Selskab betydning

Ordet selskab betegner i dansk både menneskers samvær (at have nogen at være sammen med), en organiseret sammenslutning/forening, en fest eller sammenkomst - og en juridisk-økonomisk virksomhedsenhed (et firma/kapitalselskab)

Betydningen afhænger af konteksten: man kan søge selskab, holde et selskab, være medlem af et selskab - eller arbejde i et selskab, der er registreret som A/S eller ApS.


Betydning og nuancer

  • Samvær, nærvær (mennesker imellem): det at være sammen med andre; at have nogen at tale med eller dele tid med. Typiske forbindelser: søge selskab, mangle selskab, gøre nogen selskab.
  • Sammenkomst/fest: en organiseret social begivenhed. Typiske forbindelser: et middagsselskab, holde selskab, være i fint selskab.
  • Sammenslutning/forening: en organiseret gruppe med et formål, ofte kulturelt eller videnskabeligt. Eksempel: Videnskabernes Selskab.
  • Virksomhed (juridisk person): en erhvervsdrivende enhed, fx aktieselskab (A/S) eller anpartsselskab (ApS). Typiske forbindelser: moderselskab, datterselskab, børsnoteret selskab, selskabsskat.

Etymologi

Selskab er beslægtet med norsk selskap og svensk sällskap og går tilbage til nedertysk/tysk (geselleskap/Gesellschaft) af Gesell ‘fælle, kammerat, svend’ + afledningsendelsen -schaft/-skap. På dansk er endelsen blevet til -skab, som i en række abstrakte navneord (venskab, fællesskab).


Grammatik og bøjning

Form Bøjning
Køn Intetkøn (et)
Ental ubestemt et selskab
Ental bestemt selskabet
Flertal ubestemt selskaber
Flertal bestemt selskaberne
Afledninger selskabelig (adj.), selskabelighed (sb.)
Sammensætninger fx aktieselskab, anpartsselskab, selskabsleg, selskabslokale

Brugsområder og mange eksempler

1) Samvær/’company’

  • Hun savnede selskab under den lange vinter.
  • Må jeg gøre dig selskab på gåturen?
  • Han trives bedst i andet menneskers selskab.
  • Hunden er godt selskab for de ældre.
  • Det var rart at have lidt selskab på rejsen.

2) Sammenkomst/fest

  • De holdt et lille selskab efter dåben.
  • Vi er inviteret til middagsselskab på fredag.
  • Der var dækket op til selskab i forsamlingshuset.
  • Hun føler sig ikke tilpas i fint selskab.
  • Selskabet varede til langt ud på natten.

3) Sammenslutning/forening

  • Han er medlem af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab.
  • Selskabet afholdt generalforsamling i april.
  • Et litterært selskab arrangerer foredrag hele året.
  • Det lokale selskab for historie udgiver et årsskrift.

4) Virksomhed (juridisk person)

  • Selskabet forventer vækst i næste kvartal.
  • De stiftede et anpartsselskab (ApS) i 2020.
  • Et aktieselskab (A/S) har minimumskapitalkrav og bestyrelse.
  • Koncerner består ofte af moder- og datterselskaber.
  • Selskabsskat betales af selskabets skattepligtige indkomst.
  • Sagen handler om selskabsret og ledelsesansvar.

Faste forbindelser og udtryk

  • gøre nogen selskab = holde nogen med følge, være sammen med
  • i selskab med = sammen med; i forbindelse med (også billedligt: “bogen udkom i selskab med en podcast”)
  • i godt/fint/dårligt selskab = blandt gode/fine/dårlige omgangskredse
  • holde selskab = arrangere en fest/sammenkomst
  • gå/komme i selskab med = begynde at omgås; også indgå samarbejde/partnerskab
  • selskabsleg = leg/aktivitet til fester
  • selskabstøj = pænt tøj til festlige lejligheder

Sammensætninger og afledninger

  • aktieselskab (A/S) - kapitalselskab med aktier
  • anpartsselskab (ApS) - kapitalselskab med anparter
  • partnerselskab (P/S) og kommanditselskab (K/S) - selskabsformer med blandet/begrænset ansvar
  • selskabsret, selskabslov, selskabsskat - juridiske/skattemæssige områder
  • selskabslokale, selskabsmad, selskabsserviet - ting til fester/sammenkomster
  • selskabshund, selskabsdyr - dyr holdt for hyggens/selvskabets skyld
  • selskabelig (adj.) - udadvendt, glad for samvær; selskabelighed (sb.)

Synonymer og nært beslægtede ord

  • Samvær: samvær, følge, nærvær, med- og modersmål: “company” (eng.)
  • Sammenkomst: fest, middag, reception, sammenkomst, komsammen, gæstebud
  • Sammenslutning: forening, lav, klub, orden, akademi, selskab (i denne betydning)
  • Virksomhed: virksomhed, firma, foretagende, kapitalselskab, juridisk person, koncern (ikke altid synonymt)

Bemærk: “firma” bruges ofte om virksomheden i daglig tale, men er strengt taget virksomhedens navn. “Virksomhed” dækker aktiviteten; “selskab” er den juridiske enhed.


Antonymer og kontraster

  • Samvær ↔ ensomhed, alenehed, isolation
  • Sammenkomst/fest ↔ hverdag, alenetid, aflysning
  • Kapitalselskab ↔ enkeltmandsvirksomhed (uden selvstændig juridisk person), interessentskab (I/S) med personligt ansvar

Historisk udvikling

Den ældre, sociale betydning (‘fællesskab, samvær’) er grundlæggende og afspejles i tale om selskabelighed og selskabsliv, især i 1700-1800-tallets borgerlige kulturliv med saloner og middagsselskaber. Med industrialisering og modernisering i 1800- og 1900-tallet fik ordet en stærk juridisk-økonomisk nuance som betegnelse for organiserede erhvervsenheder (aktieselskaber m.v.). Samtidig har “selskab” bevaret betydningen ‘forening’ om lærde selskaber og faglige sammenslutninger.


Relaterede juridiske begreber (Danmark)

  • Aktieselskab (A/S) - kapitalselskab med aktiekapital og begrænset ansvar; typisk krav om bestyrelse og ledelsesstruktur.
  • Anpartsselskab (ApS) - kapitalselskab med anpartskapital og begrænset ansvar.
  • Partnerselskab (P/S), Kommanditselskab (K/S) - hybride/partnerskabsbaserede former.
  • Interessentskab (I/S) - partnerskab med personligt, solidarisk ansvar (ikke et kapitalselskab).
  • Selskabslov og selskabsret - regulerer stiftelse, ledelse, kapitalkrav, regnskab og ansvar.

Note: Konkrete kapitalkrav, ledelseskrav m.m. kan ændre sig med lovgivningen; tjek altid gældende regler.


Stil og brug

  • I formelt sprog bruges “selskab” ofte i juridisk/erhvervsmæssig forstand.
  • I hverdagssprog dominerer de sociale betydninger: samvær og fester.
  • Konteksten afgør meningen; ordene omkring “selskab” (fx holde, stifte, børsnoteret, middag) fungerer som tydelige signaler.