Se pinsesolen danse betydning

Udtrykket se pinsesolen danse bruges både bogstaveligt og billedligt:

• Bogstaveligt: At stå op ved solopgang pinsesøndag for at iagttage solen, ofte fra et højt punkt eller ved vandet, hvor lyset kan spejle sig.
• Overført/idiomatisk: At markere pinsemorgen som noget festligt og særligt; at stå meget tidligt op; at være oppe så længe (efter fest) at man når solopgangen pinsesøndag.

I daglig tale forekommer udtrykket både alvorligt (som omtale af en tradition) og humoristisk/ironisk (“Jeg kommer altså ikke til at se pinsesolen danse i år!”).

Udtrykket stammer fra nordisk og bredere europæisk folketro, hvor solen på store kirkelige højtider blev tillagt særlige egenskaber - at den danser, glitrer eller hopper ved horisonten ved solopgang. I Danmark har det især knyttet sig til pinsedag (pinsesøndag), men lignende forestillinger kendes også omkring andre store helligdage i Norden.

Pinse falder 50 dage efter påske og markerer ifølge kristen tradition Helligåndens komme. I folkelig kultur bliver pinsemorgen dermed en naturlig anledning til at søge ud i naturen, ofte kombineret med tidlige udflugter, morgenkaffe i det fri eller musikarrangementer ved solopgang.

• Ordtype: Flerordsforbindelse/idiom (verbal udtryksform).
• Grundform: at se pinsesolen danse.
• Bøjning i sætninger:

  • Nutid: “Vi ser pinsesolen danse i morgen.”
  • Datid: “Vi så pinsesolen danse i morges.”
  • Fremtid: “Vi vil se pinsesolen danse næste år.”

• Komposition: se (verbum) + pinsesolen (substantiv, bestemt form af “pinsesol”) + danse (verbum i infinitiv som objektprædikat).
• Stavning: “pinsesolen” skrives som sammensat substantiv i bestemt form ental.
• Udtale (vejledende IPA): [seː ˈpenseˌsoːlən ˈdansə].
• Stil: Højtideligt, traditionelt, men også uformelt/ironisk i moderne brug.

• “Skal vi mødes ved bakken og se pinsesolen danse?”
• “Hun stod op klokken fire for at se pinsesolen danse ved fjorden.”
• “Efter en lang fest endte vi faktisk med at se pinsesolen danse.”
• “Det er en gammel tradition i min familie at se pinsesolen danse.”
• “Vejrudsigten lover klart vejr - perfekt til at se pinsesolen danse.”
• “Jeg springer over at se pinsesolen danse i år og sover længe i stedet.”
• “Turistforeningen arrangerer kaffebord ved fyret for dem, der vil se pinsesolen danse.”
• “Børnene vågnede tidligt for at se pinsesolen danse fra stranden.”
• “Hun siger altid, at man kan se pinsesolen danse bedst i spejlingen i en skål vand.”
• “Vi kørte i mørke og nåede lige at se pinsesolen danse over marken.”
• “Han bruger udtrykket som en metafor for en frisk begyndelse: at se pinsesolen danse.”
• “Nej tak, jeg skal ikke op og se pinsesolen danse - jeg tager den langsomt i år.”

• se solen danse (pinsedag/pinsesøndag) - kortform uden “pinse-”.
• se påskesolen danse - beslægtet folkelig forestilling knyttet til påskemorgen visse steder i Norden.
• stå op til solopgang - neutral beskrivelse uden højtidsreference.
• være oppe til den lyse morgen - udtryk for at være vågen til solopgang (ofte efter fest), som kan overlappe med ideen om at “nå at se pinsesolen danse”.

Der findes ikke helt præcise idiomatiske synonymer, men følgende nærmer sig i betydning:

• Synonymer (nære/parafraserende): stå tidligt op pinsesøndag; overvære pinsesolens opgang; se solen stå op på pinsedag.
• Antonymer (praktiske/modsatrettede handlinger): sove over pinsesolens opgang; sove længe pinsesøndag; blive inden døre pinsesøndag morgen.

Forestillingen om en “dansende” sol ved højtider har rødder i århundreders folketro og naturiagttagelse, hvor usædvanlige lysfænomener omkring horisonten kunne tolkes som tegn. I Danmark blev pinsedag et naturligt fokuspunkt, dels på grund af højtidskalenderen, dels fordi årstiden byder på tidlige, lyse morgener og ofte klart vejr. Gennem 1800- og 1900-tallet optræder udtrykket i folkeminder, aviser og lokalhistoriske beretninger, og i dag lever det videre både som tradition og som sprogbillede i medier, kulturarrangementer og privat tale.

Den “dans”, man kan opleve, skyldes ikke at solen faktisk bevæger sig ujævnt, men optiske og atmosfæriske effekter tæt på horisonten:

• Atmosfærisk refraktion: Lysstråler brydes i luftlag med forskellig temperatur og tæthed, hvilket kan skifte solens tilsyneladende position en smule.
• Scintillation/flimmer: Små lufturoer får lyset til at blinke eller “skælve”.
• Spejlinger: Refleksion i roligt vand eller dug kan forstærke glimt og farvespil.

Sikkerhed: Man bør ikke stirre direkte ind i solen. Traditionelt har man set efter spejlingen i en skål vand, i et glas eller i havoverfladen for at skåne øjnene.

Udtrykket bruges hyppigt i lokale kalenderopslag, turistbrochurer og kulturprogrammer i forbindelse med pinsearrangementer som solopgangskoncerter, vandreture eller morgenserveringer. I skønlitteratur, lyrik og klummer optræder det ofte som et poetisk billede på en ny begyndelse, forår/stemning og fællesskab.

• Vælg et frit udsyn mod øst (bakke, kyst, fyr, udsigtstårn).
• Tjek solopgangstid og vejr (klart, let køligt vejr giver ofte tydeligst effekt).
• Brug refleksion (vand/glas) frem for at se direkte mod solen.
• Kombinér med en lille morgenpicnic eller varm drik - traditionen er også social.

• Pinse (højtid)
• Folketro og naturfænomener
• Solopgang og atmosfærisk optik