Samlevende betydning

Samlevende beskriver en relation, hvor to (eller i sjældne tilfælde flere) voksne lever sammen i en fælles husstand i et parforhold. Det kan omfatte fælles økonomi, fælles børn og et stabilt samliv, men ordet siger i sig selv ikke noget om juridisk status (fx ægteskab) eller varighed, medmindre det præciseres.

• Ordklasse: Adjektiv; anvendes også substantivisk i visse udtryk.
• Adjektivisk brug: “et samlevende par”, “de er samlevende”.
• Substantivisk brug (kollektivt): “de samlevende”, “ugifte samlevende”. I ental om en person er samlever normalt at foretrække frem for “samlevende”.
• Bøjning (adjektiv): Ingen -t-form; bruges med -e i bestemte former og i flertal.

Ordet er dannet af præfikset sam- (“sammen, fælles”) og participiet levende af verbet “leve”. Betydningen er bogstaveligt “levende sammen”. Det er nært beslægtet med substantivet samliv og med det mere transparente adjektiv sammenboende.

• Neutralt/formelt register: Udbredt i offentlige skemaer, statistik, jura og medier: “gift, samlevende eller enlig”.
• Hverdagsbrug: “De er samlevende, men ikke gift.”
• Præciseringer: Bruges ofte med bestemmelser som “ugifte samlevende”, “samlevende med fælles børn”, “nyligt samlevende”.
• Substantivisk kollektiv: “de samlevende” for at beskrive gruppen som helhed.
• Fagsprog: I demografi og sociologi som modstykke til fx “enlige”, “gifte”.

• De har været samlevende i fem år og planlægger bryllup næste sommer.
• Kommunen skelner mellem enlige og samlevende i beregningen af visse ydelser.
• Et samlevende par har ofte fælles folkeregisteradresse.
• Er du gift, samlevende eller single? (typisk formularspørgsmål)
• Ordningen omfatter både gifte og samlevende forældre.
• Hun bor ikke længere med ham; de er ikke samlevende mere.
• Politikerne vil styrke rettighederne for ugifte samlevende.
• Undersøgelsen viser, at samlevende generelt har lavere boligudgifter pr. person.
• De er samlevende på tredje år og har netop fået barn.
• Styrelsen vurderede, at parret måtte anses for samlevende ud fra deres økonomiske fællesskab.
• Ordningen gælder ikke for ikke-samlevende forældre.
• Vi er samlevende, men ikke gift - det passer os bedst.

I dansk lovgivning og forvaltning bruges samlevende blandt andet i forhold til skat, boligstøtte, sociale ydelser og pensionsforhold. Der kan være kriterier som fælles adresse, fælles husførelse og/eller økonomisk fællesskab, når myndigheder vurderer, om to personer anses som samlevende. Det kan påvirke ret til ydelser, fradrag eller pligter. Definitionerne varierer efter lovområde, så det er vigtigt at se de konkrete regler på området. (Dette afsnit er generel information og ikke juridisk rådgivning.)

• sammenboende - meget nær betydning; ofte helt udskifteligt.
• i et papirløst forhold - uformelt; fremhæver, at man ikke er gift.
• cohabiterende - formelt/teknisk lån fra engelsk/latin.
• samlever - substantiv om personen (fx “min samlever”); foretrækkes i ental frem for “min samlevende”.
• samliv - substantiv for fænomenet; ikke synonym, men nært beslægtet.

Afhængigt af kontekst kan også “kærester der bor sammen” eller “partner(e)” bruges, men de er semantisk bredere og ikke altid præcise.

• enlig - uden samlevende partner.
• single - uden fast partner (kan bo alene eller i delebolig).
• ikke-samlevende - bruges om personer i parforhold, der ikke bor sammen.
• separerede - juridisk skilt på vej mod skilsmisse; normalt ikke samlevende.

Bemærk: “gift” er ikke en modsætning, da ægtefæller typisk også er samlevende.

Brugen af samlevende tog fart fra midten af det 20. århundrede i takt med, at ugift samliv blev almindeligere. Fra 1960’erne og frem vokser både sociologisk interesse og juridisk regulering af forhold, der involverer ugifte par, fx i forhold til børns retsstilling, sociale ydelser og bolig. I moderne dansk er ordet veletableret i såvel hverdagssprog som myndighedssprog.

• Adjektivet i -ende danner ikke -t-form: man siger “et samlevende par” (ikke: “samlevendt”).
• Substantivisk brug i ental (“min samlevende”) forekommer, men i dansk anbefales samlever for klarhed og idiomatisk korrekthed.
• Kollokationer: “ugifte samlevende”, “samlevende par”, “samlevende med fælles børn”, “nyligt samlevende”, “ikke-samlevende forældre”.

• samlever - personen, man bor sammen med; et substantiv, ikke et adjektiv.
• sammenboende - fuldt ud gangbart synonym i dansk.
• sambo - svensk/norsk substantiv; ikke almindeligt dansk.
• kæreste - siger intet om man bor sammen.
• roommate/boligfælle - deler bolig uden at være i parforhold; altså ikke samlevende i ordets kernesans.

• Engelsk: cohabiting (adjektiv), cohabitees (substantiv om parret), partner (om personen, afhængigt af kontekst)
• Tysk: in nichtehelicher Lebensgemeinschaft lebend; Lebensgefährte/Lebensgefährtin (om personen)
• Fransk: en concubinage; concubin/concubine (om personen)

• samliv
• samlever
• sammenboende
• ægtefælle
• husstand
• parforhold