Selvtillid betydning

Selvtillid betegner en persons tiltro til egne færdigheder i en bestemt sammenhæng. Den kan være realistisk og velfunderet (bygget på erfaringer og kunnen), men også overvurderet eller undervurderet. Selvtillid kan variere på tværs af livsområder: man kan fx have høj selvtillid i faglige situationer og lav i sociale.

• Domænespecifik: knyttet til konkrete opgaver (matematik, præsentation, sport).
• Dynamisk: påvirkes af erfaringer, feedback, forberedelse og kontekst.
• Adfærdsnær: afspejles i handlemod, vedholdenhed og risikovillighed.

Vigtigt skel: Selvtillid handler især om evnevurdering (kan jeg?), mens selvværd handler om værdifølelse (er jeg god nok?). Begreberne påvirker hinanden, men er ikke det samme.

Ordet er en sammensætning af selv + tillid - altså “tillid til sig selv”. Tillid er et gammelt nordisk/germansk ord, beslægtet med norsk og svensk tillit. Selvtillid er belagt i dansk fra 1800-tallet og bliver især udbredt i 1900-tallets pædagogik og psykologi.

• Ordklasse: substantiv (fælleskøn). Ubestemt: “selvtillid”; bestemt: “selvtilliden”. Ingen normal flertalsform.
• Typiske adjektiver: høj, lav, sund, robust, skrøbelig, berettiget, uberettiget, overvurderet.
• Afledninger/relaterede former: selvtillidsfuld (adj.), selvtillidsopbyggende (adj.), selvtillidsboost (sb.), selvtillidskrise (sb.).
• Skrivning: ét ord. Mulig orddeling ved linjeskift: selv‑tillid.

• Selvsikkerhed: ofte synonymer; kan konnotere tydelig udstråling.
• Selvbevidsthed: kan betyde både sund bevidsthed om sig selv og (i daglig tale) forlegen selvfokus.
• Selvværd: følelsen af egen værdi; ikke det samme som selvtillid.
• Selvagtelse: moralsk/principiel respekt for sig selv; beslægtet med selvværd.
• Arrogance: overdrevet selvtillid uden grundlag; negativ konnotation.
• Mestringsforventning (self‑efficacy): fagterm for forventning om at kunne gennemføre handlinger; tæt beslægtet med selvtillid på opgaveniveau.

Bemærk: Nogle “synonymer” har nuancer. Fx kan selvsikkerhed udtrykke stærkere udadtilsynlig sikkerhed end selvtillid.

• have/højne/styrke/opbygge/fremme selvtilliden
• miste/få tilbage/genvinde selvtilliden
• selvtilliden vokser/sværtes/knækkes/er skrøbelig
• udstråle/overvurdere/underkende sin selvtillid
• berettiget vs. uberettiget selvtillid
• et boost af selvtilliden; en selvtillidskrise

• Efter flere succesfulde præsentationer fik hun markant mere selvtillid som taler.
• Hans selvtillid på banen smittede af på hele holdet.
• Jeg har god selvtillid i skriftlige opgaver, men bliver nervøs ved mundtlige eksamener.
• Kurset var designet til at opbygge deltagernes selvtillid i mødeledelse.
• Hun udstråler ro og selvtillid, selv i pressede situationer.
• Et par fejl tidligt i kampen rystede hans selvtillid.
• Realistisk selvtillid kommer ofte af grundig forberedelse.
• Træneren arbejder med både teknik og selvtillid hos de unge spillere.
• En anerkendende feedback-kultur kan styrke medarbejdernes selvtillid.
• Han kæmper med lav selvtillid i sociale sammenhænge.
• Mentorordningen gav de nye kolleger et tiltrængt selvtillidsboost.
• Overdreven selvtillid kan føre til risikable beslutninger.
• Rutinen har langsomt bygget hendes selvtillid op.
• Han har selvtillid nok til at indrømme fejl og lære af dem.
• Skiftet til en ny skole udfordrede hendes selvtillid.

I ældre dansk sprogbrug omtales selvtillid ofte indirekte (fx “mod” eller “fortrøstning”). Med 1900-tallets pædagogik og psykologi bliver begrebet mere præcist afgrænset, bl.a. i relation til præstation, motivation og læring. I moderne psykologi diskuteres selvtillid ofte sammen med mestringsforventning (self‑efficacy, A. Bandura) og selvværd (self‑esteem), hvor selvtillid typisk beskrives som mere opgave- og præstationsnær.

Der findes ikke én universelt anerkendt “selvtillids-test” for alle domæner; i praksis anvendes domænespecifikke mål (fx for social, akademisk eller sportsspecifik selvtillid) samt beslægtede skalaer for mestringsforventning.

• Opbygning i praksis:

  • Systematisk træning og mestringserfaringer (små, succesive sejre).
  • Målbar forberedelse og tydelige delmål.
  • Konstruktiv feedback og rollemodeller (observationslæring).
  • Realistisk selvevaluering og justerede forventninger.
  • Strategier for håndtering af nervøsitet (fx vejrtrækning, rutiner).

• “Selvtillid er det samme som selvværd” - nej, de er beslægtede, men forskellige.
• “Selvtillid er stabil” - den er ofte situationsbestemt og kan svinge.
• “Høj selvtillid er altid godt” - overdreven, uberettiget selvtillid kan være risikabel.
• “Man har enten selvtillid eller ej” - den kan trænes og opbygges gradvist.

Udtryk for selvtillid vurderes forskelligt på tværs af kulturer og miljøer. I nogle sammenhænge værdsættes tydelig selviscenesættelse, mens ydmyghed vægtes højere andre steder. Professionelle domæner (fx sundhed, jura, luftfart) skelner ofte eksplicit mellem berettiget og uberettiget selvtillid for at sikre sikkerhed og kvalitet.

• Selvværd - vurdering af egen værdi som menneske.
• Mestringsforventning (self‑efficacy) - forventning om at kunne gennemføre en handling.
• Selvsikkerhed - udadtilsynlig sikkerhed; ofte tæt på selvtillid.
• Arrogance - overmod/overvurdering af egne evner.
• Generthed - social hæmning, som kan hænge sammen med lav selvtillid.