Sekulært betydning
Ordet sekulært betegner noget, der er verdsligt, ikke-kirkeligt og uden direkte tilknytning til religion eller det hellige. Begrebet bruges både om samfundsforhold, politiske systemer, institutioner, værdier og holdninger, der adskiller sig fra eller er uafhængige af religiøse normer.
Betydning og definition
I moderne dansk dækker sekulært primært to nært beslægtede betydningslag:
- Verdslig/ikke-religiøs – beskriver fænomener, aktiviteter, institutioner eller tankesæt, der ikke er motiveret af religion. F.eks. et sekulært uddannelsessystem.
- Religionsadskilt – understreger adskillelsen mellem stat og kirke eller mellem offentlige anliggender og trosudøvelse. F.eks. en sekulær stat.
Etymologi
Ordet stammer fra latin saecularis ”hørende til århundredet / den verdslige tid”. Saeculum betød oprindeligt ”menneskealder” og fik allerede i senantikken betydningen ”verdslig” – i modsætning til det evige, guddommelige.
Via middelalderlatin blev betegnelsen overført til flere europæiske sprog:
- Latin: saecularis
- Fransk: séculier
- Engelsk: secular
- Tysk: säkular
På dansk har ordet været brugt siden 1700-tallet, ofte i kirkelige tekster som modsætning til ”spirituel” eller ”gejstlig”.
Brug i forskellige sammenhænge
Stat og politik
En sekulær stat anerkender religionsfrihed, men baserer love og forvaltning på ikke-religiøse principper. Eksempler: Frankrig (laïcité), Tyrkiet (formelt), Indien (sekulær forfatning).
Uddannelse
Sekulære skoler eller universiteter drives uden religiøst doktrinært pensum og modtager ofte studerende fra mange trosretninger.
Samfundsvidenskab
Forskere taler om sekularisering, dvs. den proces hvor religion mister social betydning, eller hvor institutioner fjernes fra kirkelig kontrol.
Kunst og kultur
Sekulær musik er verdslig musik – i modsætning til kirkemusik. Mange højmiddelalderlige viser og ballader kaldes sekulære.
Eksempler på brug
- ”Danmark er ikke en fuldt sekulær stat, eftersom folkekirken er grundlovsfæstet.”
- ”Organisationen arbejder for en sekulær familiepolitik uden religiøs præference.”
- ”I middelalderen foregik meget sekulær handel omkring katedralpladserne.”
- ”Hans nye roman har et klart sekulært verdenssyn.”
- ”Efter revolutionen indførtes en streng sekulær forfatning.”
Synonymer og beslægtede termer
| Dansk synonym | Nuance / Kommentar |
|---|---|
| Verdslig | Næsten fuldstændig ækvivalent, men kan også betyde ”materiel”. |
| Ikke-kirkelig | Fremhæver fravær af kirkelig styring. |
| Profan | Mere formelt; bruges især om kunst og musik. |
| Læg | Om personer: ikke gejstlige. |
Antonymer og kontraster
- Sakral – hellig, religiøs.
- Gejstlig – tilhørende kirkens præsteskab.
- Spiritual – åndelig, foregår i trospraksis.
Historisk udvikling
Brugen af sekulært har udviklet sig i tre hovedfaser:
- Middelalderen: modsætning mellem klostermunkes ”evige” liv og de ”sekulære” præster, der levede blandt folk.
- Reformation & oplysning: begrebet forbindes med staters frigørelse fra kirkelig dominans; lovgivning bliver gradvist sekulær.
- Moderne tid: sekulariseringsteorier beskriver faldende kirketilknytning og pluralistiske samfund.
Sekulært i moderne debat
I nutidige diskussioner omtales sekulært ofte i relation til:
- Religionsfrihed vs. religionsneutralitet
- Sløringsforbud og religiøse symboler i det offentlige rum
- Sekulær humanisme som livssyn
- Spændinger mellem sekulær lovgivning og religiøse normer (f.eks. ægteskab, kønsroller)
Relaterede begreber
- Sekularisering – processen hvor religionen mister social eller politisk betydning.
- Laïcité – fransk model for streng statslig neutralitet.
- Klerikal – det, der angår præsteskabet; modsætning til sekulær.
- Sekularitet – tilstanden ved at være sekulær.
Ordet i andre sprog
| Sprog | Ord | Udtrykseksempel |
|---|---|---|
| Engelsk | Secular | Secular education |
| Tysk | Säkular | Säkularer Staat |
| Spansk | Laico/Secular | Estado laico |
| Fransk | Séculier/Laïque | École laïque |
| Norsk | Sekulær | Sekulær humanisme |
Konklusion
Sekulært er et centralt begreb i forståelsen af moderne samfunds opdeling mellem det religiøse og det verdslige. Gennem sin historiske udvikling har ordet flyttet fokus fra kirkens indre forhold til spørgsmål om statslig neutralitet, kulturel mangfoldighed og personligt livssyn. I dag fungerer det som en nøglebetegnelse for politikere, forskere, jurister og kulturdebattører, der ønsker at beskrive eller fremme et rum uafhængigt af religiøs autoritet.