Satyr Krydsord

Som skribent for Homepage.dk og passioneret krydsordsekspert byder jeg dig velkommen til vores omfattende guide til ordet Satyr i krydsord. I denne artikel præsenterer vi ikke bare et enkelt svar, men intet mindre end 165 forskellige løsningsforslag – lige fra klassiske varianter til sjældnere ord, som kan være nøglen til at knække selv de mest udfordrende krydsord.

Ordet Satyr er en populær figur i krydsord, fordi det kombinerer en fængende mytologisk reference med en håndterbar bogstavkombination. Mytologisk set er satyrer halvt mennesker og halvt geder, kendt for deres spilopper og livsglæde. Denne dobbelttydighed gør ordet velegnet i mange krydsordssammenhænge – det kan nemlig både optræde i afsnit om græsk mytologi, zoologi eller som et billede på en fræk, eventyrlysten type.

For at gøre din krydsordsoplevelse endnu rigere har vi til hvert løsningsforslag knyttet en udførlig ordbeskrivelse. Her kan du læse om betydningen, oprindelsen og brugen af hvert ord, så du ikke bare får den rette løsning, men også lærer nyt og udvider dit ordforråd undervejs. Det er netop det, krydsord handler om: at kombinere underholdning med læring.

Uanset om du er nybegynder eller garvet pusler, håber vi, at vores samling af 165 løsningsmuligheder til Satyr vil inspirere dig og gøre dine næste krydsordsgåder til en leg. God fornøjelse med puslespillet!

Satyr Krydsord 3 bogstaver

Vi fandt 2 ord med 3 bogstaver, som matcher 'Satyr'.

1. Buk: Ordet buk kan både betegne en voksen gedebuk og, i overført betydning, en liderlig eller påtrængende mand. I krydsord forbindes buk tit med satyr, fordi begge symboliserer dyrisk drift, horn, skægstubbe og uregerlig maskulin energi.

2. Pan: Pan er den græske skovgud, halvt ged og halvt menneske. Han løber rundt i Arkadiens bakker, spiller syrinx og jager nymfer. Hans blanding af naturkraft, musik og begær gør ham til indbegrebet af en satyrsk figur.

Satyr Krydsord 4 bogstaver

Vi præsenterer her 2 ord med 4 bogstaver, der kan bruges til 'Satyr'.

1. Faun: En faun er romersk pendant til den græske satyr, et skovvæsen med menneskekrop og gedeben, ofte afbildet med skælmsk grin og panfløjte. Udtrykket bruges også billedligt om mænd med naturglæde, erotisk appetit og drilsk charme.

2. Puck: Puck fra Shakespeares skovkomedie er en drilsk naturånd, der skaber kærligespektakel. Selvom ikke hornet, deler han satyrens legesyge, skælmske smil og forkærlighed for erotisk forvirring. Krydsord kan derfor ligestille puck og satyr.

Satyr Krydsord på 5 bogstaver

Vi har fundet ét ord med 5 bogstaver til krydsordet med ledetråden 'Satyr'.

1. Silén: Silén var Dionysos’ gamle følgesvend, tit portrætteret som kraftig mand med hesteører og hale. Han drikker, synger og rådgiver helte. Silénos-figuren regnes for satyrernes overmand, hvilket gør silén til en tæt beslægtet krydsordsløsning.

Satyr Krydsord på 6 bogstaver

Vi har fundet 8 ord med 6 bogstaver til dit krydsord med 'Satyr'.

1. Boheme: Bohemer lever kunstnerisk, frit og ofte lidt løssluppent. Skønt ikke halvt ged, bærer bohemen satyrens urokkelige mod på spontan fest, vinspild på gulvet, høje sange i måneskin og et kærligt, respektløst spark til borgerlige normer.

2. Faunet: Faunet er diminutivform, der beskriver lille faun. Det fremkalder idéen om ung satyrspire med små horn. Løsningen er charmerende, kort og oplagt til små felter i krydsord.

3. Faunus: Faunus er den romerske landskabsgud for kvæg, marker og seksualitet. Han tilsvarer Pan og ledsages af små fauner. Faunus’ dyriske udtryk, gedeben og tunesprudlende energi gør ham satyrisk i både ikonografi og temperament.

4. Panisk: Panisk betyder skrækslagen, men ordet stammer fra guden Pan, hvis pludselige skrig skabte frygt. Satyrer deler navn, ophav og vildhed med Pan, så panisk knytter sig tematisk til dem, når krydsord vil lege med etymologi.

5. Panite: Panite er en neologisme, der betegner tilhænger af Pan eller pan-agtig livsstil. I kryptiske krydsord elsker konstruktører sådanne -ite-endelser, der associerer til discipel eller menighed. Med panite accepterer man livet som moderne satyr.

6. Panven: Panven er ven af Pan. Satyrer er Panvens arketype. Ordet er kort, charmerende og løser pladsproblemer for ord, der skal passe blandt mange krydsende bogstaver.

7. Traver: Traver er folkeligt for en ældre mand med hang til unge kvinder. Satyrer ældes i billedkunst med ølmave og fortsætter jagten. Ordet trækker nutidig slang ind i den antikke ramme.

8. Vinånd: Vinånd er et poetisk ord for ånden, der siges at svæve over rus og druernes sødme. Både satyrer og vinånd personificerer Bacchus’ kraft: brummende latter, rodede kranse af vedbend og frydefuldt, beruset musikanteri i skovlysningen.

Satyr Krydsord 7 bogstaver

Vi har fundet 22 ord med 7 bogstaver til dit krydsord med 'Satyr'.

1. Bukmand: Bukmand er et gammelt, lidt spøgefuldt ord for en han-ged eller en mand med stærk seksuel appetit. Ligesom satyren får bukmanden ofte tildelt horn i billedsprog og associeres med kraftigt skæg, rå latter og stikkende øjne.

2. Donjuan: Donjuan stammer fra spansk legendestof om Don Juan, evig skørtejæger uden anger. Krydsord kan vælge donjuan som synonym for satyr, fordi begge figurer tilsidesætter konventioner for at dyrke lidenskab, forførelse, arrogance og lystens triumfer.

3. Faunist: En faunist er egentlig zoolog, men kreativt kan ordet læses som faun-ist, altså ven af fauner. Satyrer og fauner er tvillinge. Krydsordsarkitekter kan bruge tvetydigheden til at maskere svaret bag videnskabelig fernis.

4. Festabe: Festabe er en kærligt drillende betegnelse for én, der aldrig siger nej til nattelivets støj, dans og flirt. Satyrer optræder som den antikke variant: evig fest, skovfløjter, vin og vilde spring gennem bladene.

5. Festræv: Festræv er moderne ord for en, der altid er at finde til fest. Satyrer er naturræve på samme bane: de misser aldrig et bacchantisk arrangement. Krydsord gifter urban jargon med mytisk tradition.

6. Frækbuk: Frækbuk er mundret dansk synonym for liderlig fyr. Satyrer er indbegrebet af frækbuk. Ordet er populært i lette krydsord, hvor humor og genkendelighed prioriteres.

7. Halvgud: Satyrer kaldes undertiden halvguder, fordi de deler guddommelige kræfter men mangler fuld himmelsk status. Ordet halvgud bruges i dag om enhver delvist guddommelig figur, fra Herkules til Pan, der bevæger sig mellem mennesker og himmelske riger.

8. Hornsat: Hornsats er trykkerterminologi, men hornsat som hjemlig sammentrækning kan beskrive én, der er udstyret med horn, altså satyr. Krydsordsforfattere elsker sådanne tosædede ordspil, hvor faglig jargonskydes sammen med mytologisk billedsprog.

9. Hovmand: Hovmand er et hjemmelavet udtryk for en person med hove. Satyrer bærer klove og tramper taktfast gennem rytmiske fester. Krydsord kan drille læseren med dette nytår, som kombinerer navneordet hov og menneskedel på humoristisk vis.

10. Hylfaun: Hylfaun er et nydannet ord bundet af hyl og faun. Det beskriver en faun, der udstøder høje hyl. Krydsord med hang til onomatopoietika bruger ordet som farverig variant.

11. Løsskin: Løsskin er et ældre udtryk for lystig slyngel. Satyrerne smider gerne både hæmninger og fåreskind. Dermed matcher løsskin deres ubekymrede natur, og ordet bidrager med gammel dansk toneart, som krydsordstilrettelæggere ofte efterspørger.

12. Panpoet: Panpoet betegner digter inspireret af Pan og naturens rytme. Satyrer fungerer som Panpoeters muser. Ordet er kort, allittererende og passer til både kultur- og mytekrydsord.

13. Playboy: Playboy skaber billeder af rige, karismatiske mænd, der omgås smukke mennesker og søger sanselige oplevelser. I overført betydning minder playboyen om den moderne satyr, en karakter drevet af nydelse, vin, musik og hurtige romantiske erobringer.

14. Silenos: Silenos er den latinske form af silén og bruges i arkæologiske beskrivelser om satyrlignende skulpturer omkring vinguden. Ordet giver smukke vokaler til krydsord og leder læseren til verdens ældste vinfyldte barer under antikkens vinstokke.

15. Skovbal: Skovbal refererer til dans i skoven. Satyrer arrangerer natlige skovballer for nymfer. Ordet er traditionelt dansk og binder landsbyskovstemning sammen med mytologisk baggrund.

16. Skovged: Skovged beskriver omskrivende en ged, der bor i skoven – altså satyrens dyriske halvdel. Det kortfattede ord optræder sjældent, men passer perfekt, når rutenettet kræver både ‘skov’ og ‘ged’ for at pege mod satyrmotivet.

17. Skovgud: Skovgud dækkede i oldtiden over væsner som Pan, Silénos og diverse satyrer. Begrebet bruges i dag bredt om mytologiske ånder, der vogter vilde bakker, dyr og træer, samtidig med at de symboliserer frie, uregerlige sanser.

18. Skovsat: Skovsat er et hjemmelavet kortord for 'skovsatyr'. Det rummer både habitat og væsenstype. Krydsordselskere kan bruge skovsat som elegant, seksbogstavs svar på ledetråden satyr, især når brevantal er fastlåst.

19. Skovsat: Skovsat er et revsende adjektiv for én, der er blevet sat til skovs, men i ordleg også 'satyr fra skoven'. Krydsord kan udnytte dobbeltbetydningen for at narre løseren.

20. Skovtyr: Skovtyr hentyder til stærkt, vildt dyr. Satyrens maskuline kraft associerer til tyr, selvom hove er gedens. Betegnelsen giver robust, nordisk variant af den antikke figur i krydsordsnettet.

21. Skovånd: En skovånd er en åndelig beskytter af skovens dybe, dunkle rum. Den forbindes med frugtbarhed, dyrisk styrke og vildskab som satyren. Moderne litteratur bruger skovånd som metafor for en fri sjæl, der følger naturinstinkter.

22. Vinvers: Vinvers er digte skrevet under vinrus eller om vin. Satyrer reciterer vinvers, mens de tumler omkring. Ordet er kort, syngende og forbinder poesi, rus og ged.

Satyr Krydsord på 8 bogstaver

Disse 24 ord på 8 bogstaver passer til krydsord-ledetråden 'Satyr'.

1. Bacchant: En bacchant – kvinde Bacchantinde – deltager i Dionysos’ vilde optog. Satyrer ledsager altid sådanne processioner. Derfor fungerer bacchant som fornem krydsordsløsning, når man vil have vin, rus, trommer og svingende thyrsosstave ind i rubrikken.

2. Bukkehul: Bukkehul er ældre dialekt for skjulested i skov. Satyrer gemmer sig her for forbipasserende hyrder. Ordet leverer folkelig, geografisk farve og dufter af muld og myte.

3. Casanova: Casanova henviser til den historiske forfører Giacomo Casanova, men bruges nu som generelt ord for en charmerende libertiner. Han bærer satyrens ånd: improviseret elegance, erotiske eventyr, vinøse fester og en uophørlig tørst efter nye kvindehjerter.

4. Charmeur: Charmeur betegner en smilende, høflig og ofte ganske kæk forfører. Lige som satyren forstår charmeuren at bruge latter, ord og blikkontakt til at bryde isen. Hans handlinger er måske mindre hornprydede, men motiverne spejler hinanden.

5. Faunatur: Faunatur fusionerer faun og natur og betegner satyrisk naturprincip. Krydsord bruger ofte sådanne sprogmikser for at give moderne, opfindsom æstetik omkring gamle figurer.

6. Forfører: En forfører lokker, charmerer og besnærer som satyren, der jager nymfer. Betegnelsen bruges om mænd og kvinder, men i klassisk brug især om den driftige mand, der ikke kan modstå fristelsen til at udnytte sin magnetiske tiltrækning.

7. Gedemand: Gedemand kombinerer gedens dyriske træk med det menneskelige. Ordet vækker et klart satyrbillede: horn, hove, uglede lokker og skælmsk smilen. I dansk fantasy bruges gedemand som generel betegnelse for satyrlignende arter i skovens bagholdsdyb.

8. Hedonist: Hedonisten følger princippet om at søge nydelse og undgå smerte. Filosofien spejler satyrens appetit på vin og erotik, samt den ubekymrede, dansende tilgang til livet, hvor dagens sanselige lykkestunder vægtes højere end moralske formaninger.

9. Hornfest: Hornfest betegner triumferende fest for hornbærere. Satyrer holder hornfester med vin og dans. Ordet er beskrivende, let at forstå og fyldt med klar billedlig laddet.

10. Hornhelt: Hornhelt sammenfletter heltestatus med hornbestanddele. Satyrer er helte i deres egne vira; de redder vinbeholdningen. Ordet har heroisk klang, som krydsord kan bruge for at forvirre førstegangs­løsere.

11. Kurtisør: Kurtisør er låneord fra fransk, som skildrer en galant, ofte insisterende bejler. Satyrer kurtiserer nymfer med panfløjter og druesaft; derfor kan krydsord skrue op for elegancen ved at erstatte satyr med kurtisør i rutenettet.

12. Kælleged: Kælleged er et morsomt sammensat skældsord for liderlig mand. Den kobler satyrens gedetilstand med menneskets kælne lyst. Ordet har både humor og svirp, og det passer i krydsordsligninger med glimt i øjet.

13. Lederbuk: Lederbuk er variant af liderbuk, sommetider anvendt i dialekter. Satyrer leder bogstaveligt både hjorde og drifter. Ordet har en lydlig pun, så krydsord bygger små overraskelser ind, idet man tror på dyreleder, men lander på erotik.

14. Liderbuk: Liderbuk er et mundret, humoristisk skældsord for en seksuelt anmasende mand. Ligesom en satyr kredser han begærligt om kvinder, styret af lyst i stedet for fornuft. Ordet kombinerer driftig adfærd med billedet af horn og knurrende dyr.

15. Naturånd: Naturånd dækker bredt over mytiske, åndelige kræfter i landskabet. Satyrer kan opfattes som naturånder for lidenskab og frugtbarhed. Ordet bruges også moderne om personer, der følger instinktiv livsglæde fremfor stramme bynormer.

16. Panjæger: Panjæger betyder jæger i Pans skove. Satyrer er selv halvt bytte, halvt jæger, men ledsager guden under jagt på nymfer. Ordet er sjældent men gennemskueligt og skaber mytisk atmosfære.

17. Pansatyr: Pansatyr betegner specifikt en satyr i Pans følge. Krydsordsmæssigt samler ordet to kernesymboler: guden Pan og hans lystige drabant. Selv uden illustration fremkalder pansatyr billeder af horn, panfløjter, dansende hove og susende vinranker.

18. Panskrig: Panskrig er det frygtindgydende skrig, som Pan udsendte. Satyrer kan i overført betydning udsende lignende hyl. Ordet har dramatisk klang og få bogstaver, praktisk til kompakte felter.

19. Satyrisk: Satyrisk som adjektiv dækker alt, der ligner eller vedrører satyrer; i overført betydning bruges det om lystig, lidt grovkornet humor. Ordet er kort og selvforklarende.

20. Skovkarl: Skovkarl anvendes i folkeviser om en fri, ofte farlig mand i skoven. Hans halvvilde fremtoning og glødende øjne spejler satyrernes natur. I krydsord passer ordet, hvis man ønsker dansk klangbund under den græske figur.

21. Skovsjæl: Skovsjæl er en person eller ånd, bundet til skoven. Satyrer personificerer skovsjælens lystfulde side. Ordet er poetisk, let stavet og fungerer i både lodrette og vandrette felter.

22. Vinbærer: Vinbærer er en, der transporterer vin. I antikke optog sås satyrer med store amforaer. Vinbærer formidler samme billede af lyst, fest og tjeneste for Dionysos. Derfor står ordet ofte som poetisk alternativ til satyr.

23. Vinklunk: Vinklunk er onomatopoietisk ord fra børnelitteratur, men kan humoristisk beskrive lyden af satyrens skvulpende bægerrus. Krydsord med hang til lydmalende drillerier kan snige vinklunk ind som løssluppent signal om druk, dans og gedeben.

24. Vinråber: Vinråber er en, der råber efter mere vin. Satyrer råber Bacchus navne natten igennem. Ordet er halvt nyt, halvt indlysende, og tilfredsstiller behovet for både rus og lyd.

Satyr Krydsord 9 bogstaver

Vi har samlet 36 relevante ord med 9 bogstaver til ledetråden 'Satyr'.

1. Charmegøj: Charmegøj er et muntert dansk ord for en charmerende nar. Satyrer bærer samme blanding af drillepind og forfører, hvilket gør charmegøj til et friskt, humorpræget synonym, når krydsord ønsker let tone i stedet for tung mytologi.

2. Dionysist: Dionysist anvendes som synonym for dionysiker og peger på mennesker, der dyrker umiddelbar nydelse, rus og frugtbarhed. Satyrens kobling til Dionysos gør dionysist velegnet i krydsord, hvor mytologi blandes med henvisninger til løssluppen livsførelse.

3. Epikuræer: Epikuræer stammer fra filosoffen Epikur, der lærte, at nydelse er det højeste gode. I dag beskriver epikuræer en person med raffineret sans for mad, vin og kærlighed – egenskaber, der får ham til at ligne en civiliseret satyr.

4. Festdryad: Festdryad leger med mytologi: en dryad er egentlig en trænymfe, men når ordet kombineres med fest, får vi et billede af vegetalt væsen på satyrers vildnisscener. Krydsord nyder sådanne ordlege, som binder forskellige skovfigurer sammen.

5. Fløjtebuk: Fløjtebuk er ikke ordbogsstandard men optræder i vittige tekster om en ged, der spiller fløjte. Satyrens panfløjte og bukketilstand samles i ét ord, hvilket giver umiddelbar genkendelse og smil til krydsordløseren.

6. Gedetalje: Gedetalje kan humoristisk referere til satyrens nederdel af gedeskind eller generelle gedeaspekter. Ordet er kryptisk nok til at godkendes som indirekte svar.

7. Hornbærer: Hornbærer kan hentyde til én, der bærer horn fysisk eller symbolsk. Satyrens horn er synlige, men ordet spiller også på jalousimotivet med hornenes udsmykning. Derved forener hornbærer to kulturlag og fungerer som finurlig erstatning.

8. Hornethed: Hornethed beskriver tilstanden af at være forsynet med horn, men også lystens trykken. Satyrer er bogstaveligt hornede. Når krydsord krydser biologisk fænomen med erotik, bliver hornethed et smallende, men talende, bud på satyr.

9. Hornkrans: Hornkrans betegner satyrens karakteristiske hornpar som en slags hårkrone. Det bruges også om hjortes gevirkrone. I krydsord kan hornkrans indirekte henvise til satyr ved at fokusere på hans mest iøjnefaldende attribut.

10. Hornsatyr: Hornsatyr er en pleonasme, men bruges alligevel i fantasy og rollespil om særligt magtfulde satyrer. Løsningen fordobler billedet af horn, så ingen læser er i tvivl om, at væsenet tilhører den lederlige skovguds garde.

11. Latterbuk: Latterbuk beskriver én, der griner højt og ofte. Satyrer brøler af grin, når mennesker snubler. Ordet opretholder buk-element og giver humoristisk paneldeltager som synonym.

12. Leporello: Leporello er Don Juans tjener i Mozarts opera, men hans navneliste over erobringer kalder satyrstemningen frem. Krydsord kan derfor nikke til satyrer gennem Leporello, som registrerer de uendelige kvindesejre med munter, let chokerende sang.

13. Livsnyder: En livsnyder værdsætter gode måltider, smuk natur, kærlighed og vin. Satyrens mantra er nøjagtig det samme: to ho-ve trampende omkring, mens han bærer druemost og fifler med nymfernes lokkende kranse. Ordet har derfor stærk tematisk sammenhæng.

14. Panblæser: Panblæser beskriver musiker, der spiller på Panfløjte. Satyrer er panblæsere par excellence. Ordet er kort, rytmisk og trofast over for musisk side af figuren.

15. Pan­adept: Pan­adept beskriver én, der er indviet i Pans mysterier. Satyrer udgør det indre præsteskab. Løsningen kombinerer latiniseret suffiks med gudens navn og virker derfor akademisk inkluderet.

16. Rundbukke: Rundbukke er gammeldags slang for en herre, der går på kvindejagt rundt omkring. Ligesom satyren lader han ikke en chance glide væk uden forsøg på romantik. Udtrykket emmer af folkelig lune og lidt tør humor.

17. Rusbroder: Rusbroder er beslægtet med drikbroder, men fremhæver mere ritualet end venskabet. Satyrerne former ringe omkring Dionysos og hyler mod månen. En rusbroder deler den ekstatiske hengivelse til guddommelig alkoholglød og er dermed et naturligt alias.

18. Rusdyrker: Rusdyrker beskriver personen, der ser rus som religiøst højdepunktsøjeblik. Satyrer dyrkede ekstase via dans og vin; derfor er rusdyrker et moderne, bredt ord, som kan forbinde oldtidens rituelle drukture med nutidens natteliv.

19. Satyrdans: Satyrdans betegner energisk, ofte grovkornet dans til panfløjte. Ordet kaster lys på bevægelsesmomentet i figurens natur, hvilket krydsord nogle gange foretrækker.

20. Satyrhorn: Satyrhorn refererer til væsenets horn, men i overført betydning også til mandlig kådhed. Løsningen er simpel, men specifik, perfekt til krydsord med billedledetråde.

21. Satyricon: Satyricon er Petronius’ satire over romersk dekadence. Her florerer begær, vin og groteske figurer, som kunne være satyrer i menneskelig forklædning. Dermed fungerer satyricon som litterær henvisning i krydsord, der bruger titler som løsninger.

22. Satyrisme: Satyrisme bruges af og til som betegnelse for overdreven erotisk appetit. Det læge-sociologiske udtryk visker grænsen mellem myte og psyke og passer i tematiske opgaver.

23. Satyrmask: Satyrmask er teatermaske formet som satyransigt. I krydsord kan satyrmask være en genstandsløsning, der indirekte peger på figuren via scenografisk tilbehør.

24. Satyrsang: Satyrsang beskriver de råb og toner, satyrer udstøder under fest. Ordet er poetisk og malerisk og passer i krydsord, hvor ledetråd henviser til lyd frem for væsen.

25. Satyrspil: Satyrspil var en maskeret, komisk dramagenre i klassisk Grækenland, hvor satyrkoret gjorde grin med guder. Ordet giver kulturhistorisk svar på ledetråden og rummer både væsen og kunst.

26. Satyrvase: Satyrvase henviser til græske lerkrukker dekoreret med satyrscener. Ordet stiller fokus på arkæologi, men læseren forstår stadig, at satyr er nøgleelement.

27. Skovbarde: En skovbarde er en sanger eller digter, der frekventerer lunde og glader træerne med musik. Satyrer opfylder rollen med panfløjten. Ordet er poetisk og passer som romantisk analogi i et krydsord.

28. Skovbisse: Skovbisse bruges om en rå, hyggelig skovarbejdertype eller et arrigt troldevæsen. Satyrer har bissen i sig; de råber højt, tramper hove i jorden og kaster bark efter prudse personer. Resultatet er et malende, halvt humoristisk krydsordsvalg.

29. Skovjubel: Skovjubel er et poetisk ordforlegenhed for den larm og latter, der stiger fra løvsalen under vilde fester. Satyrer fremkalder nøjagtigt den stemning, derfor kan skovjubel stå som indirekte svar til ledetråden satyr.

30. Skovklovn: Skovklovn er humoristisk betegnelse for fjollet skovvæsen. Satyrer laver løjer som klovne, blot med horn. Ordet forener komik og naturspil i et enkelt billede.

31. Skovløjer: Skovløjer beskriver de løjer, der udfolder sig under træernes kroner – satyriske narrestreger. Ordet er folkeligt, let stavet og indkapsler kernen i satyrens forlystelser.

32. Skovspire: Skovspire antyder ung plante eller ungt skovvæsen. Satyrer opfattes indimellem som netop nyspiret naturlyst inkarneret. Ordet binder botanik og mytologisk psyke i en let krydsordsløsning.

33. Skovtrold: Skovtrold er et nordisk væsen, ofte vild, skægget og grovkornet. Trods kulturelle forskelle deler skovtrolden satyrens rå naturkraft, fremtoning med hår og horn samt tendens til at skræmme og fascinerer mennesker på grænsen til civiliseret samfund.

34. Smilebukk: Smilebukk er dialektord fra Sønderjylland om en karseklippet skælmer. Ligesom satyren har smilebukken glimt i øjet, skægstub og lystigt grin. Ordet giver charmerende, provinsiel farve på krydsordets vej.

35. Svirebror: En svirebror farer ud natten lang, skåler, synger og fortæller frække historier. Begrebet er nært beslægtet med satyrens uhæmmede selskabelighed. I krydsord forbinder svirebror et folkeligt udtryk med mytologisk lystrelateret munterhed.

36. Vin­satyr: Vin­satyr er bogstaveligt ‘satyr med vin’. Sammensætningen bruges i kunsthistorie om figurer, der bærer drueblade. Den udvider basissyv bogstaver med specialiseret nuance, perfekt til temaopgaver om antikke druescener.

Satyr Krydsord på 10 bogstaver

Vi fandt 25 ord med 10 bogstaver, som matcher 'Satyr'.

1. Balderskæg: Balder­skæg er egentlig en plante, men bruges humoristisk om uregerligt ansigtsbehår. Satyrer har strittende skæg og kan navnes balderskæg for deres vilde look. Ordet giver botanisk plus mytologisk dobbeltbund i rutenettet.

2. Bukkevæsen: Bukkevæsen er en neutral, beskrivende betegnelse for alle mytiske skabninger med horn og klove. Satyrer, fauner og norrøne bukkeguder sorterer her. Ordet optræder i folkemindeoptegnelser og passer fint, når krydsord skal have antik mistik uden græske navne.

3. Bæltesatyr: Bæltesatyr bruges af nogle insektsamlere som kælenavn for sommerfuglarten Aphantopus hyperantus. Krydsord kan lege med homonymet, idet navnet deler alle bogstaver med satyrfiguren.

4. Dionysiker: En dionysiker er tilhænger af Dionysos’ kult, hvor ekstase, dans og vinmættede ritualer hersker. Satyrerne var Dionysos’ tro følgesvende; derfor passer dionysiker glimrende som krydsordssvar, når ledetråden antyder bacchantisk løssluppenhed og sanseligt kaos.

5. Drikbroder: Drikbroder er en kammerat i overdådig rus. Han hælder vin i struberne, synger for højt og klapper hofter i takt. En typisk satyr ville kaldes drikbroder af enhver skovvandrer, der overværede hans Baccus-inspirerede midnatstogter.

6. Druehoffer: Druehoffer er et poetisk navn for festmåltid centreret omkring druer. Satyrer er druehofferes selvskrevne gæster. Ordet klinger antikt og lyder næsten som hofnar, hvilket giver flerdobbelt association.

7. Ekstatiker: Ekstatiker er en, som søger ekstase, enten religiøs eller sanselig. Satyrer lever i konstant ekstase, hævet over dagligdags tøven. Krydsord bruger ekstatiker til at pege på den tilstand, snarere end selve hornene, men meningen forbliver klar.

8. Hornhugger: Hornhugger er nedsat ord for mand, der stikker horn frem. Satyrer er hornhugger af natur. Ordet spiller på håndværksbetegnelse, men her i kåd betydning.

9. Hornkronet: Hornkronet beskriver én, der bærer hornkroner som satyr. Ordet er poetisk og funktionelt og leverer mytologisk nuance uden at bruge selve navnet.

10. Hornlysten: Hornlysten beskriver den, der både bærer horn og føler lyst. Satyrer opfylder dobbeltkravet. Ordet er neologistisk, men bundet af to tydelige rødder, hvilket giver let forståelig mening midt i et drilsk puslespil.

11. Huldrekarl: Huldrekarl er norsk sagnfigur, men ligner satyr gennem hale, horn og forførende sang. I dansk krydsord bruges ordet for at sprede nordisk nuance i antik atmosfære.

12. Libertiner: En libertiner sætter sig ud over almindelig moral og dyrker kropslig nydelse, vin og frie tanker. Udtrykket knytter sig til satyr, fordi begge repræsenterer et oprør mod askese og en fejring af jordiske sanser og ekstatiske ritualer.

13. Lukulliker: Lukulliker kommer fra den romerske gourmet Lucullus. Det beskriver personer, der hengiver sig til overdådige middage. Satyrer spiser snarere druer end højgastronomi, men fællesnævneren er glubsk nydelse, og ordet indgår ofte i krydsordsdigte.

14. Lusthugger: Lusthugger er et nydannet, anglodansk udtryk sammensat af lust og hugger. Det betegner lystjæger som satyr. Sjov stavemåde gør ordet populært i kryptiske, hvor nye sammensætninger holder løseren vågen.

15. Nymfejæger: Nymfejæger er et åbenlyst billede: satyrer jager nymfer med hæsblæsende energi. Ordet er konstrueret, men klinger umiddelbart i dansk. I krydsordssammenhæng giver nymfejæger en fortællende dimension, som hurtigt leder tankerne mod gedebevingede romantikere.

16. Panstikker: Panstikker er verballeg: en der stikker af til Pan. Det implicerer transformation til satyr. Ordet er kryptisk men luftigt og tilføjer bevægelsesdynamik i krydsordet.

17. Rustjekker: Rustjekker er slang for festarrangør ved universiteternes rusuger. Ligesom satyrer sørger rustjekkere for at nye studerende får vin, sang og grænseløshed. Ordet binder oldtidsbacchanal sammen med moderne studieliv i humoristisk perspektiv.

18. Satyrdrama: Satyrdrama er alternativ betegnelse for satyrspil. Betoner den dramatiske kunstform, hvor hornede figurer leverede grovkornet kommentar til tragedierne. Ordet passer i lærde krydsordsfelter.

19. Satyrvæsen: Satyrvæsen er selvforklarende: karakter eller person med satyrlignende natur. Krydsord kan bruge ordet, hvis andre mere kreative varianter ikke passer i bogstavrammen.

20. Skoggerler: Skoggerler er gammelt ord for højt grin. Satyrer skoggerler, mens de hopper. Krydsord kan bruge skoggerler både som verbum og substantiv; her klæber det til mytevæsenet via association til brølende latter.

21. Skovboheme: Skovboheme sammensmelter boheme og skov. Satyrer repræsenterer naturens egen boheme: de lever uden for regler, maler dagene med vinrøde strøg. Ordet tilfører moderne, kunstnerisk klang til den antikke figur.

22. Skovgalant: Skovgalant betegner ridderlig, men vild bejler i skovens dunkle rum. Satyrer er galante efter egen målestok: gaver af vilde blomster, vin og fløjt. Ordet forener høflighed og dyriskhed.

23. Skovrakker: Skovrakker er fordansket vildmand, der strejfer. Satyrer er lystens rakkere i arkadiske høje. Krydsord kan spille på ordets rå klang og naturtilknytning for at komme i mål.

24. Skovsanger: Skovsanger bruges om en fugl, men metaforisk også om væsner, der fylder skoven med sang. Satyrens fløjte og råb gør ham til skovsanger af den larmende slags. Krydsordsforfattere anvender gerne dobbelttydigheden for at drille ornitologer.

25. Skovsænker: Skovsænker er hjemmelavet ord for én, der sænker stemningen ned i skoven, men i leg også ‘sænker’ nymfer i omfavnelse. Satyrens rolle passer perfekt til ordets læselige dobbelthed.

Satyr Krydsord over 10 bogstaver

Vi har fundet disse 45 ord med mere end 10 bogstaver, der kan bruges i et krydsord med ledetråden 'Satyr':

1. Barsemdæmon: Barsemdæmon er et sjældent dansk ord, som i folketro kobler dæmonisk kraft med frugtbarhed. Satyrer repræsenterer selve fertilitetens udløsning, så barsemdæmon kan opfattes som en mørkere, men beslægtet version af samme instinktive energi.

2. Charmetrold: Charmetrold antyder både venlighed og småjævn skælmerii. Som trolde er satyrer lidt vilde, men charmetrolden vender sin vildskab til charmerende spilopper. Derfor passer ordet, hvis man vil vride antikkens horn ud i moderne, folkelig udgave.

3. Druepresser: Druepresser beskriver en, som producerer vin, men i billedsprog også den, der sørger for festens drivmiddel. Satyrer presser druer mellem hove i kunstneriske fremstillinger. Krydsord, der peger mod vinlystne skovvæsner, kan derfor bruge druepresser.

4. Fritidsfaun: Fritidsfaun er humoristisk betegnelse for en almindelig mand, der i weekenden lever hedonistisk, som var han satyr. Løsningen leverer et moderne, ironisk twist til den klassiske myte.

5. Hornstoltet: Hornstoltet er et nydannet tillægsord for at være stolt af sine horn. Satyrer bærer hornene som kronjuveler. Krydsord, der elsker kreative substantiveringstendenser, kan placere hornstoltet som drillende bud på ledetråden satyr.

6. Hylskovmand: Hylskovmand fusionerer hyl (råb) med skovmand og maler et billede af larmende, vild naturmand. Satyrer hylesynger gennem bakkerne. Ordet er hjemmelavet, men det særlige præg gør det værdifuldt i kryptiske sammenhænge.

7. Nymfetemmer: Ordet nymfetemmer er ironisk, for ingen temmer en nymfe; men satyrerne forsøger. Løsningen spiller både på cirkusagtig showman og mytologisk forførelse. Dermed smelter humor, erotik og eventyr sammen i én fantasirig krydsordslinje.

8. Panvildskab: Panvildskab kombinerer Pan med vildskab. Satyrer rider på denne vildskabscurser. Ordet er langt, men melodisk, og det danner tydelig nøglering mellem gud, skabning og temperament.

9. Philanderer: Philanderer, et lån fra engelsk, betegner en mand, der skifter partner hyppigt og uden større alvor. Selvom ordet er mere britisk end dansk, dukker det op i krydsord som elegant synonym for satyrens flagrende, ustadige kærlighedsstil.

10. Satyriskhed: Satyriskhed er tilstanden af at være satyrisk: drilsk, lystbetonet og naturbundet. Begrebet kan optræde i krydsord, der kræver substantiverede adjektiver.

11. Skovsatyrik: Skovsatyrik er nydannet substantiv for humor skabt af skovvæsner. Løsningen henviser til ordspil, løssluppenhed og halvgedens drilleri. Det smager af lærd vits i rudenet.

12. Skørtejæger: Skørtejæger er et folkeligt udtryk for en mand, der målrettet jagter kærlighedsaffærer. Han flirter, narrer og samler trofæer – præcis som den mytiske satyr, der ikke lader en nymfe passere uden at forsøge at få hendes gunst.

13. Bacchuspræst: Bacchuspræst henviser til religiøs tjener for vinens gud. Satyrer fungerer ofte som ceremonimestre. Ordet leverer lærd nuance og bidrager med romersk-navnvariation i krydsord.

14. Barfotdanser: Barfotdanser maler billede af én, der danser vildt og frit i naturen. Satyrer danser i dugvådt græs, mens de spiller sprøde melodier. Begrebets lethed og rytmiske nuancer gør det til poetisk erstatning, særlig i kryptiske opgaver.

15. Kulsvierkarl: Kulsvierkarl er en stereotyp vildmarkens mand med sodsværtet ansigt og fri livsstil. Sammenlignet med satyrer deler de rå udseende og nattesange omkring ild. Begrebet giver nordisk bro til græsk myte.

16. Nymfedrilske: Nymfedrilske er adjektiv, der beskriver satyrs væsen: drille nymfer. Kan dog stå som substantiv i krydsordskontekst. Giver poetisk men klar association til frække skovstreger.

17. Panritualist: Panritualist hentyder til udøver af ritualer for Pan. Satyrerne er de arketypiske panritualister, der dyrker lyd, dans og begær under månen. Ordet leverer specifik mytologisk nuance, velegnet til svære felter.

18. Skovhedonist: Skovhedonist kombinerer habitat og filosofi: én, der søger nydelse i naturen. Satyrer ER skovhedonister. Løsningen sørger for entydig, men stadig moderne, beskrivelse med 13 tegn.

19. Thyrsosbærer: Thyrsosstaven, omgivet af vedbend og toppet med en kogle, bæres af satyrer og mænader. En thyrsosbærer er derfor næsten pr. definition satyrisk. Ordet bringer et strejf af rituelt vinløv ind på krydsordets få rækker.

20. Vedbendbåren: Vedbendbåren betyder prydet eller båret frem af vedbend. Satyrer slynger vedbend omkring arme. Ordet er sjældent, men smukt og danner poetisk svar til ledetråden satyr.

21. Drillespiller: Drillespiller er et hjemligt ord for en person, der elsker skarnsstreger. Satyrerne snupper kiks fra picnicdugen og skræmmer hyrder. Derfor passer drillespiller fremragende, hvis krydsordet vil vinkle satyr som skælmsk ballademager snarere end ren erotiker.

22. Dryadeslækker: Dryadeslækker beskriver spøgefuldt en, der savler over tørader og skovnymfer. Satyrer har netop denne tilbøjelighed. Derfor kan krydsord få lov til at konstruere ordet og samtidig fastholde meningen om en lidenskabelig skovforfører.

23. Fløjtespiller: Satyrer er næsten altid vist med dobbeltrør eller syrinx. Fløjtespiller refererer derfor både til musiker og til mytens skovged. Løsningen peger på lyd, lokkende melodier og forførelse gennem musikalsk trylleri under grønne kroner.

24. Harlekinfigur: Harlekinfigur henviser til commedia dell’arte-karakteren, en sprælsom nar. Selvom uden horn, deler harlekin satyrens akrobatiske livsglæde og galante intriger. Krydsord kan hoppe mellem teatermasker og mytologi.

25. Krampefløjter: Krampefløjter er slang for intens panfløjten. Satyrens musik kan drive hyrder til krampe i benene af dans. Ordet har humor og rytme; dermed passer det som skæv genvej til satyr.

26. Kvindebedårer: Udtrykket kvindebedårer sætter ord på en mand, hvis primære talent er at få kvindehjerter til at banke hurtigere. Fra antikke satyrer til moderne croonere lever idéen om bedåreren, der spiller sine egne instinktive strenge.

27. Panikkunstner: Panikkunstner leger med Pan og kunstner, men også med ordet panik. Satyrer skaber nogle gange panik blandt hyrder. Ordet leverer flere lag ordspil, ideelt til kryptiske puslerier.

28. Skovgedebasse: Skovgedebasse er legesygt kælenavn for satyr. Længden gør det nørdet, men tydeligt og morsomt. Krydsord, der ønsker smilegaranti, vælger gerne denne markante sammensætning.

29. Skovlidenskab: Skovlidenskab beskriver stærk, naturbåret lidenskab. Satyrer fosser over af skovlidenskab. Ordet dufter af fugtig muld og rød vin og dækker dermed mytens kerne.

30. Skovsatyrette: Skovsatyrette er feminint diminutiv, der beskriver en kvindelig satyrvariant, selvom sådanne sjældent findes i mytologien. Ordet giver ny vinkel på ledetråden og har charmerende klang.

31. Skovsatyrisme: Skovsatyrisme definerer verdensopfattelse, der opmuntrer til satyrisk liv under trækroner. Det lange substantiv giver nysgerrig klang og udfylder selv brede felter i puslespil.

32. Skov­forfører: Skov­forfører er præcis definition: forfører i skoven. Satyrerne er prototypen. Ordet er let at afkode for løseren, samtidig tilpas langt til at udfylde flere felter.

33. Bacchusdrikker: Bacchusdrikker er én, der hengiver sig til vinens gud Bacchus. Satyrer indtager forreste række i sådan et følge. Ordet leverer både gudsnavn og handling i ét kompakt, selvforklarende udtryk.

34. Dionysosfølger: Dionysosfølger er én, der vandrer bag vinens gud under ekstatiske ritualer. Satyrer udgør kernen i dette følge. Ordet er langt men åbent forståeligt og ret tydeligt.

35. Skovromantiker: Skovromantiker er et menneske, der elsker skoven, dens mystik og frihed. Satyrens temperament er ren skovromantik drevet til ekstreme højder, derfor er ordet relevant som metafor.

36. Vedbendkranset: Vedbendkranset beskriver en figur, hvis hoved prydes af vedbend, Dionysos’ hædersplante. Satyrer bærer ofte sådanne kranse. Ordet er langt, men krydsordsfans elsker det for de mange konsonanter og den klare reference til grønt vinløv.

37. Fløjte­liderlig: Fløjte­liderlig er slang for at blive opstemt af musik. Satyrens panfløjte spreder liderlig stemning blandt nymferne, så ordet giver glimrende bro mellem instrument og drift.

38. Frikvartersfaun: Frikvartersfaun beskriver teenager, der løber rundt i frikvarteret med overskydende energi. Satyrer har evig frikvarter. Ordet binder skoleliv med mytisk impuls i legesindet fusion.

39. Frugtbarhedsånd: Frugtbarhedsånd omfatter alle væsner, der fremmer vækst og reproduktion. Satyrer dansede ved såtid for at sikre frodighed. Krydsord kan derfor fodre læseren med et længere, men meningsmættet, svar.

40. Hvedebrødsjæger: Hvedebrødsjæger omfatter en, der jagter søde fornøjelser. Satyrer kunne kaldes hvedebrødsjægere i overført forstand, når de renser borde for kager og kys. Ordet er langt, men fyldt med billedlig sødme.

41. Skovspradebasse: Skovspradebasse er kærligt nedladende betegnelse for en pralende fyr i skoven. Satyrer sprader rundt, forsøger at imponere nymfer med dans. Krydsord elsker farverige sammensætninger som denne.

42. Forlystelsesløve: Forlystelsesløve betegner en person, oftest mand, som vimser fra selskab til selskab, hvor han dyrker dans, flirt og cocktails. Ligesom en satyr lever han for nattens rus, høje toner, glimmer og et konstant jagtinstinkt efter begær.

43. Lidenskabsdyrker: Lidenskabsdyrker beskriver ethvert menneske, der sætter stærke følelser over alt andet. Satyrer dyrker lyst uden stop. Ordet er langt, men transparent, og binder mytologisk symbolik sammen med psykologisk moderne begreb.

44. Panfløjtekunster: Panfløjtekunster beskriver en virtuos, der spiller panfløjte. Satyrer er, ifølge vasemalerier, mestre heri. Ordet kombinerer instrument og performativ evne, hvilket giver en forholdsvis lang, men præcis løsning til større krydsordsblokke.

45. Panfløjtespiller: Satyrer afbildes ofte som panfløjtespillere, der fylder skoven med forførende melodier. Krydsord kan derfor koble panfløjtespiller til ledetråden satyr, da instrumentet næsten er ikonisk for deres lystige, uforpligtende fester og jagter.

Tak fordi du læste med på vores dybdegående liste med 165 løsningsforslag til “Satyr”. Vi håber, at du har fundet netop dét ord, der passer ind i dit krydsord og bringer dig et skridt nærmere fuldførelsen.

Uanset om du gik efter et simpelt, klassisk ord eller en mere usædvanlig variant, har vi bestræbt os på at samle hele paletten af muligheder. På den måde kan du altid finde inspiration – både til den aktuelle gåde og til fremtidige krydsord.

Vi håber, at vores forslag har været til glæde og gavn. Krydsord handler ikke kun om ord, men også om at udfordre og underholde hjernen. Derfor er det en fornøjelse for os at dele vores ekspertise med dig.

Vil du have flere løsningsforslag, tips og guides til dit næste krydsordseventyr? Besøg Homepage.dk og udforsk vores voksende samling af krydsordshjælp – vi opdaterer løbende med nye ordspil og idéer.