Sankt hans betydning

sankt hans er den danske betegnelse for både Hellig Johannes Døberens dag (24. juni) og især aftenen før, Sankt Hans aften (23. juni), som i folkelig tradition markeres som midsommer med bål, sang og taler.

Betydning og definition

I dansk nutidssprog bruges udtrykket sankt hans i flere nærtbeslægtede betydninger:

• Højtiden 24. juni – den kirkelige festdag for Johannes Døberen.
• Sankt Hans aften (23. juni) – den folkelige midsommerfest med bål og heks.
• Selve bålet – man kan fx sige: “Vi tænder sankt hans klokken 21.”
• Tidsmarkør – bruges idiomatisk om tidspunkt i kalenderen, fx “han flytter først lige efter sankt hans”.

Etymologi

Ordet stammer fra latinske Sanctus Ioannes – “den hellige Johannes”. I olddansk blev det til Sankt Ians/Sankt Johans, som i løbet af middelalderen blev kontraheret til sankte hans og senere sankt hans. Formen Johannes blev altså til Hans, idet Hans i middelalderen var et udbredt kortnavn for Johannes.

Historisk udvikling og kulturel betydning

Sankt Hans har rødder i førkristne midsommerfester, hvor man fejrede lysets kulmination omkring solhverv. Da kristendommen slog rod i Norden, koblede kirken Johannes Døberens dag til tidspunktet – seks måneder før Jesu fødsel 24. december. Folkelige elementer som bålet, urtemagi og sangen “Midsommervisen” (B. S. Ingemann, 1850) fastholder dog en hedensk undertone.

Under reformationen blev skikken med at brænde “hekse” (papfigurer/halmdukker) føjet til – et symbolsk opgør med det onde. I dag er det mest en dekorativ tradition, men peger på historiske hekseprocesser i 1500-1600-tallet.

Eksempler på brug

• “Vi holder Sankt Hans aften nede ved stranden.”
• “Der bliver fælles sankt hans-bål på Torvet i år.”
• “Efter sankt hans er dagene igen på retur.”
• “Hun er født Sankt Hans dag i 1998.”
• “Kommunen har aflyst sankt hans på grund af tørke.”
• “Når klokken slår 22, synger vi ‘Vi elsker vort land’ og tænder bålet.”

Relaterede ord og udtryk

Orddannelse og grammatik

Ordet skrives traditionelt som to ord: sankt hans. I nyere retskrivning anbefaler Dansk Sprognævn sammensatte former med bindestreg: sankthans-bål, sankthansfest osv. Variationen “Sankt”/“Sankthans” med stort S er tilladt i begyndelsen af sætninger eller som proprium.

Sankt Hans i andre nordiske lande

• Norge: Sankthansaften eller jonsok. Traditionen ligner den danske med bål og båltaler.
• Sverige: Midsommar fejres den nærmeste weekend; hovedfokus er majstang og dans, ikke bål.
• Finland: Juhannus; bål (kokko) og hyttekultur dominerer.
• Island: Jónsmessa; mere kirkeligt markeret, men også folketro om dyr og helbredende dug.

Interessante fakta og kuriositeter

• Det meteorologiske fænomen sankthansregn beskriver typisk regnvejr netop omkring 23.–24. juni.
• Før 1770 var Sankt Hans en officiel helligdag i Danmark; den blev afskaffet under helligdagsreformen.
• En ældre tradition siger, at urter plukket på Sankt Hans nat har særligt helbredende kraft.
• Efter svensk forbillede blev majstangen kortvarigt forsøgt i Danmark i 1800-tallet, men slog aldrig an.

Referencer og videre læsning

• Dansk Sprognævns Retskrivningsordbog, opslag “Sankt Hans”.
• P. H. Møller (red.): Danske Højtider og Skikke, Gyldendal, 2015.
• N. K. Petersen: “Sankt Hans gennem tiderne” i Historisk Tidsskrift, 119/2, 2021.
• Den Danske Ordbog – ddo.dk, opslag “sankt hans”.