Udgivet i Leksikonopslag med S
Sekularisme betydning
Sekularisme betegner det princip, at stat, lovgivning og offentlige institutioner skal være adskilt fra religion og religiøse autoriteter. Grundtanken er, at tro er en privat sag, mens det offentlige rum organiseres efter verdslige – det vil sige ikke-religiøse – normer, så alle borgere behandles lige uanset religiøs tilhørsforhold.
Betydning
Sekularisme refererer grundlæggende til en samfundsorden, hvor:
- Politiske beslutninger træffes uden henvisning til religiøse dogmer.
- Stat og kirke (eller andre trossamfund) institutionelt er adskilt.
- Borgernes rettigheder sikres uafhængigt af deres tro (eller mangel på samme).
- Religiøse grupper kan udøve deres tro frit, så længe det ikke kolliderer med andres rettigheder og gældende lov.
Begrebet bruges både normativt (som ideal) og deskriptivt (som betegnelse for den reelle adskillelse i et givet samfund).
Etymologi
Ordet stammer via engelsk secularism fra latin saeculum, der betyder »tidsalder« eller »denne verden« i modsætning til det evige eller åndelige. På fransk blev séculaire brugt om verdslige præster (i modsætning til klosterfolk), hvilket dannede baggrunden for nyere brug i politisk-samfundsmæssig sammenhæng fra midten af 1800-tallet.
Historisk udvikling
- Reformationen (1500-tallet): Svækkede pavemagtens greb om de europæiske monarker og banede vejen for verdslige statsstrukturer.
- Oplysningstiden (1700-tallet): Filosoffer som Voltaire og Locke fremhævede religiøs tolerance og adskillelse mellem stat og kirke.
- Den amerikanske forfatning (1787) & den franske revolution (1789): Indførte princippet om, at myndigheder ikke må favorisere en bestemt religion.
- 19.–20. århundrede: Mange stater (fx Tyrkiet 1928, Indien 1950) indskrev sekularisme i forfatningen.
- Nutid: Debatten om sekularisme reaktualiseres i forbindelse med religiøs pluralisme, multikulturelle samfund og spørgsmål om religionsfrihed vs. religionskritik.
Eksempler på brug
- «Danmark er ikke fuldstændig sekulært, fordi folkekirken fortsat er nævnt i grundloven.»
- «Aktivisterne krævede en streng sekularisme, så religiøse symboler blev forbudt i offentlige institutioner.»
- «I modsætning til teokrati er sekularisme karakteriseret ved pluralisme og ytringsfrihed.»
- «Landet blev rost for sin sekulære forfatning, som garanterer religionsfrihed.»
- «Begrebet sekularisme forveksles ofte med ateisme, men dækker i virkeligheden over statslig neutralitet.»
Synonymer og beslægtede termer
- Verdslighed
- Laïcitet (fransk inspireret model)
- Religionsneutralitet
- Kirke-stat-adskillelse
Antonymer
- Teokrati – styreform, hvor religiøse ledere har den øverste politiske magt.
- Klerikalisme – politisk indflydelse fra kirkelige/religiøse institutioner.
- Konfessional stat – stat med officiel religion.
Relaterede koncepter
Begreb | Kort forklaring |
Multikulturalisme | Politik der anerkender flere kulturelle/religiøse identiteter i samme stat. |
Religionsfrihed | Individets ret til frit at udøve eller fravælge religion. |
Ateisme | Mangel på tro på gud/guder; adskilt fra sekularisme, men ofte sammenblandet i debatten. |
Humanisme | Filosofisk retning med fokus på mennesket og dets værdighed, ofte forbundet med sekulære værdier. |
Sekularisme i praksis
Graden af sekularisme varierer fra stat til stat:
- Frankrig (laïcité): Forfatningsmæssig neutralitet; forbud mod religiøse symboler i visse offentlige rum.
- USA: First Amendment forbyder statslig religion, men tillader omfattende privat tro i det offentlige rum.
- Indien: Sekulær forfatning kombineret med personlig lovgivning for forskellige trosretninger.
- Danmark: Folkekirken er statsstøttet; øvrige trossamfund har frihed – ofte kaldt »blød sekularisme«.
Debatter og kritik
Sekularismen møder både ros og modstand:
- Kritik fra religiøse grupper: Kan opfattes som marginalisering af tro i det offentlige rum.
- Kritik fra sekularister: »Bløde« sekulære ordninger (fx statsreligion) betegnes som utilstrækkelige.
- Diskussion om neutralitet vs. forbud: Skal staten blot være neutral, eller aktivt fjerne religiøse symboler?
- Kulturel sekularisme: Faren for værdimæssigt tomrum eller manglende sammenhængskraft, hævder nogle sociologer.
Anvendelse i dansk sprog
På dansk bruges sekularisme hovedsageligt i akademiske, journalistiske og politiske sammenhænge. Beslægtede ord:
- sekularisering – den historiske proces, hvor religion mister samfundsmæssig betydning.
- sekulær – adjektivform, fx »et sekulært samfund«.
Oversættelser af “sekularisme”
Sprog | Ord |
Engelsk | secularism |
Tysk | Säkularismus |
Fransk | sécularisme / laïcité (afhængigt af kontekst) |
Spansk | secularismo |
Arabisk | العلمانية (al-ʿalamaníyya) |
Tyrkisk | sekülarizm / laiklik |
Russisk | секуляризм |
Kinesisk | 世俗主义 (shìsú zhǔyì) |
Opsummering
Sekularisme er et centralt begreb i moderne politisk teori og praksis. Det sikrer religionsfrihed og ligebehandling ved at holde statslige institutioner neutrale i religiøse spørgsmål. Samtidig er det kilde til løbende debat om grænserne mellem tro og offentlighed, samt spørgsmålet om hvorvidt total neutralitet eller aktiv sekularistisk politik bedst beskytter borgernes frihedsrettigheder.
|