Salige betydning

Salige er flertals- og bestemt-formen af adjektivet “salig”, som grundlæggende betyder lykkelig, lyksalig eller velsignet; i religiøs sammenhæng betegner det den himmelske lykke (de salige i himlen), og i ældre/ceremonielt sprog bruges det som høflig betegnelse for en afdød (“min salige far”).

Betydning og afgrænsning

• Almensprog/poetisk: “lykkelig, gennemstrømmet af stille glæde eller velvære”. Eksempel: “Et saligt smil.”
• Religiøs (kristen) betydning: “velsignet, lyksalig i guddommelig forening”; ofte som substantiveret flertal: de salige = de frelste i himlen.
• Bibelsk formular: “Salige er …” i de såkaldte saligprisninger (Matthæusevangeliet), fx “Salige er de barmhjertige …”.
• Ældre/ceremonielt om afdøde: “min salige far/mor” = ‘min afdøde far/mor’. Også i højstemt formel tale: “den salige Niels Steensen” (katolsk, om en saligkåret person).
• Ironisk/let humoristisk: bruges om en meget tilfreds, næsten henført tilstand: “Han sad helt salig med sin is.”

Udtale og bøjning

Udtale: [ˈsɑːli] (salig), [ˈsɑːliə] (salige i mange udtaler). Stress på første stavelse.

• Grundform: salig (fælleskøn), neutrum: saligt
• Bestemt ental: den salige
• Flertal: salige (ubestemt og bestemt: de salige)
• Komparativ/superlativ: mere/mest salig (formerne saligere/saligst forekommer, men virker poetiske)
• Substantivering: de salige (om frelste/velsignede)

Etymologi og sproglige slægtninge

Ordet stammer fra oldnordisk sæligr ‘lykkelig, velsignet’, af sæll ‘glad, heldig’. Det er beslægtet med tysk selig og historisk med engelsk silly (der oprindelig betød ‘lykkelig/velsignet’, senere ‘naiv, fjollet’). Den religiøse nuance er gammel i nordisk og germansk tradition.

Brug og stil

• Stilniveau: Højstemt/poetisk i almindelig brug; neutralt i kirkeligt sprog.
• Konnotation: Mild, varm, henført; i afdød-brugen formel/ældgamle.
• Moderne anbefaling: Ved omtale af nyligt afdøde foretrækkes oftest “den afdøde” i neutral stil; “min salige …” virker traditionelt eller arkaisk.

Eksempler på brug

• Hun smilede saligt, da hun hørte nyheden.
• Efter koncerten lagde der sig en salig ro over salen.
• De kaldes de salige, som har hjemlov hos Gud.
• Salige er de fattige i ånden … (bibelsk formular).
• Han sad helt salig med babyen på armen.
• Vi levede i salig uvidenhed om, hvad der ventede.
• Min salige far fortalte altid den historie. (= min afdøde far)
• Den salige Niels Steensen æres i den katolske kirke. (titel for saligkåret)
• De nygifte var salige af lykke.
• Han faldt i en salig søvn efter rejsen.

Faste forbindelser og idiomer

• de salige (substantiveret flertal) – de frelste i himlen
• saligprisningerne – bibelske “Salige er …”-udsagn
• i salig uvidenhed – uvidende, men uden bekymring
• min salige far/mor – høflig/ældgamle betegnelse for afdød forælder
• den salige ro – dyb, fredfyldt ro

Synonymer

• Almensprog: lykkelig, henrykt, veltilpas, lyksalig, frydefuld
• Religiøst: velsignet, frelst, himmelsk lykkelig
• Afdød-brugen: afdød (neutral), bortgangen (høj stil)

Antonymer

• Almensprog: ulykkelig, plaget, fortvivlet
• Religiøst: fortabt, forbandet
• Afdød-brugen: levende, nulevende (som praktisk modsætning i omtale)

Historisk udvikling og brugsskifte

Udgangspunktet er betydningen ‘lykkelig/heldig’. I kristen middelalder får ordet en stærk teologisk vægt: “salighed” som det højeste gode hos Gud. Via tysk kirkesprog og høflig ceremoni udvikles også brugen om afdøde (“den salige NN”), som i dag hovedsagelig føles arkaisk eller specifikt katolsk (titel for saligkårede). I moderne dansk lever ordet især i religiøse tekster, poetisk sprog og faste forbindelser; i hverdagstale bruges “helt salig” ofte med mild humor.

Relaterede ord og afledninger

• salighed (subst.) – tilstand af lyksalighed; frelse
• lyksalig (adj.) – meget lykkelig; ofte mere højstemt end “salig”
• saligkåre / saligkåring (katolsk) – at erklære nogen salig (før trin til helgenkåring)
• saligprisning – et “Salige er …”-udsagn i Bibelen

Oversættelser (vejledende, afhænger af kontekst)

Sprog	Almensprog (“lykkelig/lyksalig”)	Religiøst (“de salige”/“velsignet”)	Afdød (“min salige …”)
Engelsk	blissful	blessed; the blessed (for “de salige”)	the late
Tysk	selig / glückselig	selig; die Seligen	selig (verstorben)
Svensk	salig / lycksalig	salig; de saliga	salig (ålderdomligt)
Norsk	salig / sæl	salig; de salige	salig (foreldet)

Brugsbemærkninger

• I neutralt, moderne sprog om nyligt afdøde er “afdød” mere almindeligt end “salig”.
• I katolsk kontekst er “Den salige NN” en officiel titel (beatificeret person).
• Som intensiverende adjektiv (“helt salig”) fungerer ordet fint i uformel tone, også let ironisk.

Kort formoversigt

• Ubestemt: en salig dag, et saligt smil, salige stunder
• Bestemt: den salige fred, det salige udtryk, de salige sjæle
• Komparativ/superlativ: mere/mest salig (poetisk: saligere/saligst)

Se også

• salighed
• lyksalig
• velsignet
• saligprisning
• saligkåring