Semantik betydning

Semantik undersøger, hvad udtryk betyder, og hvordan betydningen opstår og fortolkes. Det omfatter blandt andet:

• Denotation (grundbetydning) og konnotation (bimening/associationer).
• Relationer mellem ord: synonymi, antonymi, hyponymi/hyperonymi (under-/overbegreber), meronymi (del-helhed).
• Fænomener som polysemi (flertydighed), homonymi (ens form, forskellig betydning), vaghed og tvetydighed.
• Kompositionalitet: helhedens betydning bestemmes af delene og deres sammensætning.
• Præsuppositioner, implikatur og forskellen på bogstavelig og intentionel betydning.

I praksis bruges semantik til at forstå og designe kommunikation (sprog, ikoner, signaler), til at formalisere betydning i logik og programmeringssprog, og til at strukturere viden i computere (ontologier, semantiske netværk, søgning, “Semantic Web”).

Ordet stammer fra græsk sēmantikós (‘betydningsfuld, som betegner’), afledt af sēma (‘tegn’) og sēmaínein (‘at betegne/angive’). Via fransk og tysk kom termen ind i moderne sprogvidenskab i slutningen af 1800-tallet som betegnelse for betydningslære.

• Syntaks: form og struktur uden hensyn til betydning.
• Pragmatik: brug og hensigt i kontekst, dvs. hvordan betydning påvirkes af situation, afsender og modtager.
• Semiotik: den bredere lære om tegn (ikke kun sproglige).
• Leksikologi og leksikografi: ordforråd og ordbogsarbejde.
• Ontologi (IT): formelle begrebsmodeller over et domæne.

• “Det er ikke bare ordvalg; der er en semantisk forskel mellem ‘hus’ og ‘hjem’.”
• “‘Billig’ og ‘prisvenlig’ har lignende denotation, men forskellig konnotation.”
• “Sætningen er grammatisk korrekt, men semantisk anomal (‘Den firkantede cirkel løb hurtigt’).”
• “I juridiske tekster kan små semantiske nuancer ændre fortolkningen.”
• “Semantisk versionering (SemVer) bruger MAJOR.MINOR.PATCH til at signalere kompatibilitet.”
• “Det semantiske web forbinder data gennem betydningsfulde relationer.”
• “‘Bank’ er polysem: finansinstitution vs. flodbred.”
• “‘Barn’ er et hyponym af ‘menneske’.”
• “‘Varm’ og ‘kold’ er antonymer; ‘tvunget’ og ‘frivillig’ er også.”
• “Semantisk søgning finder dokumenter, der betyder det samme, ikke kun matcher ord.”
• “‘Kan du række saltet?’ er semantisk et spørgsmål, men pragmatisk en høflig anmodning.”

• Betydningslære (nær-synonym)
• Betydningsanalyse
• Semasiologi (klassisk betegnelse for studiet af betydning ud fra ord)
• Indholdsanalytik (kontekstuelt nært, især i kommunikationsforskning)

Bemærk: Få ord er fulde synonymer til “semantik”; termen er veletableret som fagbetegnelse.

• Intet egentligt antonym; syntaks bruges ofte som kontrast (form vs. indhold).
• Asemisk (fx asemisk skrift) betegner udtryk uden semantisk indhold.
• “Meningsløs”, “nonsens” beskriver fravær af meningsfuld semantik i en ytring.

• Antikken: Aristoteles og stoikerne diskuterer tegn, reference og logik.
• 1900-tallet: Frege (sanse/reference), Saussure (signifiant/signifié), Peirce (tegnteori), Ogden & Richards (betydningstrekanten), Tarski (sandhed i formelle sprog).
• Senere: Montague indfører formel semantik i naturligt sprog; generativ semantik; kognitiv semantik (prototyper, frames).
• Nutid: Distributionel semantik, semantiske netværk, ontologier, semantisk web, neurale sprogmodeller.

• Denotation/konnotation: kerneindhold vs. følelses-/kulturprægede associationer.
• Sens/reference (Frege): begrebslig mening vs. det i verden, der refereres til.
• Entailment (logisk følge): A ⇒ B (fx “Alle fugle har vinger” ⇒ “Svaler har vinger”).
• Præsupposition: baggrundsantagelse (fx “Peters søster” presupponerer, at Peter har en søster).
• Polysemi/homonymi: én form - flere relaterede/urelaterede betydninger.
• Hyponymi/hyperonymi og meronymi: kategorier og del-helhed.
• Semantiske roller: agent, patient, instrument, mål osv.
• Feltsemantik: ords betydninger i systematiske felter (fx farver, slægtskab).

Semantik beskriver den konventionelle, sætningens “bogstavelige” betydning; pragmatik ser på, hvordan kontekst og intentioner påvirker fortolkningen. Eksempel: “Det trækker herinde” kan semantisk være en konstatering, men pragmatisk et indirekte ønske om at lukke vinduet.

• Formel semantik: beskriver betydning med logiske udtryk og modeller; sandhedsbetingelser for sætninger.
• Distributionel semantik: repræsenterer betydning via brugsmønstre i store tekstdata (vektorer/embeddings); “du skal kende et ord på dets omgivelser”.

• Programmeringssprog:

  • Operationel semantik: hvad et program gør skridt for skridt.
  • Denotationel semantik: matematisk betydning af programkonstruktioner.
  • Aksiomatisk semantik: specifikation med logiske regler (Hoare-logik).

• Semantisk versionering (SemVer): MAJOR ændres ved inkompatible ændringer, MINOR ved bagudkompatible features, PATCH ved fejlrettelser.
• Semantiske differ: værktøjer der tolker ændringers betydning frem for blot tekstforskelle.

Det semantiske web gør data maskinforståelige ved at beskrive relationer eksplicit.

• RDF: udsagn som trekanter (subjekt-prædikat-objekt).
• OWL: rigt ontologisprog til klasser, egenskaber og inferens.
• SPARQL: forespørgselssprog til semantiske grafer.

Eksempel på RDF-triple: [Paris] - isCapitalOf - [Frankrig].

• “Det er bare semantik” bruges som om det kun handler om ordkløveri. Faktisk kan semantiske skel have praktiske, juridiske og tekniske konsekvenser.
• At forveksle syntaks (korrekt form) med semantik (mening). En sætning kan være syntaktisk korrekt, men semantisk meningsløs - og omvendt kan en ugrammatisk ytring give klar mening.

• Parafrase-test: Kan udsagnet omskrives uden betydningsændring?
• Substitution: Ændr ét ord; skifter sandhedsværdi eller konnotation?
• Entailment/kontradiktion: Følger B af A? Eller kan de ikke begge være sande?
• Kontekst: Hvad ændrer situation, genre og delt viden ved betydningen?

• Entailment: “Alle svaner er hvide” ⇒ “Denne svane er hvid” (hvis det er en svane).
• Kontradiktion: “Hun er gift” ∧ “Hun er ugift”.
• Præsupposition: “Hold op med at ryge” presupponerer, at du ryger.
• Konnotation: “Slank” vs. “tynd” vs. “mager”.
• Polysemi: “Mus” (dyr) vs. “mus” (computer).

• Betydningstrekanten (Ogden & Richards)
• Frege: sans og reference
• Montague-grammatik
• Frame-semantik og semantiske roller
• Ontologier, RDF/OWL, SPARQL