Sammenfatning betydning

Ordet sammenfatning betegner resultatet af handlingen at sammenfatte: at udvælge, ordne og komprimere centrale oplysninger, så læseren hurtigt får et overblik uden at skulle gennemgå hele originalmaterialet. En sammenfatning:

• fremhæver hovedidéer og nøglepointer
• udelader detaljer, eksempler og sidespor, medmindre de er afgørende
• stræber efter neutralitet og præcision
• kan stå alene eller ledsage en længere tekst (fx en rapport, artikel eller rapportering fra et møde)

• Ordklasse: substantiv (fælleskøn)
• Ubestemt ental: en sammenfatning
• Bestemt ental: sammenfatningen
• Ubestemt flertal: sammenfatninger
• Bestemt flertal: sammenfatningerne
• Afledte former: at sammenfatte (verbum), sammenfattende (adjektiv/adverbium)

Sammenfatning er dannet af sammen + fatning, hvor fatning er afledt af verbet at fatte (at begribe, gribe, tage fast i). Betydningen er således “at samle det grebne/forståede til en helhed”. Bemærk at fatning også kan betyde “holder” (fx pærefatning), men den betydning er ikke relevant her.

• Akademisk: Resumé/abstract af artikler, sammenfatning af resultater, sammenfattende diskussion.
• Professionelt: Ledelsesresumé i rapporter, projektstatus-sammenfatninger, beslutningsoplæg.
• Undervisning: Elevopgaver, kapitel-sammenfatninger, noter før eksamen.
• Journalistik/kommunikation: Manchetter, faktabokse, opsamlende afsnit.
• Jura/forvaltning: Sagsfremstillingens sammenfatning, høringsnotaters sammenfatning.

• “Rapportens sammenfatning findes på side 3–5.”
• “Kan du lave en kort sammenfatning af mødet til dem, der ikke deltog?”
• “Artiklens sammenfatning præsenterer resultaterne uden metodiske detaljer.”
• “Nedenfor følger en sammenfatning af høringssvarene.”
• “I kapitlets afsluttende sammenfatning samles de vigtigste pointer.”
• “Bilag A indeholder en sammenfatning på én side til direktionen.”
• “Som sammenfatning kan det siges, at tiltaget reducerede omkostningerne med 12 %.”
• “Forordet giver en sammenfatning af bogens temaer.”
• “Vi indleder med en sammenfatning for travle læsere og går dernæst i dybden.”

• Resumé – kort, ofte meget kompakt sammenfatning; ofte i begyndelsen af en artikel eller ansøgning.
• Referat – gengivelse af forløb/begivenheder (fx møde); kan være mere kronologisk end tematisk.
• Abstract – international betegnelse (især akademisk); kortfattet forskningssammenfatning.
• Opsummering – proces og resultat af at summere pointer; meget nært i betydning.
• Overblik – mere orienterende end gengivende; kan være mindre systematisk.
• Syntese – sammenstilling og integrering af viden; ofte med mere analytisk præg.
• Konklusion – resultat/afsluttende vurdering; overlapper delvist, men er normativ/afgørende, ikke blot gengivende.

• Udførlig fremstilling
• Detaljeret redegørelse
• Fuld beskrivelse
• Udfoldelse/udbygning

Brugen af sammenfatning tog til i takt med udbredelsen af faglig og administrativ skriftkultur i 1800- og 1900-tallet, hvor standardiserede rapportformer, mødepraksis og senere akademiske abstracts gjorde behovet for kort, systematisk gengivelse udbredt. I dag er ordet en veletableret del af både uddannelses-, forvaltnings- og erhvervssprog.

• kort/læsevenlig/overskuelig sammenfatning
• sammenfatning af resultater/data/høringssvar
• overordnet/indledende/afsluttende sammenfatning
• sammenfattende bemærkninger
• ledelsesresumé og sammenfatning

• Sammenfatte vs. konkludere: At sammenfatte er at gengive hovedindhold; at konkludere er at drage en slutning. En god sammenfatning kan indeholde konklusioner, men er ikke i sig selv en konklusion.
• Sammenfatning vs. referat: Referatet følger ofte tid/forløb; sammenfatningen samler tematisk og vægter pointer.
• Sammenfatning vs. resumé: Næsten synonyme; resumé bruges ofte, når formatet er meget kort.

1. Afklar formål og målgruppe: Hvad skal læseren vide efter 30–60 sekunder?
2. Identificér hovedpointer: problem, metode/tiltag, vigtigste resultater, konsekvenser/anbefalinger.
3. Skær ind til kernen: Fjern detaljer, eksempler og gentagelser, medmindre de er kritiske.
4. Bevar neutralitet: Gengiv troværdigt uden at tilføje nye vurderinger, medmindre det er bedt om.
5. Strukturer tydeligt: Brug logisk rækkefølge og klare emnesætninger.
6. Angiv omfang: Oplys, hvad der sammenfattes (kilde, periode, datagrundlag).
7. Kvalitetssikring: Tjek for dækning af alle hovedpunkter, korrekthed og læsbarhed.

• For meget detailstof, så overblikket går tabt.
• Vurderinger forkledes som fakta.
• Utydelig kontekst: Læseren får ikke at vide, hvad der er sammenfattet.
• Ubalanceret vægtning: Mindre vigtige afsnit fylder for meget.
• Manglende sammenhæng: Punktvise oplysninger uden rød tråd.

• Projektstatus: “Projektet følger tidsplanen; budgettet forventes overskredet med 3 % pga. leverandørpriser. Risiko for forsinkelse er reduceret efter bemandingsudvidelse.”
• Forskningsartikel: “Studiet finder, at indsatsen øger fastholdelse med 8–10 %. Effekten er størst blandt førstegangsdeltagere; ingen signifikant effekt på trivsel.”
• Møde: “Bestyrelsen godkendte strategi 2026; investeringsrammen øges 15 %. To opfølgningspunkter: ESG-rapportering og markedsudvidelse.”

• Hvor lang bør en sammenfatning være? Så kort som muligt, så lang som nødvendigt. Ofte 5–10 % af originalens længde, men afhænger af formål.
• Må en sammenfatning indeholde citater? Ja, men sparsomt og kun når ordlyden er central.
• Kan man være sammenfattende og samtidig konkluderende? Ja, hvis genren kræver det; adskil dog tydeligt fakta og vurdering.

• Sammenfatte (verbum)
• Resumé
• Referat
• Abstract
• Konklusion
• Syntese