Semitisme betydning

• Sproglig betydning: En semitisme er et ord, en konstruktion, et idiom eller en stilfigur i et ikke-semitisk sprog, der er påvirket af eller direkte overtaget fra et semitisk sprog. Eksempler findes især i bibelgræsk og -latin, men også i moderne europæiske sprog.
• Idéhistorisk/holdningsmæssig betydning: Historisk har semitisme også betegnet en positiv indstilling til semitiske folk (især jøder). I dag bruges her oftere den mere præcise betegnelse filosemitisme for at undgå tvetydighed.

Semitisme er dannet af semit + suffikset -isme. Roden semit- går tilbage til 1700-tallets lærde klassifikation af de semitiske sprog (bl.a. hos A. L. Schlözer), som igen refererer til den bibelske skikkelse Sem (Shem), Noas søn. I dansk er formen som regel med lille begyndelsesbogstav: semitisme. På tysk findes parallellen Semitismus, på fransk sémitisme, og på engelsk Semitism.

I lingvistik og filologi bruges semitisme om træk i et sprog, som kan forklares ved semitisk indflydelse - gennem oversættelse, lån eller kontakt.

• Låneord og formantrans: “amen”, “halleluja”, “sabbat”, “Messias”, “hosanna”, “mammon”.
• Syntaks: Polysyndese (gentagen brug af “og”), parataksis (sideordning frem for underordning), genitivkæder og faste konstruktionsmønstre som efterstilling af genitiver (fx “kongernes konge”).
• Semantiske kalker: Udtryk oversat ord-for-ord fra hebraisk/aramæisk, fx “fred være med jer” (shalom aleichem), “menneskesønnen” (ben adam/bar enash).
• Stilfigurer: Semitisk parallelisme i poesi (to halvlinjer, der gentager/varierer samme tanke).
• Pragmatik/formler: Velsignelses- og edsformler, fx “så sandt Herren lever”.

Begrebet forekommer især i studiet af Septuaginta (græsk oversættelse af Det Gamle Testamente) og Det Nye Testamentes græsk, hvor hebraiske og aramæiske tankemønstre sætter spor i græsk syntaks og ordvalg.

Som idéhistorisk term har semitisme været anvendt - især i 1800- og tidligt 1900-tal - som modbegreb til antisemitisme, altså en positiv indstilling til semitiske folk, primært jøder. I moderne sprogbrug foretrækkes filosemitisme for at undgå forveksling med den sproglige betydning.

• Filosemitisme: Udtryk for beundring eller støtte til jøders kultur, religion eller bidrag til samfundet; kan både være normativt og analytisk beskrivende.
• Nuancer: Forskere fremhæver, at filosemitisme kan spænde fra principiel ligestilling og respekt til idealiserende stereotyper; termens værdiladning vurderes derfor kontekstuelt.
• Geografisk/kulturel variation: Fænomenet diskuteres i europæisk idéhistorie (oplysningstid, emancipation) og i nyere kulturstudier globalt.

• 1700-1800-tallet: “Semitisk” etableres som sprogfamiliebetegnelse; semitisme bruges filologisk om sprogpåvirkning.
• 1800-tallet: Ordet optræder i den offentlige debat som modpol til antisemitisme. Denne brug er i dag sjælden på dansk, hvor filosemitisme foretrækkes.
• 1900-tallet til nu: Lingvistisk anvendelse består, især i bibel- og oversættelsesstudier. Idéhistorisk anvendelse fortsætter i faglitteraturen, men er normativt og terminologisk mere præciseret.

Bemærk: “Semitisk” betegner en sproglig familie (arabisk, hebraisk, aramæisk, akkadisk, fønikisk, ge’ez, amharisk, maltesisk m.fl.) - ikke en biologisk “race”. Ældre “race”-terminologi regnes i dag for forældet og problematisk.

Sproglig semitisme:

• “Oversættelsen rummer flere semitismer, bl.a. polysyndese og hebraismer i poetiske linjer.”
• “Udtrykket ‘Menneskesønnen’ er en semitisme, der afspejler et hebraisk idiom.”
• “I evangeliernes græsk finder man aramaismer som ‘Talitha koum’ - en tydelig semitisme.”
• “Formlen ‘Amen, amen’ er en semitisme, der er bibeholdt i den græske tekst.”
• “Salmeoversættelsen bevarer semitisk parallelisme; det er en bevidst semitisme for at fastholde stilen.”
• “Udtrykket ‘kongernes konge’ afspejler en semitisk genitivkonstruktion og regnes som en semitisme.”
• “Halleluja, sabbat og Messias er semitismer, der er blevet almindelige lånord.”
• “Konstruktionen med gentaget ‘og’ er en semitisme, der giver en rytmisk, bibelsk tone.”

Idéhistorisk/filosemitisk betydning:

• “I 1800-tallets debat blev semitisme undertiden brugt som modstykke til antisemitisme.”
• “Forfatterens værk er præget af filosemitisme; ældre kritikere kaldte det ‘semitisme’.”
• “Studiet viser skiftet fra semitisme til antisemitisme i datidens presse.”
• “Museets udstilling belyser både antisemitisme og (filo)semitisme i perioden 1780-1914.”

• Sproglig betydning:

  • Synonymer/nærtstående: hebraisme (specifikt fra hebraisk), aramaisme, semitisk påvirkning, semitisk idiom, semitisk præg.
  • Relaterede (andre familiespecifikke termer): grecisme, latinisme, germanisme, anglicisme, calque.
  • Antonymer: ikke egentlige antonymer; kontrasterende kan være “indfødte træk” eller “låneoversættelse fra [andet sprog]”.

• Idéhistorisk/holdning:

  • Synonymer: filosemitisme (foretrukket moderne term).
  • Antonym: antisemitisme.

• Semitisk: Adjektiv der vedrører de semitiske sprog eller de kulturer/samfund, der bruger dem.
• Semitistik: Akademisk disciplin om de semitiske sprog og deres litteratur; ikke det samme som “semitisme”.
• Hebraisme/aramaisme: Underkategorier af sproglige semitismer specifikt fra hebraisk/aramæisk.
• Filosemitisme: Præcis betegnelse for positiv holdning til jøder/semitiske folk; anbefales frem for “semitisme” i moderne dansk.

• Køn: fælleskøn; en semitisme.
• Bøjning: ental ubestemt en semitisme, ental bestemt semitismen, flertal ubestemt semitismer, flertal bestemt semitismerne.
• Afledninger: semitisk (adj.), semitisk præget (adj. + part.), semitismer (pl.).
• Stavning: uden bindestreg; lille begyndelsesbogstav i almindelig brug.

• Klarhed: Angiv gerne “sproglig semitisme” eller “filosemitisme”, så betydningen ikke er tvetydig.
• Kontekst: I almen sprogbrug er semitisme sjældent; i forskning er det veldefineret, især i bibel-, sprog- og idéhistorie.
• Historisk terminologi: Undgå forældede “race”-betydninger; brug nutidig sproglig eller idéhistorisk ramme.

• Semitisk (sprogfamilie)
• Semitistik
• Hebraisme
• Aramaisme
• Filosemitisme
• Antisemitisme
• Låneord
• Calque (låneoversættelse)