Segregation betydning

Segregation er en tilstand eller proces, hvor en helhed opdeles i adskilte dele. I daglig sprogbrug forbindes ordet ofte med social og rumlig adskillelse af mennesker efter kriterier som race, etnicitet, religion, indkomst eller uddannelse. Begrebet dækker både:

• Social/rumlig segregation: Adskillelse i boligområder, skoler, institutioner, transport m.m.
• Institutionel/juridisk segregation: Regler, normer eller praksisser der adskiller grupper (fx historisk “separate but equal”).
• Naturlig/teknisk segregation: Fysiske eller biologiske processer, hvor komponenter udskilles eller fordeler sig forskelligt (genetik, geologi, materialer, IT).

Det er nyttigt at skelne mellem de jure (lovbestemt) og de facto (faktisk, men ikke lovfæstet) segregation.

Ordet stammer fra latin segregare “skille fra flokken” (se- = fra, og grex/gregis = flok). Via fransk ségrégation og engelsk segregation er det indlånt til dansk.

• Dansk form: Både “segregation” og “segregering” forekommer; “segregering” er den almindelige fornorskede form i fagsprog. Verbum: “at segregere”. Adjektiv: “segregeret”.
• Udtale (omtrent): [segʁeɡaˈɕoːn].

I dansk offentlig debat bruges ordet ofte om skoler, boligområder og arbejdsmarked; i natur- og sundhedsvidenskab optræder det i mere teknisk betydning.

• Kommunen vil reducere boligsegregering gennem blandede boligtyper.
• Forskere dokumenterede skolesegregation mellem byens distrikter.
• Lovgivningen fra perioden håndhævede de jure segregation af offentlige faciliteter.
• Selv uden formelle regler kan økonomiske forskelle skabe de facto segregation.
• I genetik beskriver segregation, at alleler adskilles under meiosen.
• Prøverne viste kemisk segregation i stålets mikrostruktur.
• Cloud-arkitekturen sikrer data-segregation mellem kunder (tenants).
• Historikere forbinder busprotester med kampen mod racial segregation.
• Dyrearten udviser habitat-segregering langs kystzonerne.
• Planen for desegregation omfattede elevfordeling og transport (bussing).

• Segregering (dansk afledning; mest almindelig faglig form)
• Adskillelse, opdeling (generelle, bred anvendelse)
• Udskillelse (biologi/materialer)
• Isolation (nært, men ofte stærkere eller teknisk kontekst)
• Differentiering (mildere; ikke nødvendigvis adskillelse)
• Apartheid (historisk specifikt system for raceadskillelse)
• Parallelsamfund (nutidig debat om social og kulturel separation)
• Segmentering (marketing, IT; beslutningsmæssig opdeling, ikke altid adskillelse i rum)

• Integration, inklusion (aktiv blanding og deltagelse)
• Blanding, sammenblanding, mixing
• Desegregation (afvikling af segregation)
• Mainstreaming (uddannelses- og socialpolitik)

I det 20. århundrede var racebetinget segregation lovfæstet flere steder, mest kendt i USA (Jim Crow, ca. slut 1800-tallet til 1960’erne) og i Sydafrika (apartheid, 1948-1994). Her foregik adskillelse af skoler, boligområder, transport og offentlige rum. I mange lande eksisterer i dag de facto segregation gennem boligmarked, indkomstforskelle, netværk og zonering.

I en skandinavisk kontekst diskuteres bolig- og skolesegregation i byområder, hvor koncentrationer af lav indkomst, minoritetssprog eller lavt uddannelsesniveau kan påvirke adgang til ressourcer, skolesammensætning og livschancer. Politikker kan omfatte blandede boligtyper, distriktsændringer, transport og inklusionsindsatser.

• Dissimilarity Index (D): 0-1 (eller 0-100). Angiver hvor stor en andel der skal flytte for at opnå jævn fordeling.
• Isolation/Exposure Index: Måler sandsynligheden for, at medlemmer af en gruppe møder egen/andre grupper i deres enhed (skole, nabolag).
• Moran’s I/Spatial clustering: Rumlige mål for klumpning/klustering.
• Entropi/Segregationsentropi: Variationsmål for blanding.

Valg af mål afhænger af skalaniveau (skole vs. bydel), datatilgængelighed og hvilken dimension af segregation (jævnhed, eksponering, koncentration, centralitet) man vil belyse.

I sociale og historiske sammenhænge har “segregation” ofte en negativ konnotation, fordi adskillelse typisk ledsages af ulighed i adgang til ressourcer og rettigheder. Det er dog vigtigt at skelne mellem påtvungen segregation og selvvalgte fællesskaber, samt mellem rumlig adskillelse og institutionel diskrimination.

• Substantiv: en segregation (sjældnere), ofte: en segregering; ubestemt flertal: segregationer/segregeringer (sjældent i praksis).
• Verbum: at segregere; præsens: segregerer; præteritum: segregerede; perfektum participium: segregeret.
• Afledt adjektiv: segregeret (fx “et segregeret skolesystem”).

• Desegregation: politiske/juridiske tiltag der ophæver adskillelse.
• Zonering, redlining (historisk begreb): planlægnings- og finanspraksisser med segregerende effekter.
• Ghettoisering, enklave, parallelsamfund: beslægtede fænomener om koncentration og afsondring.
• Diversitet, inklusion, lige adgang: modbegreber i politik og praksis.
• Mendelsk adskillelseslov (segregationsloven): genetisk grundprincip.

• Samfund: “segregation” eller “segregering” om adskillelse af grupper (ofte normativt ladet).
• Videnskab/teknik: foretræk præcis fagspecifik betegnelse: “genetisk segregation”, “segring i stål”, “data-segregation”.
• Jura/historie: præciser de jure vs. de facto, og angiv periode og jurisdiktion.