Sarah betydning

Sarah betegner primært et personnavn. Den grundlæggende betydning knytter sig til adelighed eller værdighed, hvilket afspejles i oversættelser som “prinsesse”, “fyrstelig” eller “fornem kvinde”.

I dansk dagligsprog bruges navnet som ethvert andet egennavn: det skrives med stort begyndelsesbogstav, kan bøjes i ejefald (Sarahs), og kan i særlige tilfælde sættes i flertal for at omtale flere personer med samme navn (fx “to Saraher/Sarah’er i klassen”).

• Hebraisk oprindelse: שרה (Sārah) med betydningen “prinsesse; fyrstelig kvinde”. Den bibelske form Sarai (שׂרי/שׂרי־י) tolkes ofte som “min prinsesse”. Ifølge Bibelen ændres Sarai til Sarah i 1 Mosebog for at markere et nyt kapitel i hendes liv.
• Via græsk og latin: Navnet overføres til europæiske sprog gennem græsk (Σάρρα) og latin (Sara/Sarra).
• Danske og nordiske former: Sara (uden h) er meget almindelig i Skandinavien; Sarah (med h) er udbredt i bl.a. engelsktalende lande, men ses også i Danmark.
• Relaterede eller historiske former: Sarai (bibelsk), diminutiver på engelsk som Sally og Sadie (historisk fra Sarah).
• Bemærk: Sahra (fx på tyrkisk) er et andet navn med anden betydning (“ørken” fra arabisk), selv om det kan ligne i skrift.

• Udtale: Sarah/Sara udtales typisk omtrent “SAH-ra” med tryk på første stavelse; h’et i Sarah er stumt.
• Ejefald (genitiv): Sarahs (fx “Sarahs bog”). For Sara: Saras.
• Flertal: Når navne undtagelsesvis bruges i flertal: Saraher eller Sarah’er (apostrof kan bruges for læsbarhed). Tilsvarende: Saraer.
• Sammensætninger: Bindestreg i dobbeltnavne: Sarah-Louise, Sarah-Marie.

• Sarah kommer klokken otte.
• Jeg har lånt Sarahs notesbog.
• Der gik tre Saraher i parallelklasserne.
• Vi inviterede både Sara og Sarah til jubilæet.
• Hedder hun Sarah med h eller uden?
• Sarah-Louise vandt konkurrencen i år.
• Min bedstemor hed Sarah, opkaldt efter den bibelske figur.
• På holdlisten stod der to Sarah’er og én Sara.
• Han kaldte hende kærligt “Sar”, men hendes fulde navn er Sarah.
• Hun skiftede officielt stavemåde fra Sara til Sarah.
• Artiklen nævner Sarah Connor som popkulturel reference.
• Læreren forvekslede Saras og Sarahs opgaver.
• De diskuterede, om Sarai og Sarah betyder det samme.

Strengt taget har egennavne ikke synonymer, men følgende er nært beslægtede eller meningsmæssigt beslægtede:

• Direkte relaterede: Sara (variant), Sarai (bibelsk form), Sarina/Sarina(h) (diminutiv eller afledning i nogle sprog).
• Historiske/engelske diminutiver: Sally, Sadie.
• Navne med beslægtet betydning: Navne, der forbindes med adelighed eller ophøjethed, fx Regina (“dronning”) eller Zara/Zahra (dog forskellig etymologi og betydning, ofte “blomst/strålende”).

Egennavne har i almindelighed ikke antonymer. Hvis man ser på den etymologiske betydning “prinsesse”, kunne betydningsmæssige modsætninger være ord som “almuekvinde” eller “tjener”, men dette er kun relevant på det leksikale betydningsplan, ikke som navnebrug.

• Bibelsk arv: Sarah er i jødisk og kristen tradition Abrahams hustru og Isaks mor; hun anses som en af patriarkernes matriarker. I islamisk tradition omtales Abrahams hustru, ofte identificeret som Sarah i senere fortolkninger.
• Middelalder og nyere tid: Navnet spredte sig i Europa gennem kristen indflydelse og forblev i brug gennem renæssancen og oplysningstiden.
• Moderne popularitet: Sarah/Sara har været særdeles populært i mange lande siden anden halvdel af 1900-tallet og er fortsat almindeligt i Danmark. Stavemåden uden h (Sara) er hyppig i Skandinavien; formen med h er velkendt og brugt parallelt.
• I kunst og medier: Kendte bærere inkluderer Sarah Bernhardt (fransk skuespiller), Sarah Vaughan (amerikansk jazzsanger), Sarah Michelle Gellar (skuespiller), Sarah Brightman (sopran), Sarah Connor (fiktiv figur i Terminator), og i dansk kontekst bl.a. karakteren Sarah Lund fra tv-serien Forbrydelsen.

Sarah/Sara har i flere årtier ligget blandt de hyppige pigenavne i Danmark og resten af Norden. Populariteten har typisk bølget mellem høj og meget høj siden 1980’erne. Lokale præferencer afgør ofte stavemåden: “Sara” er meget udbredt i skandinaviske statistikker, mens “Sarah” dominerer i engelsktalende lande.

• Stavemåder: Begge former, Sarah og Sara, er korrekte; h’et udtales ikke på dansk.
• Forveksling med Sahra: Sahra er et andet navn med anden oprindelse (arabisk “ørken”) og bør ikke blandes sammen med Sarah/Sara.
• Genitiv- og pluralformer: Sarahs/Saras i ejefald; Saraher/Sarah’er og Saraer i flertal, når det er nødvendigt.

• Sarai: Tidligere bibelsk form af navnet, ofte tolket som “min prinsesse”.
• Sarina/Sarinka/Sarka: Diminutiver eller afledninger i forskellige sprog.
• Efternavnsdannelser: I nogle kulturer kan der forekomme matronymiske efternavne afledt af Sarah (fx i slaviske former), men dette er sjældent i dansk navneskik.

Sarah er et klassisk, internationalt pigenavn med hebraisk oprindelse og betydningen “prinsesse”. Det findes i mange stavemåder og sprogformer, er stærkt forankret i bibelsk tradition og er i praksis et af de mest genkendelige kvindenavne i både Danmark og globalt.