Sedering betydning

Sedering kan beskrive både en proces (at give sederende midler) og en tilstand (at være sederet). Klinisk forstås sedering som et kontinuum fra let beroligelse og angstlindring til dyb søvnlighed tæt på bedøvelse. Formålet er typisk at mindske angst, ubehag og bevægelse under procedurer, samtidig med at bevare en vis grad af beskyttende reflekser og spontan vejrtrækning.

Sedering adskiller sig fra anæstesi (bedøvelse) ved, at patienten ved sedering ofte kan reagere på tale eller let stimuli, mens generel anæstesi indebærer bevidstløshed og behov for avanceret luftvejshåndtering.

• Etymologi: Fra tysk Sedierung og engelsk sedation, afledt af latin sedare = ”at berolige, dæmpe, stille” (beslægtet med ”sedativ”).
• Ordklasse: Substantiv, fælleskøn: en sedering; flertal: sederinger.
• Afledninger: sederende (tillægsord), at sedere (verbum, fagligt), sederingsniveau, sederingsskala, sederingsprotokol, bevidst sedering.

I klinisk praksis opererer man ofte med fire niveauer (et kontinuum):

• Diagnostiske og mindre kirurgiske procedurer: fx gastroskopi, koloskopi, bronkoskopi, MR/CT for klaustrofobiske patienter, sårrevision, mindre ortopædiske indgreb.
• Tandlægepraksis: særligt ved tandlægeskræk, omfattende behandling eller hos børn.
• Intensiv terapi: for at sikre komfort, synkronisering med respirator og forebygge delir/uro under kritisk sygdom.
• Akutmodtagelse og psykiatri: kortvarig roliggørelse ved udtalt agitation, svær angst eller farlig uro.
• Pædiatri: skånsom sedering for at muliggøre smertefri og rolig undersøgelse/behandling.
• Veterinærmedicin: beroligelse af dyr ved transport, undersøgelse eller mindre indgreb.

Sedering opnås typisk med lægemidler, der dæmper centralnervesystemet. Valg afhænger af patient, procedure og ønsket dybde:

• Benzodiazepiner: fx midazolam, diazepam (angstdæmpende, amnesi, sedering).
• Propofol: kortvirkende, titrerbar; udbredt ved procedurer og på intensiv.
• Dexmedetomidin: giver ”vågen” sedering, minimal respirationspåvirkning.
• Ketamin: dissociativ sedering; bevarer som regel luftveje og refleks, giver analgesi.
• Opioider (som tillæg): fx fentanyl til smerte; bruges ofte sammen med andre sedativa.
• Antihistaminer og visse antipsykotika: fx prometazin, levomepromazin; sederende bivirkning kan udnyttes.
• Barbiturater m.fl.: anvendes sjældnere i dag pga. bivirkninger og sikrere alternativer.

Ikke-farmakologiske tiltag (rolige omgivelser, forklaring, musik, distraktion) kan nedsætte behovet for medicinsk sedering.

• Respirationspåvirkning: nedsat vejrtrækning, luftvejsobstruktion, behov for støtte.
• Kredsløb: blodtryksfald, pulsændringer.
• Andre: kvalme/aspiration, paradoksal uro, forvirring/delir, allergiske reaktioner.
• Efterforløb: døsighed, nedsat reaktionsevne; man bør ikke køre bil eller betjene maskiner i en periode efter sedering.

Sikker sedering forudsætter relevant uddannelse, passende monitorering (fx puls, iltmætning, blodtryk), udstyr til luftvejshåndtering og en plan for håndtering af komplikationer.

• Forhåndsvurdering af patient (sygdomme, medicin, allergier, luftvej).
• Informeret samtykke og information om faste, ledsager og efterforløb.
• Valg af passende sederingsniveau og titrering til effekt.
• Kontinuerlig overvågning under proceduren samt klare udskrivningskriterier.
• Dokumentation af midler, doser, respons og eventuelle hændelser.

• Anxiolyse: angstdæmpning; ofte sammenfaldende med minimal sedering.
• Analgesi: smertebehandling; kan gives sammen med sedering men er ikke det samme.
• Hypnose/søvn: naturlig søvn er ikke det samme som farmakologisk sedering.
• Anæstesi: generel bedøvelse adskiller sig fra sedering ved bevidstløshed.

Ældre kulturer anvendte urter og alkohol til beroligelse. I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet kom barbiturater som de første effektive, men risikable sedativa. I 1950’erne-60’erne afløstes de i vidt omfang af benzodiazepiner med bedre sikkerhedsprofil. Senere kom propofol (1980’erne) og nyere midler som dexmedetomidin, der har forbedret styrbarhed og sikkerhed ved procedurer og intensiv behandling. Samtidig er standarder for monitorering og patientsikkerhed blevet væsentligt skærpet.

• ”Patienten fik let sedering inden koloskopien.”
• ”Vi anvender bevidst sedering ved de fleste endoskopier.”
• ”Midazolam er givet til anxiolyse og amnesi.”
• ”Der tilstræbes et sederingsniveau, hvor patienten reagerer på tiltale.”
• ”Barnet blev sederet med ketamin til suturering af såret.”
• ”Propofol muliggør hurtig titrering af sedering på intensiv.”
• ”Paradoksal uro er en kendt bivirkning ved benzodiazepin-sedering.”
• ”Patienten skal ledsages hjem efter sedering og må ikke køre bil i 24 timer.”
• ”Vi følger en sederingsprotokol for at reducere over- og undersedering.”
• ”Dexmedetomidin giver en mere vågen sedering med bevaret vejrtrækning.”
• ”I tandlægepraksis kan minimal sedering mindske tandlægeskræk.”
• ”Der er bestilt sedering til MR-skanning pga. udtalt klaustrofobi.”
• ”Opioid blev givet for analgesi, mens propofol stod for selve sederingen.”
• ”Sikker sedering kræver monitorering af iltmætning og respiration.”
• ”Vi anvender en sederingsskala til at vurdere dybden.”

• Beroligelse (i medicinsk kontekst)
• Roliggørelse (ofte i psykiatrisk/akut kontekst)
• Angstdæmpning (ved lette niveauer)
• Sedation (låneform fra engelsk; bruges fagligt)

• Ophidselse
• Agitation
• Stimulation/opkvikkelse
• Aktivering
• Opmærksomhedsskærpelse

• Bevidst sedering
• Sederingsgrad/-niveau
• Sederingsskala (fx RASS, Ramsay)
• Sederingsprotokol
• Premedicinsk sedering
• Postprocedural sedering
• Sederende bivirkning

• ”Sedering er det samme som bedøvelse” - nej; generel anæstesi er en særskilt tilstand.
• ”Sedering fjerner smerte” - ikke nødvendigvis; der kan være behov for samtidig analgesi.
• ”Naturlige midler er altid sikre” - selv milde sedativa kan påvirke reaktionsevne og interagere med medicin.

• Engelsk: sedation
• Tysk: Sedierung
• Fransk: sédation
• Spansk: sedación
• Italiensk: sedazione
• Norsk: sedasjon
• Svensk: sedering

• Anæstesi
• Analgesi
• Benzodiazepiner
• Propofol
• Ketamin
• Anxiolyse
• Hypnotika