Sarkofag betydning

En sarkofag er en solid, oftest stenbaseret gravkiste med låg. Den kan være enkelt udformet eller rigt udsmykket med relieffer, indskrifter og symboler. I mange kulturer har sarkofagen tjent både en praktisk og en repræsentativ funktion: at beskytte den afdøde og samtidig manifestere status, tro og erindring.

• Primær betydning: Stenkiste til begravelse (ofte over- eller underjordisk).
• Sekundær/overført betydning: En indkapslende konstruktion, der beskytter eller isolerer noget (fx “betonsarkofagen” over en beskadiget reaktor).

Ordet stammer fra græsk sarkophágos (σαρκοφάγος), bogstaveligt “køds-ædende”, af sárx (kød) + phagein (at spise). Betegnelsen opstod, fordi visse kalkstensarter blev antaget at nedbryde kroppen hurtigt. Via latin sarcophagus kom ordet til europæiske sprog; dansk har sarkofag gennem latin/tysk.

• Oldtidens Ægypten: Ydre stensarkofager (granit, kalksten, kvartsit) med en eller flere indre kister af træ og metal; antropoide former (menneskelignende) og rige hieroglyfiske indskrifter.
• Oldgræsk og romersk verden: Marmor- og kalkstenssarkofager med relieffer (mytologiske scener, portrætter). Romerske eksempler findes i hele Middelhavsområdet.
• Etrurien og den italienske halvø: Berømte liggende figurer oven på låget, ofte et par i banketpositur.
• Middelalder og renæssance i Europa: Kongelige og adelige sarkofager i kirker og klostre, ofte i porfyr, marmor eller kalksten med våbenskjolde og epitafier.
• Skandinavien: Flere kirker og domkirker (fx Roskilde Domkirke) rummer prydsarkofager for kongelige og adelige.
• Moderne tid: Fortsat brug i monumentale sammenhænge og som museale genstande; ordet lever også i overført, teknisk betydning.

• Materialer: Kalksten, marmor, granit, porfyr, basalt; i nogle tilfælde metal (bly, bronze) og for de indre kister træ, ofte forgyldt eller bemalet.
• Former: Rektangulær kasseform; antropoid (menneskeformet); monolitisk kasse med separat låg; arkitektonisk form med “tag-låg”.
• Udsmykning: Relieffer (mytologi, ritualer, jagt- og kampmotiver), indskrifter (navn, titler, bønner), farvelægning og indlæg.

• Arkæologi og kunsthistorie: Klassifikation, datering og ikonografisk analyse af sarkofager.
• Museer og kulturarv: Udstilling, konservering og formidling af sarkofager.
• Arkitektur og mindekultur: Sarkofager i mausoleer, kirker og nationalmonumenter.
• Overført/teknisk: “Sarkofag” om store beskyttelsesskaller, fx den betonkappe, der indkapsler en beskadiget reaktor, eller en midlertidig indstøbning af farligt materiale.

• Arkæologerne løftede sarkofagens låg og fandt en indre kiste af træ.
• Museet udstiller en romersk sarkofag med scener fra Achilleus’ liv.
• Den kongelige sarkofag er udført i porfyr og prydet med kroner og våbenskjolde.
• De egyptiske sarkofager var ofte malet og rigt dekoreret med hieroglyffer.
• Ingeniørerne opførte en midlertidig sarkofag omkring reaktoren for at begrænse udslip.
• I krypten står tre middelalderlige sarkofager på sokler langs væggen.
• Fremskrivningen blev “lagt i sarkofag”, indtil nye data kunne bekræfte hypotesen (overført).
• Hendes afhandling analyserer ikonografien på etruskiske sarkofager.
• Restauratorerne konsoliderede revnerne i sarkofagens låg med kalkmørtel.
• Gravmælet består af en marmorsarkofag indsat i en nisché med søjler.

• forseglet/åbnet sarkofag
• ydre og indre sarkofag
• antropoid sarkofag
• marmor-/granit-/porfyr-/kalkstenssarkofag
• rigt udsmykket sarkofag; sarkofag med relieffer
• sarkofaglåg; sarkofagkiste
• kongelig/kejserlig sarkofag
• romersk/egyptisk/etruskisk sarkofag

• Nære synonymer (kontekstafhængige): stenkiste, gravkiste (i sten), prydkiste.
• Overordnede/hyperonymer: kiste, gravmæle, gravmonument.
• Beslægtede fagtermer: gravkammer, krypt, mausoleum, epitaf, mumiekiste, ossarium (knoglehus), kolumbarium (urnevæg), cenotaf (tomt gravmonument).

Bemærk: “kiste” eller “ligkiste” er bredere begreber og ikke nødvendigvis af sten; “sarkofag” indebærer typisk et monumentalt, ofte stenbaseret objekt.

Der findes ikke et egentligt antonym til “sarkofag”, men begrebet står ofte i kontrast til:

• Kremering/urne: Begravelse i urne i stedet for kiste/sarkofag.
• Enkel jordfæstelse: Begravelse uden monumental kiste.
• Trækiste: Ikke-monumental og organisk kiste (materiale- og statuskontrast).

• Egyptiske kongelige sarkofager fra Ny Rige, bl.a. med antropoide former og rige tekster.
• “Alexander-sarkofagen” (egtl. ikke Alexanders), i İstanbul Arkæologiske Museer, berømt for sine relieffer.
• Napoleons sarkofag i Les Invalides, Paris.
• Adskillige kongelige sarkofager i Roskilde Domkirke.

• Materiale: Ikke alle sarkofager er af sten, men betegnelsen knytter sig historisk til tunge, monumentale kister (i modsætning til almindelige trækister).
• Pluralis: På dansk hedder det sarkofager (ikke “sarkofagi”).
• Forveksling: “Sarkofag” har ingen forbindelse til “sarkom” (kræfttype), selv om ordene ligner hinanden.

• Kiste og ligkiste
• Mausoleum og krypt
• Gravskik: inhumation vs. kremering
• Ossarium, urne, cenotaf