Selvbillede betydning

Selvbillede (substantiv, neutrum) betegner den mentale repræsentation af ens egen person. Det omfatter både kognitive vurderinger (hvad jeg mener, jeg kan), affektive toner (hvordan jeg føler for mig selv) og perceptuelle aspekter (hvordan jeg oplever min krop, min stil og min fremtoning).

• Indhold: Personlighedstræk, værdier, evner, sociale roller, kropsopfattelse, identitet.
• Form: Realistisk eller forvrænget; stabilt over tid, men påvirkeligt af erfaringer.
• Perspektiver: Privat selvbillede (min egen opfattelse) vs. oplevet socialt spejl (hvordan jeg tror, andre ser mig).
• Kontraster: Faktisk selv (det jeg er) vs. idealiseret selv (det jeg ønsker at være) vs. normativt selv (det jeg bør være).

Selvbilledet påvirker motivation, valg, relationer og trivsel og fungerer som et filter for tolkning af feedback og nye oplevelser.

Retskrivning: ét ord, selvbillede (ikke “selv billede” eller “selv-billede”).

Ordet er et sammensat substantiv af selv + billede. Det har fået faglig udbredelse i dansk gennem 1900-tallet under indflydelse af psykologi og pædagogik, parallelt med tysk Selbstbild og engelsk self-image. Begrebet bygger på ældre idéer om selvet (bl.a. hos William James) og socialpsykologiske teorier om spejling og social sammenligning.

• William James (1800-tallet): Skelnede mellem “I” og “Me”; lagde grunden til at se selvet som både oplevende og observeret.
• C. H. Cooley: “Looking-glass self” - vi danner selvbillede gennem forestillinger om andres vurderinger.
• G. H. Mead: Selvet formes i social interaktion.
• Carl Rogers: Kongruens mellem faktisk selv og ideal-selv; inkongruens kan skabe ubehag.
• Leon Festinger: Social sammenligning påvirker selvvurdering og dermed selvbilledet.
• Erik H. Erikson: Identitetsudvikling gennem livsaldre - knyttet til selvbillede og roller.
• Senmoderne tid: Digitale medier, selfies og branding gør selvbilledet mere synligt, kurateret og situationsafhængigt.

• Psykologi/terapi: Arbejde med forvrængede selvbilleder, selvaccept og realistisk selvforståelse.
• Pædagogik: Elevers læring og motivation hænger sammen med et kompetencestøttende selvbillede.
• Arbejdsliv/HR: Professionelt selvbillede, ledelsesidentitet, feedbackkultur.
• Krop og sundhed: Kropsbillede som delmængde af selvbilledet; påvirkes af normer og medier.
• Organisationer: En virksomheds interne selvbillede vs. omverdenens image/omdømme.

• Positivt/negativt/realistisk/forvrænget selvbillede
• Styrke/opbygge/nuancere sit selvbillede
• Selvbilledet formes/påvirkes/udfordres af X
• Idealbillede vs. faktisk selvbillede
• Kropsligt/professionelt/socialt selvbillede
• Selvbilledet harmonerer/strider mod erfaringer

• Hun arbejder på at styrke sit selvbillede efter et langt sygdomsforløb.
• Elevens selvbillede som “dårlig til matematik” ændrede sig, da undervisningen blev tilpasset.
• Hans professionelle selvbillede stemte ikke overens med den feedback, han fik.
• Sociale medier kan forstærke et idealiseret selvbillede, der er svært at leve op til.
• Terapeuten hjalp hende med at nuancere et sort-hvidt selvbillede.
• Virksomhedens interne selvbillede var langt mere progressivt end kundernes oplevelse.
• Et realistisk selvbillede gør det lettere at sætte passende mål.
• Konflikten udsprang af et sårbart selvbillede og frygt for kritik.
• Han har et stabilt selvbillede, men er åben for feedback.
• Hendes kropslige selvbillede blev påvirket af konkurrencekulturen i sporten.

Der findes ikke et enkelt, præcist antonym. Kontraster udtrykkes typisk med tillægsord:

• Lavt vs. højt selvbillede
• Forvrænget vs. realistisk selvbillede
• Skørt/sårbart vs. robust selvbillede
• Relaterede modsætninger: identitetsusikkerhed, selvforagt, selvudslettelse

• Formes af: Opdragelse, tilknytning, succes/fiasko, feedback, kultur, normer, medier, sociale sammenligninger.
• Konsekvenser: Påvirker målvalg, udholdenhed, relationer, risikovillighed, trivsel og håndtering af kritik.
• Uoverensstemmelse mellem ideal og faktisk selv kan skabe utilfredshed; realistiske justeringer fremmer mestring.

I organisatoriske sammenhænge bruges selvbillede om den interne forståelse af, hvem man er som organisation. Dette kan være i spænd med image (omverdenens opfattelse) og brand (den strategisk ønskede opfattelse). Kulturer og subkulturer tilbyder “skabeloner” for selvbilleder, som individer kan tilslutte sig eller gøre oprør imod.

• Spørgeskemaer og skalaer: Forskellige psykologiske instrumenter afdækker aspekter af selvbillede/selvkoncept (fx domænespecifikke beskrivelser af akademiske, sociale og kropslige dimensioner).
• Kvalitative metoder: Samtaler, selvnarrativer og refleksionsøvelser kan afdække nuancer.
• Observation og feedback: 360-graders feedback anvendes i arbejdsliv til at belyse forskelle mellem selvbillede og andres oplevelser.

• Selvbillede = selvværd? Nej. Selvbillede er bredere og mere beskrivende; selvværd er værdidom.
• “Positivt er altid bedre.” Et realistisk og fleksibelt selvbillede er mest hjælpsomt; urealistisk optimisme kan være problematisk.
• “Selvbilledet er fastlåst.” Det kan ændres gennem erfaring, læring og refleksion.

• Selvopfattelse
• Selvværd og selvtillid
• Kropsbillede
• Identitet
• Social sammenligning
• Impression management