Sequelae betydning

I klinisk sprogbrug betegner sequelae de tilstande eller symptomer, der er et resultat af en tidligere hændelse (fx infektion, traume, apopleksi) og fortsætter eller først bliver tydelige efter den akutte fase. De kan være:

• Funktionelle (fx nedsat følesans, kognitivt underskud, dyspnø)
• Strukturelle (fx arvæv, kontrakturer, organforandringer på billeddiagnostik)
• Permanente eller midlertidige (fx varige mén vs. forbigående eftervirkninger)

Begrebet bruges ofte i konstruktioner som “sequelae efter X” eller “post-infektiøse sequelae”. I epikriser og journalnotater ses også formuleringen “uden sequelae”.

Skelnen fra beslægtede begreber:

• Komplikation: uønsket begivenhed under sygdomsforløb eller behandling (akut eller subakut). Sequela(e) henviser typisk til efterfølgende, vedvarende eller senere opståede følger.
• Residiv: tilbagefald af den oprindelige sygdom; ikke det samme som en følgevirkning.
• Symptom: klinisk manifestation; en sequela er en underliggende tilstand/konsekvens, der kan give symptomer (eller være asymptomatisk og kun påviselig ved undersøgelse).

I dansk fagsprog anvendes sequelae ofte som et indlånt, uændret pluralisord. I alment sprog foretrækkes danske ækvivalenter som “senfølger”, “eftervirkninger” eller “varige mén”.

Fra latin sequela “det, som følger” (af sequī “at følge”). Sequelae er klassisk latin 1. deklination, nominativ flertal på -ae. Det faglige indlån er bevaret uændret i moderne medicinsk terminologi.

• “Patienten udskrives uden neurologiske sequelae.”
• “Der observeres pulmonale sequelae efter COVID-19, herunder nedsat diffusionskapacitet.”
• “CT viste sequelae efter tidligere infarkt i højre frontallap.”
• “Tidlig antibiotikabehandling kan reducere risikoen for post-streptokok-sequelae.”
• “Børn med meningitis har øget risiko for audiologiske sequelae (høretab).”
• “Ingen klinisk tegn på postoperative sequelae ved kontrol efter 4 uger.”
• “Ardannelse og hyperpigmentering som dermatologiske sequelae efter acne.”
• “Hemiparese er en hyppig sequela efter apopleksi.”
• “Kontrakturer kan optræde som sequelae efter dybe forbrændinger.”
• “PASC: post-acute sequelae of SARS-CoV-2 infection (langvarige senfølger efter COVID-19).”

• Danske synonymer: senfølger, eftervirkninger, følgevirkninger, følgetilstand, varige mén, resttilstand.
• Nære fagtermer: senkomplikation, restsymptom, residuum (resttilstand).
• Engelske ækvivalenter: sequela (ental), sequelae (flertal), aftereffects, late effects; PASC (post-acute sequelae).
• Relaterede men ikke-identiske termer: komplikation, residiv, bivirkning, følge (generelt).

• Fuld restitution; komplet helbredelse
• “Uden mén”; “ingen sequelae”
• Normalisering af funktion/struktur uden restforandringer

Brugen af latin i medicinsk terminologi har gjort sequela(e) udbredt i journaler, artikler og klassifikationssystemer. I nyere tid er opmærksomheden på langtidseffekter efter infektioner, traumer og behandlinger øget, hvilket har styrket brugen af ordet, bl.a. i forbindelse med COVID-19 (post-acute sequelae). Samtidig tilstræber mange klinikere patientnært sprog og vælger oftere danske termer som “senfølger” i kommunikation med borgere og patienter.

• ICD-10 I69: Sequelae efter cerebrovaskulær sygdom (fx efter apopleksi).
• ICD-10 B90: Sequelae efter tuberkulose.
• ICD-10 T90-T98: Sequelae efter skader, forgiftninger og andre ydre årsager.

“Sequelae efter …” er en gennemgående formulering i ICD-kapitler, der angiver vedvarende konsekvenser af en tidligere hovedtilstand.

• neurologiske/kardiovaskulære/pulmonale/gastrointestinale/oftalmologiske/psykosociale sequelae
• kort- og langsigtede sequelae; kroniske sequelae; post-akutte sequelae
• risiko for/forebyggelse af/behandling af/monitorering af sequelae
• klinisk/radiologisk påviste sequelae; ingen målbare sequelae

• Neurologi: hemiparese efter apopleksi; epilepsi efter TBI; kognitiv svækkelse efter hypoksi.
• Kardiologi: hjertesvigt efter myokardieinfarkt; arytmier som ar efter myocarditis.
• Pulmologi: fibrose og nedsat DLCO efter ARDS eller svær pneumoni.
• Infektionsmedicin: reumatisk feber efter streptokokinfektion; post-infektiøs glomerulonefrit.
• Otolaryngologi: sensorineuralt høretab efter meningitis.
• Dermatologi: atrofiske ar efter acne; keloider efter sår.
• Ortopædi/traume: posttraumatisk artrose; kontrakturer efter forbrændinger.
• Oftalmologi: synsnedsættelse efter uveitis; corneale ar efter keratit.

• Talfejl: sequelae er flertal; undgå at bruge det som ental. Ental er sequela.
• Forveksling med komplikation: komplikationer opstår under forløbet; sequelae er efterfølgende følger.
• Stilvalg: I patientrettet tekst foretrækkes klare danske ord som “senfølger” eller “varige mén”. I videnskabelig tekst er sequelae fuldt accepteret og normalt ikke kursiveret.

Sequelae betyder senfølger/eftervirkninger af en tidligere sygdom, skade eller behandling. Ordet er pluralis af sequela, bruges bredt i medicinsk sprog, og dækker både funktionelle og strukturelle følger, som kan være midlertidige eller permanente. Det adskiller sig fra “komplikation” ved typisk at henvise til vedvarende eller senere opståede konsekvenser efter den akutte fase.