
• saliggøre (vb.): gøre salig; i katolsk sammenhæng “beatificere”.
• saligkåring (sb.): katolsk handling, hvor en person erklæres “salig” (før helligkåring).
• saligprisning (sb.): de bibelske udsagn, der indledes med “salige er …” (Bjergprædikenen).
• de saliges øer: poetisk/mytologisk betegnelse for lykkens/heltenes opholdssted (Elysion).

Kulturelle og religiøse kontekster

I Bibelens danske tradition forekommer “salig” ofte i de såkaldte saligprisninger (“Salige er de fattige i ånden”, “Salige er de sagtmodige” osv.). I katolsk terminologi betyder “salig” en person, der er saligkåret (beatus/beata), hvilket er et trin på vejen mod helligkåring. I luthersk og bredt dansk kirkeligt sprog bruges ordet om frelse og eskatologisk lykke.

Oversættelser

Sprog	Tilsvarende	Anvendelse
Engelsk	blessed; blissful; the late; beatified	relig.: blessed; følelses: blissful; afdød: the late; katolsk: beatified
Tysk	selig; der/die Selige	både religiøst og følelsespræget
Svensk/Norsk	salig	parallel brug til dansk
Latin	beatus/beata	teologisk/katolsk terminologi
Græsk	makários (μακάριος)	i saligprisningerne

Retskrivning, stil og udtale

• Stil: højstemt, poetisk eller religiøs i grundbetydningen; hverdagslig/ironisk i faste udtryk.
• Om afdøde: “salig” virker arkaiserende; neutral moderne pendant er “afdød”.
• Udtale: omtrent “sa-li” med blødt -g, ofte reduceret til -li.
• Versaler: normalt med lille s; i kirkelige titler kan man se “Den salige N.N.” som egennavnslignende titel.

Bemærkninger om brug

• “Salig” foran egennavn/slægtskabsord om en afdød er stilfarvet og kan virke højtideligt eller let humoristisk i dagligdags prosa.
• Udtrykket “ikke saliggørende” er meget udbredt i sagprosa og debat og betyder blot “ikke tilstrækkeligt i sig selv”.
• I moderne sekulær sammenhæng bruges “salig” ofte billedligt (“salig ro”, “saligt smil”) uden egentlig religiøs tone.