Sekularisering betydning

Sekularisering betegner processen, hvor religiøse institutioner, normer og forestillinger mister social, politisk eller kulturel betydning, eller adskilles fra stat og offentlige institutioner. Ordet bruges både om samfundsmæssige udviklinger (fx adskillelse af kirke og stat), organisatoriske ændringer (fx et hospitals skift fra religiøs til neutral profil) og individuelle mønstre (fx faldende religiøs praksis).

Betydning og kerneindhold

Sekularisering kan forstås i flere overlappende betydninger:

• Institutionel adskillelse: Skel mellem religiøse institutioner og statens organer, lovgivning, uddannelse og retsvæsen.
• Kulturel og social tilbagegang i religionens indflydelse: Religion spiller mindre rolle i hverdagsliv, moral og offentlig debat.
• Privatisering af religion: Tro og praksis flyttes fra den offentlige sfære til det private liv.
• Differentiering: Samfundets delsystemer (politik, økonomi, videnskab, kunst) udvikler egne, ikke-religiøse logikker.

Begrebet er analytisk: Det beskriver tendenser og mekanismer, ikke nødvendigvis en ensrettet udvikling. Der kan være områder med re-sekularisering og områder med de-sekularisering eller religiøs revitalisering.

Etymologi og sproglig oprindelse

“Sekularisering” stammer fra latin saeculum (århundrede, tidsalder, verden), der gav saecularis (verdslig). I kirkeretten betød secularisatio oprindeligt overførsel af kirkeligt gods eller gejstlige funktioner til verdslig (lægmæssig) brug. Efter Den Westfalske Fred (1648) blev ordet udbredt i forbindelse med konfiskation eller omfordeling af kirkelige ejendomme.

Grammatik og afledte former

• Substantiv: sekularisering (ubestemt), sekulariseringen (bestemt).
• Verbum: at sekularisere; sekulariserer, sekulariserede, har sekulariseret.
• Adjektiv: sekulariseret (fx “et sekulariseret samfund”).
• Relateret adjektiv: sekulær (verdslig, ikke-religiøs).
• Afledt substantiv: sekularisme (normativ position, der går ind for sekulær orden), sekularitet (tilstand/karakter af at være sekulær).

Typer og dimensioner

• Makro: Stat-kirke-forhold, forfatningsmæssige principper, skole- og retssystemers neutralitet.
• Meso: Organisationers praksis (hospitaler, NGO’er, universiteter) og deres symbolpolitik.
• Mikro: Individers tro, ritualdeltagelse, moralske orientering og identitet.

Faglitteraturen fremhæver ofte tre dimensioner: tilbagegang (decline) i tro/praksis, differentiering mellem institutioner og privatisering af religion.

Historisk udvikling

Europa: Reformationen og senere oplysningstidens idéer om fornuft, rettigheder og tolerance bidrog til svækkelse af kirkens politiske monopol. Nationale forfatninger indførte gradvis trosfrihed, og uddannelse blev i stigende grad statslig og konfessionsneutral.

Globalt: Sekularisering har taget forskellige former. Frankrig udviklede en laïcité-model med stærk offentlig neutralitet, USA betoner religionsfrihed og institutionel adskillelse, mens andre stater har enten etableret statsreligion, hybridmodeller eller eksplicit anti-sekulære ordninger.

Danmark: Grundloven sikrer religionsfrihed og fastslår, at den evangelisk-lutherske kirke er folkekirke understøttet af staten. Danmark er i praksis højt sekulariseret i kultur og politik, selv om stat og folkekirke ikke er formelt adskilt. Deltagelse i religiøse ritualer er faldet over tid, mens folkelig tilslutning traditionelt har været høj, men dalende.

Anvendelse i forskellige felter

• Sociologi: Analyse af religiøs praksis, værdier og institutionel differentiering.
• Politologi: Forfatningsprincipper, religionsfrihed, politisk neutralitet og minoritetsbeskyttelse.
• Jura: Fortolkning af statslig neutralitet, symbolregulering, religiøse undtagelser og diskriminationsforbud.
• Historie: Overførsel af kirkeligt gods, skolereformer, hospitalers overgang til statslig drift.
• Uddannelse: Fra konfesionel til religionsfaglig, neutral undervisning.
• Kunst og kultur: Tematisering af troens plads i moderne liv; fra sakral kunst til sekulær æstetik.

Eksempler på brug

• Universitetets sekularisering ændrede pensum fra teologi til naturvidenskab og humaniora.
• Forfatningen indførte en grad af sekularisering ved at afskaffe religiøse test for embeder.
• Byens hospital gennemgik en sekularisering, da det blev overtaget af kommunen.
• Faldet i kirkegang tolkes ofte som et tegn på sekularisering.
• Lovforslaget styrker den administrative sekularisering af skolen.
• Virksomheden har en sekulariseret etikpolitik, der ikke bygger på religiøse normer.
• Forskeren skelner mellem kulturel og institutionel sekularisering.
• Efter reformen blev domstolene fuldt sekulariserede.
• Sekularisering er ikke ensbetydende med ateisme; mange bevarer tro privat.
• Arkivstudiet viser en tidlig sekularisering af lokalt selvstyre.
• Han skriver om re-sekularisering efter en periode med religiøs mobilisering.
• Museets udstilling viser sekulariseringens præg på begravelsesritualer.
• Partiet forsvarer en moderat sekularisering med plads til religiøse udtryk.
• Skolens politik for religiøse symboler er et led i sekulariseringen.
• Teologen kritiserer sekulariseringens “affortryllelse” af verden.

Indikatorer og måling

• Juridiske/institutionelle: Adskillelse af kirke og stat, religionsfrihed, neutralitetsprincip, regler om religiøse symboler, finansieringsordninger.
• Sociale: Deltagelse i gudstjenester, religiøse ritualer (dåb, konfirmation, bryllup), selvrapporteret tro.
• Kulturelle: Offentlig retorik, mediedækning, kunstneriske temaer og højtidenes karakter.
• Data-kilder: European Values Study, World Values Survey, nationale statistikbanker og meningsmålinger.

Synonymer og nært beslægtede ord

• Verdsliggørelse: Næsten direkte synonym i almindelig brug.
• Afkirkeliggørelse: Fokus på svækket kirkelig kontrol/indflydelse.
• Laicisering: Ofte i katolsk kontekst om at gøre en gejstlig til lægperson; bredt også om offentlig neutralitet.
• Profanisering: Kan betyde, at det sakrale mister sin hellighed; overlappende, men ikke altid identisk.

Antonymer og kontrastbegreber

• Sakralisering: Noget gøres helligt eller tillægges religiøs betydning.
• Konfessionalisering: Skarpere religiøs profilering af stat eller institutioner.
• Teokratisering: Integration af religiøs autoritet i statslig magt.
• Klerikalisering: Øget gejstlig indflydelse i samfundets institutioner.

Relaterede begreber og vigtige skel

• Sekularisme: Normativ ideologi, der går ind for sekulær stat og offentlig neutralitet; ikke det samme som den deskriptive proces sekularisering.
• Sekularitet: Tilstanden af at være sekulær; en samfundskarakteristik.
• Laïcité: Fransk model for streng offentlig neutralitet.
• Pluralisme: Samfund med mange livssyn, hvor sekulære rammer ofte beskytter mangfoldighed.
• “Af-fortryllelse”: Max Webers idé om modernitetens afmystificering af verden.

Teorier, debat og kritik

• Klassiske teser: Max Weber om rationalisering; tidlig Peter Berger om religionens tilbagegang; funktionalistiske modeller om differentiering.
• Revisioner: Berger reviderede senere sin tese og anerkendte religiøs vitalitet globalt; José Casanova skelnede mellem tilbagegang, privatisering og differentiering; Charles Taylor beskrev tre betydninger af det sekulære.
• Kritik: Talal Asad og postkoloniale perspektiver på sekularitetens historiske og magtmæssige dimensioner; “post-sekulære” tilgange (Habermas) om religion i den offentlige samtale i pluralistiske demokratier.
• Empirisk variation: Høj sekularisering i nogle nordeuropæiske lande, men vedvarende eller stigende religiøsitet andre steder.

Globale modeller og variationer

Land/region	Model	Kendetegn
Frankrig	Laïcité	Streng offentlig neutralitet; religion som privat anliggende.
USA	Konstitutionel adskillelse	Ingen statsreligion; stærk religionsfrihed; relativt høj social religiøsitet.
Tyrkiet	Kemalistisk sekularisme	Statlig kontrol/forvaltning af religion via Diyanet.
Indien	“Principled distance”	Staten søger ligeafstand til flere religioner med pragmatiske undtagelser.
Danmark	Blød sekularitet	Religionsfrihed og høj praktisk sekularisering; folkekirke understøttet af staten.
Saudi-Arabien	Teokratisk monarki	Ingen sekularisering af stat; religiøs lovgivning central.

Misforståelser og afgrænsninger

• Sekularisering er ikke nødvendigvis lig med ateisme; mange samfund er sekulære i institutionel forstand, mens individer er troende.
• Adskillelse af kirke og stat betyder ikke fjendtlighed mod religion, men neutralitet og ligebehandling.
• Fald i formel ritualdeltagelse udelukker ikke alternative, “levet religion”-former.

Anvendelsesråd og stil

• Brug “sekularisering” når fokus er på processen eller omskiftningen, ikke på ideologien.
• Brug “sekularisme” om det normative synspunkt, der anbefaler en sekulær orden.
• Vær specifik: angiv om der er tale om juridisk, kulturel eller individuel sekularisering.

Relaterede opslag

• Sekulær
• Sekularisme
• Religionsfrihed
• Laïcité
• Teokrati
• Pluralisme