Sepsis betydning

Sepsis er en alvorlig, potentielt livstruende tilstand, hvor kroppens reaktion på en infektion udløser en systemisk inflammatorisk respons, der kan føre til organsvigt, kredsløbskollaps og død. Ordet anvendes primært i medicinsk sammenhæng, men forekommer også i daglig tale – ofte som synonymet “blodforgiftning”.

Definition og klinisk betydning

Sepsis defineres i dag (ifølge Sepsis-3-konsensus, 2016) som “livstruende organsvigt forårsaget af en dysreguleret værtrespons på infektion”. Diagnosen stilles typisk, når en infektion ledsages af:

• Organsvigt dokumenteret ved ≥ 2 point stigning i SOFA-scoren (Sequential Organ Failure Assessment).
• Tydelige tegn på systemisk betændelsesreaktion: feber eller hypotermi, forhøjet hjertefrekvens, hurtig vejrtrækning, ændret bevidsthedstilstand m.m.

Ubehandlet kan sepsis udvikle sig til septisk shock, karakteriseret ved vedvarende, livstruende lavt blodtryk trods væskebehandling, ledsaget af høj laktat i blodet.

Etymologi

Ordet sepsis stammer fra oldgræsk σήψις (sẽpsis), afledt af verbet σηπείν – “at rådne” eller “at få til at råtne”. På latin blev det overtaget uændret (sepsis) og fandt via middelalderlatin vej til moderne europæiske sprog. Grundbetydningen – forrådnelse – afspejler datidens opfattelse af infektion som “indre forrådnelse”.

Historisk udvikling

• Antikken: Hippokrates beskrev “sepsin” som en dødelig komplikation til sår og fødsler.
• 1800-tallet: Med Joseph Listers aseptiske kirurgi blev sammenhængen mellem bakterier og post-operative infektioner klar.
• 1900-tallet: Penicillin mindskede dødeligheden, men septikæmi (bakterier i blodbanen) var fortsat frygtet.
• 1992: Første internationale konsensus (Sepsis-1) introducerede SIRS-kriterierne.
• 2016: Sepsis-3 flyttede fokus fra inflammation til organsvigt og indførte qSOFA som bedside-screening.

Anvendelse og eksempler på brug

Se nedenfor en række autentiske og konstruerede eksempler:

• “Patienten blev indlagt med pneumoni, som hurtigt progredierede til sepsis.”
• “Tidlig identifikation af sepsis halverer dødeligheden.”
• “Hun gik i septisk shock efter infektion i en central venekateter.”
• “Blodprøverne viste bakterier – en septikæmi, der udløste sepsis.”
• Daglig tale: “Han fik blodforgiftning ( sepsis) efter et ubehandlet sår.”
• Figurativt: “Virksomheden var i økonomisk sepsis – alle afdelinger svigtede på én gang.”

Synonymer og relaterede termer

Antonymer og distinkte udtryk

• Asepsis – fuldstændig fravær af mikroorganismer; målet i kirurgi.
• Homeostase – kroppens stabile, sunde balance.
• Lokaliseret infektion – infektion uden systemiske konsekvenser.

Diagnostiske kriterier og beslægtede begreber

SIRS (Systemic Inflammatory Response Syndrome) var tidligere central. Følgende 2 eller flere kriterier indikerede SIRS:

• Temp. > 38 °C eller < 36 °C
• Puls > 90/min
• RF > 20/min eller PaCO₂ < 32 mmHg
• Leukocytter > 12 × 10⁹/L eller < 4 × 10⁹/L

I dag anvendes qSOFA (quick SOFA): ændret mental status, RF ≥ 22/min, systolisk BT ≤ 100 mmHg – ≥ 2 points → høj mistanke om sepsis.
Andre beslægtede begreber:

• MOSF/MODS – multipelt organsvigt efter vedvarende sepsis.
• DIC – dissemineret intravaskulær koagulation; alvorlig komplikation.

Kulturel og sproglig betydning

I folkemunde bruges “blodforgiftning” ofte som skræmmeord om enhver infektion, mens læger skelner skarpt mellem lokal infektion og sepsis. I nyere tid har kampagner som “Stop Sepsis!” søgt at øge offentlighedens kendskab, så patienter hurtigere søger behandling.

Sammenfatning

Sepsis er et kritisk medicinsk begreb, der beskriver kroppens farlige, udbredte reaktion på infektion. At kende symptomerne og handle hurtigt er livsvigtigt: hvert forsinket time øger mortaliteten markant. Sprogligt hviler ordet på en antik forestilling om forrådnelse, men i moderne brug er det kernetermen for en af sundhedsvæsenets største udfordringer.