Selvhøjtidelig betydning

Selvhøjtidelig er et vurderende adjektiv, der typisk er kritisk eller ironisk i tonen. Det beskriver en opførsel eller fremtoning, hvor man tillægger sig selv (eller sin sag) stor vigtighed og formel værdighed, som kan virke stiv, pompøs eller lidt komisk på omgivelserne.

• Grundidé: “højtidelighed rettet mod én selv”.
• Konnotation: oftest negativ eller mildt bebrejdende.
• Kontrast: ikke bare seriøsitet, men overdrevet seriøsitet om egen betydning; mangel på selvironi.
• Omfang: kan gælde personer, taler, stil, ritualer, institutioner, kunstneriske udtryk m.m.

Ordet er et gennemsigtigt sammensat adjektiv: selv + højtidelig.

• højtidelig hænger historisk sammen med højtid (opr. fest- eller helligdag; jf. nordisk baggrund), som udviklede betydningen “ceremoniel, alvorlig, formel”.
• selvhøjtidelig betyder således bogstaveligt “højtidelig om sig selv”. Udtrykket anvendes i moderne dansk især polemisk eller ironisk.

• Ordklasse: adjektiv.
• Bøjning:

  • Fælleskøn/ubestemt ental: selvhøjtidelig
  • Intetkøn/ubestemt ental: selvhøjtideligt
  • Bestemt form ental og flertal: selvhøjtidelige
  • Komparativ/superlativ: mere selvhøjtidelig, mest selvhøjtidelig
  • Adverbialt: han taler selvhøjtideligt

• Sammenstilling/orddeling: selv-høj-ti-de-lig
• Afledning (substantiv): selvhøjtidelighed (fx “gøre op med selvhøjtideligheden”).

• en selvhøjtidelig tone / mine / attitude / stil
• selvhøjtidelig retorik / ceremoni / prosa
• at lyde selvhøjtidelig; at virke selvhøjtidelig
• at punktere / afvæbne selvhøjtidelighed
• at dyrke selvhøjtidelighed; at gøre op med selvhøjtidelighed

• Han fremstod selvhøjtidelig med sin stive fremtoning og store ord.
• Artiklen er velskrevet, men en smule selvhøjtidelig i sin tone.
• “Uden at lyde selvhøjtidelig, synes jeg, projektet fortjener anerkendelse.”
• Filmen falder til tider over i det selvhøjtidelige, især i voice-overen.
• Direktøren talte selvhøjtideligt om virksomhedens “historiske mission”.
• De selvhøjtidelige ritualer ved prisuddelingen virkede lidt malplacerede.
• Hun er ikke selvhøjtidelig - hun kan grine af sig selv.
• Der er en selvhøjtidelig mine over ham, når kameraet tændes.
• Kritikeren skældte ud over bandets selvhøjtidelige tekster.
• Vi prøver at holde møderne uhøjtidelige, så det ikke bliver selvhøjtideligt.
• Det blev hurtigt for selvhøjtideligt med den lange indledning om “sandhed” og “retning”.
• Kan vi skrue lidt ned for den selvhøjtidelige retorik?
• Han er mere selvhøjtidelig end dygtig.
• Pressemeddelelsen lyder unødigt selvhøjtideligt.

• selvvigtig - meget tæt på i betydning (læner mod “tillægger sig selv stor vigtighed”).
• pompøs - højstemt og prangende; stilmæssig overlap.
• prætentiøs - gør krav på større betydning eller kunstnerisk vægt end berettiget.
• højtravende - ophøjet, ofte opstyltet sprog eller tone.
• gravalvorlig - meget alvorlig; kan være neutralt, men ofte let kritisk i hverdagsbrug.
• selvfed - selvsikker på en selvtilfreds måde; mere folkeligt og skarpere i tonen.
• stiv, formel - beskriver stil/tonalitet; ikke altid negativt i sig selv.
• selvoptaget - fokus på sig selv; ikke nødvendigvis højtidelig, men ofte overlappende.

Bemærk: Synonymerne dækker overlappende felter; “selvhøjtidelig” lægger vægt på ceremoniel/pompøs selvfremstilling mere end på fx selvtilfredshed alene.

• uhøjtidelig - afslappet, uden stiv formelitet.
• jordnær, nede på jorden - beskeden og realistisk.
• beskeden, ydmyg - uden selvforherligelse.
• uformel, afslappet - fri for ceremoniel tone.
• selvironisk - kan gøre grin med sig selv; modvirker selvhøjtidelighed.

• Vurderende og anslagvis kritisk: at kalde nogen selvhøjtidelig kan opleves som anslag mod personens stil og selvbillede.
• Høflig afbødning: “uden at være/lyde selvhøjtidelig …” bruges ofte som indledning for at signalere selvironi og afmontere kritik.
• Kulturkode: I dansk kontekst værdsættes uhøjtidelighed; selvhøjtidelighed kan derfor hurtigt udstille afstand til fællesskabets norm om at “tage tingene let”.

Selvhøjtidelighed har i dansk offentlighed og presse længe været et yndet mål for ironi og satire. I en kultur, hvor lighedsidealer, hverdagslig tone og selvironi står stærkt, bliver overdreven ophøjethed ofte mødt med drilleri eller nedtoning. Begrebet har således både en sproglig og en kulturel funktion: det peger på en stilfejl, men også på en social norm om at undgå stiv selvforherligelse.

• højtidelig vs. selvhøjtidelig: Første kan være neutralt/positivt om ceremoni (fx en højtidelig vielse); det andet er person- eller stilvurderende og typisk negativt.
• seriøs vs. selvhøjtidelig: Seriøsitet er ønskværdig i mange sammenhænge; selvhøjtidelighed er overdrevet og ofte upassende.

• Bruges bedst om tone, stil og fremtoning - ikke om saglige forhold i sig selv.
• Undgå i formelle vurderinger, hvis en neutral beskrivelse (fx “formel”, “alvorlig”) er dækkende.
• Et strejf af selvironi eller humor kan “afmontere” indtryk af selvhøjtidelighed.