Udgivet i Leksikonopslag med S
Selvhenførende betydning
Selvhenførende er et adjektiv, der beskriver noget, som peger på, henviser til eller tager udgangspunkt i sig selv, typisk i form af udsagn, tanker, tekster eller processer, der refererer til deres egen eksistens eller egenskaber.
Betydning og anvendelsesområder
I moderne dansk bruges ordet først og fremmest i akademiske og tekniske sammenhænge, hvor selvhenførende beskriver selvreference på flere niveauer:
- Sprog og logik: Udsagn, definitioner eller paradokser, der indeholder en henvisning til sig selv (f.eks. “Denne sætning er falsk”).
- Litteratur og kunst: Værker, der kommenterer eller viser bevidsthed om deres egen form, fx metateater eller romaner med en fortæller, der henvender sig direkte til læseren og nævner sin egen fortælling.
- Psykologi og psykiatri: Tanker eller forestillinger, hvor individet oplever, at neutrale begivenheder eller udsagn fra omgivelserne refererer til én selv (selvhenførende vrangforestillinger).
- IT og matematik: Algoritmer eller funktioner, der kalder sig selv (rekursion), eller datastrukturer, der indeholder oplysninger om sig selv.
Etymologi
Ordet er sat sammen af “selv-” og “henførende”, hvor:
- selv- stammer fra oldnordisk sjálfr og angiver noget, der retter sig mod sig selv.
- henføre kommer af middelnedertysk \hst;henveren og betyder “at føre (noget) hen til”, “at relatere til” eller “at tilskrive”.
Den bogstavelige betydning bliver derfor “noget, som fører (henviser) til sig selv”. Begrebet er nært beslægtet med det latinske autoreferentialis.
Eksempler på brug
Nedenfor ses en række konkrete eksempler fra forskellige fagfelter:
- Logik: Paradoxet “Denne sætning er usand” er et selvhenførende udsagn, da det udtaler noget om sin egen sandhedsværdi.
- Matematik: Definitionen af den mængde, der indeholder alle mængder, som ikke indeholder sig selv (Russells paradoks), er selvhenførende.
- IT: I en kildekodefil kan kommentaren
/* Denne kommentar forklarer sig selv */ kaldes selvhenførende.
- Litteratur: I Miguel de Cervantes’ “Don Quijote” omtaler forfatterstemmen sin egen forfatterrolle; et klassisk selvhenførende greb.
- Reklame: En annonce med teksten “Dette er en annonce” spiller på et selvhenførende meta-niveau.
- Psykiatri: En patient med skizofreni kan fejltolke en neutral nyhedsoplæsning som værende en hemmelig besked til ham selv; tanken beskrives som selvhenførende.
- Samtale: Udsagnet “Jeg taler om mig selv lige nu” illustrerer dagligdags selvhenføring.
Synonymer og relaterede termer
Direkte synonymer | Nære beslægtede termer |
- selvrefererende
- autoreferentiel
- meta-
|
- metarefleksiv
- selvbevidst (i tekst)
- rekursiv (IT/matematik)
|
Antonymer
Der findes ingen faste enkeltord, men almindelige modsætninger omfatter:
- eksternhenførende (sjældent brugt)
- ikke-selvhenførende / eksternt refererende
Historisk udvikling
Selvom selve sammensætningen selvhenførende kan spores i dansk fra midten af 1900-tallet, blev begrebet for alvor udbredt via:
- Logik og filosofi (1900-tallets begyndelse): Bertrand Russells og Kurt Gödels arbejde omkring selvreference i matematikken.
- Sproglig strukturalisme: Roman Jakobsons metalingvistiske funktion introducerede idéen om sprog, der taler om (og til) sig selv.
- Postmodernisme (1970-90’erne): Kunst og litteratur, der leger med grænserne mellem værk og virkelighed, gav ordet en kulturel popularitet.
- Digital tidsalder: Programmeringens rekursive funktioner og selvdokumenterende kode har cementeret begrebets tekniske betydning.
Brugstips og stil
Selvhenførende er et formelt ord. I daglig tale vælger de fleste selvrefererende.
I faglige tekster kan du variere ordvalget for at skabe nuancer:
- Brug selvhenførende når du vil understrege henføringen som en aktiv handling (”teksten henfører til sig selv”).
- Brug selvreferentiel eller autoreferentiel hvis du ønsker en mere filosofisk eller international klang.
Relaterede fænomener
- Metafiktion: Fiktionsværker, som eksplicit gør opmærksom på deres fiktionalitet.
- Fourth-wall breaking: Skuespiller eller fortæller kommunikerer direkte med publikum.
- Gödels ufuldstændighedssætninger: Matematiske udsagn, der indirekte refererer til sig selv.
Sammenfatning
Selvhenførende betegner enhver form for selvreference, hvad enten det gælder sprog, tankemønstre, kunst, kode eller psykologi. Kender man ordets nuancer og historik, bliver det lettere at identificere og diskutere de mange situationer, hvor noget bevidst – eller ubevidst – vender blikket mod sig selv.
|