Samsara betydning

Samsara betegner i indiske religioner og filosofiske traditioner det uendelige kredsløb af fødsel, død og genfødsel, ofte forstået som en tilstand af lidelse og uvidenhed, som man søger at bryde ved åndelig indsigt og befrielse.


Betydning og grundforståelse

Samsara bruges som et substantiv om den cykliske, foranderlige tilværelse, hvor levende væsener vandrer fra liv til liv under påvirkning af karma (handling og dens følger). Ordet dækker både selve processen (genfødselens kredsløb) og den eksistentielle tilstand (tilværelsen præget af uvidenhed, begær og lidelse).

  • I hinduismen: Samsara er sjælens (atman) vandring gennem mange liv, styret af karma. Målet er moksha - befrielse fra samsara.
  • I buddhismen: Samsara er den ufrivillige tilblivelse og opløsning (fødsel-alderdom-sygdom-død), opretholdt af uvidenhed og begær. Målet er nirvana.
  • I jainismen: Samsara er den bundethed, hvor sjælen (jiva) er tynget af karmisk “stof”. Målet er moksha eller kevala (fuldkommen frigørelse).
  • I sikhismen: Begrebet anvendes om tilværelsens kredsløb; frigørelsen (mukti) nås gennem Guds erindring (Naam) og ret livsførelse.

Etymologi og udtale

  • Oprindelse: Sanskrit saṃsāra (सम्सार/संसार), af sam- “sammen” + verbalroden √sṛ “at flyde, bevæge sig” → “det der vandrer/strømmer rundt; cirkulation”.
  • Pāli: saṃsāra; tibetansk: ’khor ba; kinesisk: 輪迴/轮回 (lúnhuí); japansk: 輪廻 (rinne); thai: สังสารวัฏ (sang-sā-ra-wat).
  • Udtale (dansk): omtrent [sam--ra] eller [sɑmˈsɑːʁa]. Akademisk translitteration: saṃsāra.

Religiøse og filosofiske perspektiver

Hinduismen: Samsara forstås sammen med karma og dharma. Handlers moralske kvalitet former fremtidige liv; frigørelsen (moksha) opnås gennem erkendelse (jñāna), hengivelse (bhakti) eller handlingens vej (karma-yoga).

Buddhismen: Samsara er betinget tilblivelse (pratītya-samutpāda). Lidelser (dukkha) opstår gennem uvidenhed (avidyā) og begær (tṛṣṇā). Befrielsen er nirvana. Samsara anskues ofte via “livets hjul” (bhavachakra) og de seks eksistenssfærer.

Jainismen: Karmiske partikler binder sjælen til samsara; etisk disciplin, ikke-vold (ahiṃsā) og askese renser sjælen mod kevala-jñāna og frigørelse.

Sikhismen: Mennesket er i samsaras kredsløb, men gennem Guds nåde og hengiven praksis kan man opnå mukti.


Samsara i praksis og hverdagsbrug

I moderne dansk bruges “samsara” primært i religiøse og filosofiske sammenhænge, men også metaforisk om gentagelser og “hamsterhjul”. Eksempel: “Det samme arbejde dag ud og dag ind føles som samsara.”


Eksempler på brug

  • “Målet med meditation er i mange traditioner at bryde ud af samsara.”
  • “Ifølge buddhismen er samsara præget af dukkha.”
  • “I hinduismen kan moksha frigøre sjælen fra samsara.”
  • “Jain-munke praktiserer askese for at rense karma og undslippe samsara.”
  • “Livets hjul symboliserer samsaras uendelige kredsløb.”
  • “Hun beskrev sit stressede arbejdsliv som et personligt samsara.”
  • “Hver handling i dette liv påvirker ens rejse gennem samsara.”
  • “Nogle ser kunst og etik som måder at navigere mere vågent i samsara.”
  • “For buddhister er nirvana ikke et sted, men ophør af samsara.”
  • “Begrebet samsara er centralt i forklaringen på genfødsel.”

Synonymer og beslægtede begreber

  • Genfødselskredsløbet; livets (tilværelsens) kredsløb; livshjulet (metaforisk).
  • Nære relaterede begreber: karma (handling og følge), bhava (bliven/tilblivelse), saṃskāra (prægning/mental formation; ofte forvekslet med samsara).

Antonymer og modbegreber

  • Moksha (hinduisme/jainisme): Befrielse fra samsara.
  • Nirvana (buddhisme): Ophøret af lidelse og cyklisk tilblivelse.
  • Kaivalya (særligt i yoga/klassisk sānkhya): Isolation/fuldkommen frihed fra naturens bindinger.
  • Mukti (sikhisme/hinduisme): Frigørelse.

Historisk udvikling

Spirer til idéen om cyklisk tilværelse findes i sene vediske og især upanishadiske tekster, hvor sjælevandring og karmalære knyttes sammen. I den klassiske periode systematiseres samsara i flere skoler (vedanta, sānkhya, yoga). Buddhismen omfortolker samsara som betinget tilblivelse uden en evig, uforanderlig sjæl; fokus flyttes fra metafysik til lidelsens ophør. Jainismen giver en særegen karmemodel, hvor karma forstås som en form for subtil materie. I billedkunsten visualiseres samsara i det tibetanske bhavachakra (livets hjul).


Grammatik og bøjning på dansk

  • Ordklasse: substantiv.
  • Køn: ofte behandlet som intetkøn i brug (bestemt form “samsaraet”); fælleskøn (“samsaraen”) forekommer også. Ubestemt: “samsara”.
  • Tal: Plural er sjælden (“samsaraer”) og bruges normalt ikke.
  • Stavning: Uden diakritik i almindelig dansk (“samsara”); med diakritik i faglig sammenhæng (“saṃsāra”).

Typiske kollokationer og faste vendinger

  • bryde (ud af) samsara
  • befrielse fra samsara
  • samsaras hjul / livets hjul
  • kæden af fødsel og død
  • bundet til samsara
  • undslippe/overskride samsara
  • samsara og karma

Relaterede termer på andre sprog

Sprog Form Bemærkning
Sanskrit saṃsāra (संसार) Grundform; klassisk term
Pāli saṃsāra Buddhistisk kanonsprog
Tibetansk ’khor ba “Det der cirkler”
Kinesisk 輪迴 / 轮回 (lúnhuí) Almindelig oversættelse
Japansk 輪廻 (rinne) Også kendt fra udtryk som “rinne-tensei”
Thai สังสารวัฏ Specifikt “samsaras kredsløb/hjul”

Brugsnoter og typiske misforståelser

  • Samsara ≠ karma: Karma er mekanismen; samsara er kredsløbet/tilstanden.
  • Samsara handler ikke kun om “genfødsel” som idé, men om hele den betingede eksistens’ natur.
  • I buddhismen forudsætter forståelsen ikke en permanent sjæl (anatman).
  • Metaforisk brug (“arbejdslivets samsara”) er legitim, men bør ikke forveksles med den tekniske, religiøse betydning.

Se også

  • karma
  • moksha
  • nirvana
  • bhavachakra (livets hjul)
  • reinkarnation / transmigration
  • dukkha