Sentimental betydning

Som adjektiv betegner sentimental noget, der lægger vægt på følelser, ofte med en tendens til at idealisere, romantisere eller dvæle ved det rørende.

• Neutral/positiv nuance: Udtryk for oprigtig følsomhed, varme eller omsorg; fx “en sentimental sang, der vækker minder”.
• Negativ nuance: Overbetoning af følelser på bekostning af autencitet eller nuancer; fx “en sentimental og forudsigelig slutning”.
• Fast betydning: “Sentimental værdi” bruges neutralt om affektionsværdi, dvs. følelsesmæssig betydning uden økonomisk målbarhed.

• Ordklasse: Adjektiv.
• Bøjning: en sentimental film; et sentimentalt brev; to sentimentale scener.
• Grader: mere sentimental, mest sentimental.
• Adverbial brug: “Han talte sentimentalt om barndommen.”
• Substantiver: sentimentalitet (den egenskab at være sentimental), sentimentalisme (tendens/retning præget af sentimentalitet).
• Afledninger: at sentimentalisere (gøre noget sentimental), sentimentaliseret, sentimentalisering.
• Udtale (vejledende): sen-ti-men-TAL.

Dansk sentimental kommer via fransk/engelsk afledt af sentiment (følelse, stemning), oprindeligt fra latin sentire (at føle, fornemme). I 1700-tallet blev sentimental udbredt i engelsk (fx i titler som “A Sentimental Journey”, 1768) og vandt siden indpas i andre europæiske sprog, herunder dansk.

I oplysningstidens slutning opstod en litterær og kulturel strømning ofte kaldet sentimentalismen, hvor følelser, medfølelse og moralisk forfinelse blev idealiseret. I Danmark taler man i dele af 1700-tallet om følsomhedstiden, hvor rørende scener, tårer og inderlighed blev set som tegn på moralsk sensitivitet. Senere, især i moderne kritik, har sentimental ofte fået en mere skeptisk klang, som peger på det overgjorte eller klichéprægede.

• Hun bliver altid lidt sentimental, når hun ser gamle familiefotos.
• Filmen ender på en sentimental note med strygere og tårevædede tilståelser.
• Gaven har ingen stor økonomisk værdi, men stor sentimental værdi.
• Anmeldelsen kritiserede romanen for at være for sentimental i skildringen af barndommen.
• Reklamen spiller sentimentalt på fællesskab og nostalgi.
• Hans tale blev sentimental mod slutningen, da han takkede sit hold.
• Hun har en svaghed for sentimentale julesange.
• Instruktøren balancerer det rørende uden at blive sentimental.
• Det er måske sentimentalt, men jeg gemmer stadig min første koncertbillet.
• Serien falder til tider ud i sentimentalitet på bekostning af kompleksitet.

• sentimental værdi (affektionsværdi)
• sentimental tone, sentimental stemning
• sentimental musik/film/roman/reklame
• blive (lidt) sentimental
• forfalde til sentimentalitet
• ikke uden en vis sentimentalitet

• Følelsesbetonet - vægt på følelser (ofte neutral).
• Rørstrømsk - stærkt rørende på en lidt overdreven måde (typisk negativt).
• Sukkersød, blødsøden - sirligt sød, klistret i følelsesudtryk (negativt).
• Tårepersende - søgt fremkaldende tårer (negativt).
• Nostalgisk - længselsfuld mod fortiden (kan være beslægtet, men ikke altid sentimental).
• Melankolsk - trist-eftertænksom (kan overlappe, men er ikke nødvendigvis sentimental).

• Nøgtern, kølig, rationel
• Stoisk, kontrolleret
• Kynisk, hårdkogt

• Sentimentalitet (sb.) - egenskaben at være sentimental.
• Sentimentalisme (sb.) - norm/retning præget af sentimentalitet.
• At sentimentalisere (vb.) - at gøre noget sentimental; sentimentaliseret (adj.).
• Sentiment (sb.) - følelse, stemning, holdning (mere formelt/ældre nuance).

• Kontekstafhængighed: Samme udtryk kan hyldes som rørende i én sammenhæng og kritiseres som sentimental i en anden.
• Værdiord: I anmeldelser og kritik bruges sentimental ofte som en mildt negativ vurdering.
• Forveksling: Følsom er ikke det samme som sentimental. Man kan være følsom uden at være sentimental.
• Affektionsværdi: “Sentimental værdi” er etableret og neutral; undgå at erstatte med “følelsesmæssig værdi” i faste udtryk, hvis præcision ønskes.

• Litteratur og film: Karakterer, plot og musik kan beskrives som sentimentale, især hvor følelser fremhæves stærkt.
• Musik: Ballader, strygerarrangementer og langsomme popnumre omtales ofte som sentimentale.
• Hverdagssprog: Bruges om minder, gaver, mærkedage og ritualer.
• Markedsføring: Storytelling og “nostalgia marketing” kan bevidst anvende sentimentale greb.
• Digital kultur: Deling af “throwback”-indhold, mindetråde og følelsesladede opslag.

• Følsom: Evne til at føle dybt; ikke nødvendigvis overdrevet.
• Nostalgisk: Præget af længsel mod fortiden; kan være sentimental, men behøver ikke være det.
• Rørstrømsk: Overdrevent rørende; stærkere negativt end sentimental.

• Anmelderen kaldte finalen “smuk, men en smule sentimental”.
• Han har en sentimental forkærlighed for analoge kameraer.
• Teksten vipper mellem ægte sorg og sentimentalitet.
• Hun nægtede at sentimentalisere tabet og holdt talen nøgtern.
• Reklamen virker sentimentaliseret med slowmotion og klaver.

• Følsom, følelsesbetonet
• Nostalgisk, melankolsk
• Rørstrømsk, sukkersød, tårepersende
• Sentimentalitet, sentimentalisme, sentiment
• Affektionsværdi (nært beslægtet med “sentimental værdi”)