Sekulær betydning

• Verdslig/ikke-religiøs: Det mest almindelige. Noget er sekulært, når det er adskilt fra religion eller kirkelige autoriteter (sekulær stat, sekulær etik).
• Tidslig/temporal: I modsætning til det åndelige eller evige; bruges især i historiske og kirkelige sammenhænge (verdslig magt vs. gejstlig magt).
• Langsigtet, ikke-cyklisk (fagsprog): Om udviklinger der udspiller sig over lange perioder og ikke blot følger konjunkturer (sekulær stagnation i økonomi; sekulær trend i statistk/demografi).
• Kirkeretlig specialbetydning: “Sekulær gejstlighed” om præster, der ikke tilhører en orden (modsætning: regulær/ordensgejstlighed).

Sekulær går via fransk séculier og/eller tysk säkular tilbage til latin saeculāris “verdslig, hørende til et tidsafsnit/århundrede”, af saeculum “tidsalder, generation, verden”. Den dobbelte kerne-tidslig/verdslig-afspejles i moderne brug.

• Sekularisme: Ideen om, at stat og religion bør holdes adskilt; statslig neutralitet i religiøse spørgsmål.
• Sekularisering: Proces hvor samfundsområder løsriver sig fra religiøs kontrol/fortolkning; også historisk: overførsel af kirkeligt gods til verdslig myndighed.
• Sekulariseret: At noget er blevet gjort verdsligt eller løsrevet fra religion.
• Sekularitet: Tilstanden af at være sekulær (sjældnere ord).
• Laïcitet (laïcité): Model for streng adskillelse mellem stat og religion (forbundet med fransk tradition); mere institutionaliseret end blot “sekulær”.
• Profan: Ikke-sakral; ofte om kunst, musik, ritualer. Kan have en svag, stilistisk farve af “ikke-hellig”.

I middelalderen skelnede man mellem gejstlig og verdslig magt. Under Reformationen og senere oplysningstidens idéstrømninger blev adskillelsen mellem stat og kirke gradvist stærkere i mange lande, og sekularisering betegnede både politiske/juridiske og kulturelle processer. I moderne demokratier forstås en sekulær stat typisk som en stat, der ikke favoriserer en bestemt religion og tilstræber religiøs neutralitet. Bemærk dog, at lande kan være mere eller mindre sekulære i praksis; eksempelvis findes der stater med religionsfrihed, men også med en folkekirke med særlig status.

• Synonymer: verdslig, ikke-religiøs, tidslig, profan (især om kunst/ritualer), borgerlig (historisk i modsætning til gejstlig; kan i moderne politik betyde noget andet).
• Antonymer: kirkelig, religiøs, sakral, gejstlig, klerikal, monastisk, konfessionel.

• Danmark har religionsfrihed, men er ikke fuldt sekulær, da Folkekirken har en særlig forfatningsmæssig stilling.
• Universitetet er en sekulær institution med plads til mange livssyn.
• Et sekulært argument for lovændringen bygger på menneskerettigheder og fælles værdier, ikke teologi.
• Komponisten skrev både sakral og sekulær musik.
• Økonomer diskuterer risikoen for sekulær stagnation i modne økonomier.
• Statistikken viser en sekulær trend i stigende gennemsnitshøjde gennem det 20. århundrede.
• I orbitalmekanik analyserer man sekulære perturbationer - langsomme, akkumulerende baneændringer.
• Geofysikere måler sekulær variation i Jordens magnetfelt.
• Efter Reformationen foregik en omfattende sekularisering af klostergods.
• Han beskriver sit livssyn som sekulært og humanistisk.

• sekulær stat/retsorden
• sekulært samfund/offentligt rum
• sekulær etik/sekulær humanisme
• sekulær trend/sekulær stagnation (økonomi, statistik)
• sekulær variation (geofysik), sekulære perturbationer (astronomi)
• sekulær vs. sakral musik/kunst
• sekulær gejstlighed (kirkeret)

• Statskundskab/jura: Sekularisme, religionsfrihed, neutral stat.
• Sociologi: Sekularisering som samfundsproces; privatisering af religion.
• Økonomi: Sekulær stagnation; langsigtede vækstdrivere vs. konjunkturer.
• Statistik/demografi: Sekulær trend (vedvarende, fler-generations-udvikling).
• Geofysik/astronomi: Sekulær variation/perturbation (langsomme, kumulative ændringer).
• Musik- og kunsthistorie: Sekulær (verdslig) kontra sakral produktion og brug.

• Sekulær ≠ ateistisk: Sekularitet handler om adskillelse/neutralitet, ikke om at afskaffe religion eller tro.
• Sekulær ≠ antireligiøs: Et sekulært samfund kan være stærkt pluralistisk og beskytte religionsudøvelse.
• Laïcitet vs. sekularisme: Laïcitet indebærer ofte strammere institutionelle skel end mere bredt forstået sekularisme.

• Bøjning: en sekulær tilgang; et sekulært argument; de sekulære værdier.
• Adverbium: sekulært (fx “sekulært begrundet politik”).
• Udtale: se-ku-lær (tryk på sidste stavelse).
• Orddannelse: sekularisere (vb.), sekularisering (sb.), sekulariseret (adj.), sekularisme (sb.).

Sekulær betegner først og fremmest det verdslige i modsætning til det kirkelige eller religiøse. Ordet dækker også lange, ikke-cykliske udviklinger i en række fagdiscipliner. Det er beslægtet med begreber som sekularisme og sekularisering og er centralt i diskussioner om forholdet mellem stat, samfund og religion.