Sanskrit betydning

Sanskrit er navnet på det klassiske kultursprog fra oldtidens Indien og betyder bogstaveligt “det velbearbejdede” eller “det fuldkomne sprog”. Det er kilden til en enorm litterær, filosofisk og religiøs tradition og har samtidig haft stor indflydelse på mange moderne sprog verden over.

Betydning og definition

Ordet sanskrit (saṃskṛta, संस्कृतम्) bruges i dag primært i to betydninger:

• Som sprog – betegnelsen for det klassiske indoariske skriftsprog, der benyttedes i Indien fra ca. 1500 f.v.t. til langt ind i middelalderen og stadig anvendes i liturgi, filosofi og videnskab.
• Som adjektiv – “forfinet”, “raffineret” eller “velordnet”, fx i konstruktioner som saṃskṛta-vāk (“udsmykket tale”).

Etymologi

Navnet saṃskṛtam er dannet af to rødder:

• sam- — “sammen, fuldstændigt”
• √kṛ (med suffikset -ta) — “at gøre, ordne”

Sammen giver det betydningen “sammenfattet, grundigt udført, perfekt tilrettelagt”. Dette stod i kontrast til prākṛta (de folkelige dialekter, prakrit).

Historisk udvikling

• Vedisk sanskrit (ca. 1500-500 f.v.t.) – det ældste lag, kendes fra Veda-litteraturen.
• Klassisk sanskrit – standardiseret af grammatikeren Pāṇini (4.–3. årh. f.v.t.). Hans værk Aṣṭādhyāyī definerede 3.959 regler og gjorde sproget “perfekt”.
• Postklassisk periode – dramatik, poesi, videnskab (ayurveda, astronomi, matematik).
• Moderne tid – stadig brugt i hinduritualer, buddhistiske mantraer, akademisk forskning, samt som kilde til låneord i bl.a. hindi, nepali, indonesisk, thai og mange europæiske sprog.

Eksempler på brug

Nedenfor vises et udvalg af illustrative anvendelser:

Synonymer og nært beslægtede termer

• Saṃskṛtam bhāṣā – “det forfinede sprog” (fuldt navn).
• Vedisk – bruges ofte som synonym, men dækker kun den tidligste fase.
• Arsha – “de vise rishiers sprog” (poetisk betegnelse).

Antonymer

• Prakrit – folkesprog; modsætning til det forfinede sanskrit.
• Apabhraṃśa – “forvansket” form; senere middelindoariske dialekter.

Ortografi og skrift

Sanskrit kan skrives i mange skriftsystemer; mest udbredt er devanāgarī. Herunder ses en kort demonstrationen af ordet “sanskrit” i to varianter:

• Devanāgarī: संस्कृतम्
• IAST-translitteration: saṃskṛtam

Indflydelse på andre sprog

Sanskrit har leveret låneord samt rodbetydninger til både asiatiske og europæiske sprog. Eksempler:

• Engelsk avatar < अवतार (avatāra)
• Dansk guru < गुरु (guru)
• Indonesisk surya “sol” < सूर्य (sūrya)
• Thailandsk สุข (sukha) “lykke” < सुख (sukha)

Kulturel og religiøs betydning

Sproget er bærende i:

• Hinduisme – Vedaerne, Bhagavad-gītā, Purāṇa-litteraturen.
• Buddhisme – Mahāyāna-sūtraer som Prajñāpāramitā.
• Jainisme – ślokas og filosofiske tekster.

Musik, dans (klassisk bharatanāṭyam) og moderne yoga-undervisning bruger fortsat sanskrit-mantraer og terminologi.

Moderne anvendelser

• Officielt hjælpesprog i den indiske delstat Uttarakhand.
• Dermed undervist på universiteter verden over, inkl. Københavns Universitet.
• Bruges til computational linguistics og AI som et eksempel på regelbaseret grammatik siden Pāṇini.
• Radio-nyhedsprogrammer på sanskrit sendes dagligt i Indien.

Grammatiske særtræk

Sanskrit har 8 kasus, 3 tal (ental, dualis, flertal) og 3 køn. Verber bøjes i person, tal, modus (indikativ, imperativ, optativ), diathese (aktiv, medium, passiv) og tid (6 primære tider). Det gør sproget ekstremt precist.

Kuriositeter

• Den længste kendte sanskrit-sammensætning er over 431 tegn lang (fra works af Varadapandita).
• Forskere har påpeget ligheder mellem Pāṇinis regelsæt og moderne formalgrammatik (Chomsky).
• Byen Madhya Pradesh huser landsbyen Mattur, hvor næsten alle indbyggere taler flydende sanskrit i dagligdagen.

Sammenfatning

Sanskrit er mere end blot et gammelt sprog; det er et levende vidnesbyrd om menneskehedens intellektuelle historie. Dets navn betyder “det fuldkomne”, og det har gennem årtusinder leveret fundamentet for religion, filosofi, litteratur og videnskab i store dele af Asien samt afsat dybe spor i den globale kulturskat.