Samvær betydning

Samvær er et substantiv, der betegner:

• Det faktiske at være sammen med andre (fysisk eller digitalt).
• Den sociale dimension af sammenværet: nærvær, interaktion, selskab, fællesskab.
• I juridisk sammenhæng: den kontakt (besøg/omgang), en forælder har med sit barn, når barnet ikke bor hos vedkommende.

Semantisk spænder ordet fra uformel hygge og socialt fællesskab til formelt og reguleret samvær i familie- og institutionskontekst.

Bemærk: Ordet bruges ofte ubestemt uden artikel (“vi prioriterer samvær”), men bestemt form er hyppig i faste vendinger (“det gode samværet gav”).

Samvær er et sammensat ord af sam- (“sammen, fælles”) og vær fra være (“at være/opholde sig”). Betydningen er bogstaveligt “at være sammen”. Ordet er beslægtet med andre -vær-dannelser som nærvær og fravær, samt med de skandinaviske paralleller svensk samvaro og norsk samvær. Det indgår i en gammel germansk rod for “fælles/sammen” (jf. dansk samme, engelsk same).

• Hverdagsliv: Samvær med familie og venner, fælles måltider, fritidsaktiviteter.
• Arbejdsliv og uddannelse: Socialt og fagligt samvær, teambuilding, netværksarrangementer.
• Institutioner og foreninger: Pædagogisk samvær, beboersamvær, klub- og foreningsliv.
• Digitalt samvær: Online møder, spil, chat - “at være sammen” på afstand.
• Kultur og fritid: Hygge, arrangementer, koncert- og foreningssamvær.

I familieretlig sammenhæng henviser samvær typisk til den kontakt, et barn har med den forælder (eller andre nærstående), som barnet ikke bor hos. Rammerne reguleres af dansk lovgivning (bl.a. Forældreansvarsloven), og sager håndteres af Familieretshuset og eventuelt Familieretten. Grundprincippet er barnets bedste. Man taler om:

• Samværsordning - en plan for tidspunkter og varighed af samvær.
• Samværsaftale - en aftale mellem forældrene, evt. godkendt af myndigheder.
• Samvær under opsyn - når forholdene tilsiger støtte eller tilsyn.

Bemærk: Dette er en generel sproglig forklaring - ikke juridisk rådgivning.

• Vi prioriterer samvær i weekenden frem for skærmtid.
• Skolen lægger vægt på socialt samvær på tværs af klassetrin.
• Efter flytningen savnede han samvær med sine barndomsvenner.
• Arbejdspladsen faciliterer fagligt samvær gennem læringsnetværk.
• Familieretshuset fastsatte en samværsordning hver anden weekend.
• Krisen reducerede mulighederne for fysisk samvær.
• Vi havde et par timers roligt samvær uden afbrydelser.
• Børn har brug for trygt samvær med stabile voksne.
• Hun er et udpræget samværsmenneske og trives i fællesskaber.
• Klubben fremmer inkluderende samvær for nye medlemmer.
• Der var planlagt samvær under opsyn i starten af forløbet.
• Online spil kan give digitalt samvær på tværs af lande.
• Vi aftalte kvalitetssamvær med børnene hver eftermiddag.
• Festivalen handler lige så meget om samvær som om musik.

• Selskab - nogen at være sammen med; kan også betyde “fest/virksomhed”.
• Fællesskab - mere struktureret/identitetsbærende gruppe end blot samvær.
• Samkvem - formelt/ældre ord for omgang og kontakt.
• Nærvær - tilstedeværelse/oppmærksomhed; fokuserer på kvaliteten i mødet.
• Omgang - social kontakt; bruges også i juridisk sprog (jf. tysk “Umgang”).
• Kontakt - bredt ord; kan være fysisk, social eller digital.

Delvise synonymer afhænger af kontekst; ingen dækker hele spændet i “samvær”.

• Fravær - det at være væk; modsætningsparret til nærvær/samvær.
• Adskillelse - fysisk/organisatorisk skillelse.
• Isolation - påtvungen eller selvvalgt mangel på social kontakt.
• Ensomhed - subjektiv følelse af manglende social forbindelse.

• Samliv - at leve sammen (ofte parforhold); mere intimt og varigt end samvær.
• Netværk - relationer og forbindelser, ikke nødvendigvis samtidighed i tilstedeværelse.
• Arrangement - begivenhed, der kan skabe rammer for samvær.
• Interaktion - fokus på udvekslingen, ikke nødvendigvis den sociale kvalitet.

Sproghistorisk følger samvær den nordiske tradition for at danne abstrakte substantiver med -vær. I dansk kultur forbindes ordet ofte med hygge og en værdi, der tillægges nære sociale relationer, fælles måltider og foreningsliv. Digitalisering og mobilitet har udvidet feltet med nye former for samvær på tværs af afstande.

• Samværsret, samværsordning, samværsaftale
• Samværspolitik (i institutioner/arbejdspladser)
• Samværsmenneske (person, der trives i socialt samvær)
• Samværstid (omfang/perioder af samvær)

• Der findes ikke formen “sammenvær” - korrekt er samvær.
• Samkvem kan virke formelt/forældet i hverdagssprog; samvær er mere nutidigt.
• I juridiske tekster har samvær en specifik betydning; undgå tvetydighed ved at tilføje -ordning/-ret ved behov.

Samvær har overvejende positive konnotationer (hygge, fællesskab, varme). I formelle og juridiske sammenhænge bliver ordet mere neutralt/teknisk, men uden negativ valør i sig selv.

• Kurset kombinerer oplæg med kollegialt samvær.
• Efter perioden med hjemmearbejde blev det fysiske samvær særligt værdsat.
• Museet inviterer til familiesamvær i ferien.
• Rapporten understreger, at kvaliteten af samvær er vigtigere end længden.
• Der blev indgået en midlertidig samværsaftale frem til mediation.
• Foreningen skaber uformelt samvær på tværs af generationer.

• Nærvær
• Fællesskab
• Samkvem
• Selskab
• Omgang