Sanke betydning

Sanke er et verbum, der primært dækker handlingen at gå ud og samle noget, typisk i mindre portioner og med håndkraft. Det har både en konkret og en overført brug:

• Konkret: at sanke bær, svampe, urter, brænde, kogler, tang, sten, strandglas m.m.
• Overført: at sanke point, stemmer, erfaring, meritter, kræfter, ros, donationer m.m.

Nuancer i betydning kan spænde fra det rolige, tålmodige og naturnære (fx sankning af vilde urter) til det målrettede og resultatorienterede (fx at sanke stemmer i en valgkamp).

Ordklasse: verbum (transitivt, men kan også bruges intransitivt: “vi gik og sankede”).

Bemærk: Formen sank er imperativ af “sanke”, men er også præteritum af “synke” (han sank). Konteksten afgør betydningen.

“Sanke” går tilbage til oldnordisk sanka med betydningen “samle, lægge sammen”. Ordet er beslægtet med tilsvarende former i andre nordiske sprog (fx norsk “sanke”) og har gennem historien været knyttet til menneskets praktiske indsamling i naturen.

• Vi tog i skoven for at sanke svampe til aftensmaden.
• Børnene sankede kastanjer i skolegården.
• Hun sankede urter til te langs grøftekanten.
• Fiskerne sankede tang efter stormen.
• De sankede brænde til bålet på stranden.
• Holdet sankede point runde for runde.
• Partiet forsøgte at sanke stemmer med lokale kampagner.
• Efter sygdommen måtte han sanke kræfter i nogle uger.
• Museet indsankede (sankede) donationer til den nye udstilling.
• Hun gik en tur ved fjorden og sankede skaller til sin samling.
• Vi sankede indtryk fra konferencen til den videre planlægning.
• For at mindske madspild sankede vi nedfaldsfrugt i haven.

• sanke bær/svampe/urter/tang/brænde
• sanke point/stemmer/sejre
• sanke kræfter/erfaring
• sanke sammen (indsamle fra flere steder eller kilder)
• sanke ind (ofte om penge, point, anerkendelse; lidt mere resultatorienteret tone)

• Samle (sammen), indsamle, plukke, høste
• Indkassere (overført: point, penge, ros)
• Forage/fouragere (låneord om at fødesøge i naturen; oftest brugt i kulinariske sammenhænge)
• Indsanke (mere formelt/administrativt)

• sprede, fordele, strø
• adskille, skille ud
• forbruge (i modsætning til at samle til bunke)

Historisk har sankning været en integreret del af husholdning og landbrug i Norden: man sankede brænde til varme, løv og lyng til foder og leje, samt olden (eg- og bøgemast) til svinehold. I kystområder har man sanket tang til jordforbedring og foder. I dag har sankning fået ny aktualitet gennem friluftsliv, naturformidling og ny nordisk mad, hvor vilde urter og svampe spiller en stor rolle.

I moderne sprogbrug dækker “sanke” især det at forrage/forage til madlavning (fx vilde urter som ramsløg, strandkål, skvalderkål, vilde bær og svampe). Ordet bruges også flittigt i sport og politik (“sanke point”, “sanke stemmer”). I erhverv og medier forekommer det i forbindelse med fundraising, kundetilgang og dataindsamling.

• I Danmark er det som hovedregel tilladt at sanke mindre mængder til eget brug i offentlige skove og på strande. I private skove gælder særlige regler, og der kan være begrænsninger.
• Vis hensyn: pluk bæredygtigt, beskyt sårbare arter og biotoper, og efterlad området pænt.
• Vær sikker på artsbestemmelse (især svampe) af hensyn til fødevaresikkerhed.

• Dansk og norsk deler ordet “sanke” med samme kernebetydning “samle (i naturen)”.
• På svensk bruges oftest “plocka” eller “samla”.
• Engelske oversættelser: “to forage”, “to gather”, “to collect”.
• Tysk nærmeste ækvivalent er “sammeln”.

• sankning: handlingen at sanke (fx “sankning af tang”).
• sanker: en person der sank(er) (fx “svampesanker”).
• sankekurv, sankekniv: redskaber til sankning.

• sanke vs. synke: “sank” er imperativ af sanke, men også datid af synke. Konteksten er afgørende: “Sank bær!” (imperativ) vs. “Skibet sank.” (datid af synke).
• sanke vs. samle: “sanke” antyder ofte små, naturlige enheder og en mere udendørs, håndbåren praksis; “samle” er bredere og mere neutralt.

“Sanke” er et alsidigt dansk verbum for at samle noget, især i naturen, men også i overført betydning om point, stemmer og erfaring. Ordet har dybe rødder i nordisk tradition og er i dag centralt i både friluftsliv og moderne kulinarisk kultur.