Selvværd betydning

Selvværd er et abstrakt substantiv, der betegner den basale, forholdsvis stabile vurdering af ens egen værdighed og berettigelse til at være til. Hvor selvtillid typisk handler om troen på, at man kan løse konkrete opgaver, handler selvværd om en mere dybtgående og ubetinget accept af sig selv som menneske.

• Kerneindhold: indre værdi, accept, værdighed, tilstrækkelighed.
• Typisk vurdering: “højt” eller “lavt” selvværd.
• Stabilitet: relativt stabilt, men påvirkeligt af relationer, opvækst, kultur og livsbegivenheder.

Ordet er en sammensætning af selv + værd, dvs. ens egen værdi. Det svarer til tysk Selbstwert og engelsk self-worth/self-esteem. Begrebet blev udbredt i moderne psykologisk litteratur i det 20. århundrede, bl.a. inspireret af amerikansk socialpsykologi.

Udtale (IPA): [ˈselvˌvɛɐ̯ˀ].

• Hverdagssprog: “Han har højt selvværd,” “Det skadede hendes selvværd.”
• Pædagogik/opdragelse: Fokus på at styrke børns indre værdifølelse frem for kun at rose præstationer.
• Arbejdsliv/ledelse: Diskuteres i forbindelse med trivsel, psykologisk tryghed og feedbackkultur.
• Sundhed/psykologi: Indgår i forståelsen af trivsel, relationelle mønstre og sårbarhed for stress, angst eller depression.
• Kultur og medier: Debatteres i forhold til sociale medier, kropsidealer og præstationssamfund.

• Køn: intetkøn (et). “Et sundt selvværd”, “Selvværdet.”
• Tællelighed: som hovedregel utælleligt (ingen flertalsform i almindelig brug).
• Sammensætning: selv + værd; staves i ét ord: selvværd.
• Typiske adjektiver: højt, lavt, sundt, skrøbeligt, stabilt, betinget/ubetinget.
• Verber: styrke, svække, opbygge, undergrave, genskabe, skade, pleje, fundamentere.

• højt/lavt selvværd, sundt selvværd, skrøbeligt selvværd
• styrke/genskabe/opbygge selvværd, undergrave/skade selvværd
• betinget vs. ubetinget selvværd
• selvværdsproblemer, selvværdsfølelse, selvværdsarbejde
• selvværd og grænsesætning, selvværd og skam

• “Hun arbejder med at styrke sit selvværd efter et svært brud.”
• “Barnets selvværd blev undergravet af konstante sammenligninger.”
• “Han har høj selvtillid på scenen, men lavt selvværd privat.”
• “Feedbacken var kritisk, men den ramte ikke hans selvværd.”
• “Et sundt selvværd gør det lettere at sætte grænser.”
• “Hun knytter sit selvværd for meget til karakterer og likes.”
• “Terapeuten talte om forskellen mellem selvværd og selvtillid.”
• “Når jeg sover dårligt og er stresset, falder mit selvværd let.”
• “Sund kritik behøver ikke at true dit selvværd.”
• “Kulturen i teamet styrker medarbejdernes selvværd gennem anerkendelse.”

• synonymer (nære): selvagtelse, egenværdi, selvrespekt (delvis overlappende)
• beslægtede termer: selvfølelse, selvtillid, selvidentitet, værdighed
• faglige udtryk: selvværd (psykologi), globalt/trait-selvværd, domænespecifikt selvværd

• mindreværd, selvforagt, selvhad
• lavt selvværd, skam, værdiløshedsfølelse
• overkompensation/bragging (kan dække over lavt selvværd, ikke egentlig antonym)

Mens idéen om menneskets værdighed er gammel, blev selvværd et centralt psykologisk og pædagogisk begreb i det 20. århundrede. Indflydelsesrige strømninger fra amerikansk socialpsykologi (fx arbejdet med self-esteem) og humanistisk psykologi gjorde begrebet mainstream. I skandinavisk sammenhæng har det præget debatter om opdragelse, skole, arbejdsmiljø og socialpolitik, især i takt med fokus på trivsel og mental sundhed.

• Rosenbergs selvværds-skala (RSES): en udbredt spørgeskala, der måler globalt selvværd.
• Distinktioner i forskning: globalt vs. domænespecifikt selvværd; stabilt (trait) vs. situationsafhængigt (state).
• Sammenhænge: Selvværd relaterer til trivsel, relationel kvalitet og resiliens; ekstremt ustabilt eller betinget selvværd kan forbindes med sårbarhed.

• selvværdsarbejde (indsats for at styrke selvværd)
• selvværdsproblemer (udfordringer med lavt eller svingende selvværd)
• selvværdsfølelse (oplevelsen af egen værdi)
• selvværdsstøttende (adj.; der støtter selvværd)

• Selvværd = selvtillid: nej; man kan have høj selvtillid i et fag og lavt selvværd generelt.
• Selvværd er det samme som egoisme eller selvfedme: nej; sundt selvværd handler ikke om at være “bedre end” andre, men om ligeværd.
• Selvværd skal komme fra præstationer: præstationer kan påvirke følelser midlertidigt, men selvværd beskrives ofte som ubetinget.

• Vælg selvværd ved generel vurdering af indre værdi; vælg selvtillid ved opgavemestring.
• I formelt sprog: “interventioner der understøtter elevers selvværd”. I hverdagssprog: “at have det godt med sig selv”.
• Undgå overgeneralisering: skriv hellere “tegn på lavt selvværd” end definitive diagnoser.

• Selvtillid (tro på egne evner)
• Selvagtelse og selvrespekt (moralsk og relationel dimension)
• Mindreværd og skam (kontrast- og nabobegreber)