Shahada betydning

Shahadaen udtrykker to grundelementer:

• Tawhīd - Guds absolutte enhed: at der ikke findes nogen guddom ud over Gud (Allah).
• Risāla - Profetskabet: at Muhammad er Guds sendebud.

I klassisk, kort form lyder den: “Der er ingen gud undtagen Gud; Muhammad er Guds sendebud.” I islamisk praksis er dette første søjle i islam og dermed fundamentet for tro og religiøst liv.

Ordet shahāda (شهادة) er et arabisk verbalnomen afledt af roden š-h-d (ش-ه-د), der betyder “at bevidne”, “at vidne” eller “at aflægge vidnesbyrd”. Beslægtede ord er:

• shāhid (شاهد): “vidne”
• shuhūd (شهود): “vidner”/“vidnesbyrd”
• mashhad (مشهد): “sted for et vidnesbyrd/scene” (også brugt om helligsteder i visse sammenhænge)

En fuld udtalt bekendelse formuleres ofte med verbum: ashhadu an lā ilāha illā llāh wa ashhadu anna Muḥammadan rasūlu llāh - “Jeg bevidner, at der ikke er nogen gud undtagen Gud, og jeg bevidner, at Muhammad er Guds sendebud.”

• Arabisk udtale (omtrentlig IPA): [ʃaˈhaːda] for shahāda.
• Translitterationer varierer: shahada, shahādah, shahaada. På dansk skrives oftest “shahada” eller “shahadaen” i bestemt form.

• Første søjle i islam: Shahadaen er indgangen til islam og nøglen til de øvrige søjler (bøn, almisse, faste, pilgrimsfærd).
• Monoteisme: Den første sætning afviser afgudsdyrkelse (shirk) og bekræfter Guds udelelige enhed (tawhīd).
• Profetskabet: Den anden sætning etablerer Muhammad som endegyldigt sendebud, hvis vejledning (sunna) og åbenbaring (Koranen) er normgivende.

• Indtræden i islam (konversion): Udtales bevidst, oprigtigt og som regel foran vidner; anses i klassisk retslære som tilstrækkeligt til at blive muslim.
• Bøn og adhān: Elementer af shahadaen indgår i bønnen (tashahhud) og kalden til bøn (adhān).
• Livscyklus-ritualer: Kan hviskes i øret på nyfødte (som del af adhān) og opmuntres ved livets afslutning (talqīn).
• Andagt og recitation: Gentages i personlig fromhed, dhikr (ihukommelse af Gud) og i religiøs undervisning.

• “Hun aflagde shahadaen foran to vidner i moskeen.”
• “Imamen forklarede betydningen af ‘lā ilāha illā llāh’ i fredagsprædikenen.”
• “I tashahhud under bønnen siger man: ‘ashhadu an lā ilāha illā llāh wa ashhadu anna Muḥammadan ʿabduhu wa rasūluh’.”
• “Shahadaen forekommer ofte i islamisk kalligrafi og arkitektur.”
• “Ved indtræden i islam gentog han shahadaen på arabisk og på sit modersmål.”
• “Museets møntsamling har tidlige islamiske dirhams med ‘lā ilāha illā llāh’.”
• “Hun lærte børnene forskellen på shahada (trosbekendelsen) og tashahhud (bønleddet, der indeholder bekendelsen).”

• Sunni: Den toledede formulering beskrevet ovenfor er normativ.
• Shīʿa (især tolver-shiisme): Den anbefalede fromme formulering kan ledsages af sætningen “wa ashhadu anna ʿAliyyan walīyu-llāh” (“og jeg bevidner, at ʿAlī er Guds ven/forbundne”), især i adhān og fromhedsbrug. Mange shīʿa-lærde ser dette som anbefalet, men ikke som en obligatorisk del af selve shahadaens kerne.
• Ibadi m.fl.: Betoninger kan variere, men grundindholdet - Guds enhed og Muhammads sendebudskab - deles på tværs af retninger.

• Tidlig islam: Formuleringen spores til de tidligste muslimske fællesskaber som kernen i den nye tro.
• Epigrafi og mønter: Under de første kalifater optræder shahadaen på mønter og offentlige indskrifter; kalif ʿAbd al-Malik (d. 705) standardiserede islamisk ikonografi og indskrifter, hvor bekendelsen fik fremtrædende plads.
• Arkitektur: Monumenter som Klippemoskeen i Jerusalem bærer tidlige bekendelsestekster med betoning af Guds enhed og Muhammads sendebudskab.
• Kalligrafi: Gennem århundreder er shahadaen et centralt motiv i islamisk kunst og kalligrafi.

Shahadaen optræder på visse nationale og gruppers flag som et udtryk for islamisk identitet. Mest kendt er Saudi-Arabiens flag (grønt flag med shahadaen og et sværd). Tilstedeværelsen af shahadaen på flag eller genstande er i sig selv et religiøst symbol og bør behandles respektfuldt, uafhængigt af politiske sammenhænge.

• Synonymer/nært beslægtede:

  • trosbekendelsen (dansk beskrivelse af funktionen)
  • kalima/kalimah (الكلمة) - “ordet”; ofte brugt om trosformlen (“trosordet”)
  • kalimat al-tawḥīd - “enhedens ord/sætning” (første halvdel af shahadaen)

• Kontraster/antonymer (teologisk):

  • shirk - at give Gud partnere (flerguderi/afgudsdyrkelse)
  • kufr - vantro/fornægtelse

  Bemærk: Der findes ikke egentlige leksikalske antonymer til ordet “shahada”; ovenstående er teologiske modsætninger til dets indhold.

• Shahada vs. Tashahhud: Tashahhud er en del af den rituelle bøn, der indeholder bekendelsesordlyd; shahada betegner selve trosbekendelsen som teologisk/rituel erklæring.
• Shahada vs. Tasmiyah: Tasmiyah (بسم الله الرحمن الرحيم - “I Guds, den Nåderiges, den Barmhjertiges navn”) er en anden formel og ikke en trosbekendelse.

• Dansk: “shahada”, bestemt form “shahadaen”.
• Andre sprog: “shahadah”, “shahaada”, “shahaadah”.
• Arabisk skrives højre-til-venstre; pas på korrekt gengivelse i digitale medier.

• Substantiv, fælleskøn: “en shahada - shahadaen - flere shahadaer”.
• Eksempel: “Aflæggelsen af shahadaen markerer konversion.”

• Da shahadaen anses som hellig tekst, bør dens arabiske skrift behandles respektfuldt, især på fysiske genstande og beklædning.
• Ved citat i undervisning eller medier er korrekt translitteration og oversættelse vigtig for at undgå misforståelser.

• Tawhīd - læren om Guds enhed
• Rasūl/Nabī - sendebud/profet
• Arkān al-Islām - islams fem søjler
• Adhān - kalden til bøn
• Salāt - den rituelle bøn
• Dhikr - ihukommelse af Gud

• Definition: Islamisk trosbekendelse og vidnesbyrd om tro.
• Kerne: Guds enhed + Muhammads sendebudskab.
• Funktion: Første søjle i islam; indtræden i islam; brugt i bøn, adhān og fromhed.
• Form: “lā ilāha illā llāh, Muḥammadun rasūlu llāh”.