Sharia betydning

Sharia refererer til det islamiske retssystem og den samling af religiøse forskrifter, der søger at regulere både det enkelte menneskes moralske livsførelse og det muslimske samfunds juridiske forhold. Udtrykket omfatter derfor både regler om tilbedelse, etik, personlig status (ægteskab, skilsmisse, arv m.m.) og strafferet.

Betydning og omfang

Ordet sharia bruges i moderne dansk oftest som betegnelse for hele det islamiske lov- og normkompleks. Det dækker:

• Lovgivning – konkrete retsregler, som kan være implementeret i statslige domstole eller religiøse råd.
• Moral- og etik-kodeks – anbefalinger til fromt liv, fx bøn, faste, almisse og opførsel over for andre.
• Retningslinjer for privatlivet – ægteskabskontrakter, skilsmisseprocedurer, arvefordeling, kostregler, påklædning m.m.
• Samfundsorden – spørgsmål om økonomi, strafferet, politik og international ret set fra et islamisk perspektiv.

Etymologi

Sharia (شريعة) er afledt af det arabiske verbalrod sh-r-ʿ, som bl.a. betyder “at bane eller åbne en vej til vand”. Metaforisk forstås sharia som “den rette vej” eller “kilden til liv”, idet vand i ørkenkulturer er livgivende.

Historisk udvikling

Brug i dagligsprog og medier

På dansk anvendes ordet i flere sammenhænge:

• “Sharia-lovgivning” – når en stat direkte indfører islamisk strafferet eller familieret.
• “Sharia-råd” – uformelle muslimske nævn, der rådgiver om fx skilsmisse.
• “Islamisk bank der følger sharia” – finansielle institutioner, som undgår renter og spekulative transaktioner.
• “Sharia-zone” (ofte polemisk) – betegner områder, hvor lokale aktører forsøger at håndhæve religiøse normer.

Eksempler på anvendelse i sætninger

Regeringen planlægger ikke at indføre sharia i straffesystemet.
Hun ønskede, at skilsmissen blev behandlet efter sharia-regler.
Sharia forbyder rentespekulation, derfor tilbyder banken alternative finansieringsmodeller.

Synonymer og relaterede termer

• Islamisk ret – bred dansk betegnelse, ofte brugt som synonym.
• Fiqh – den menneskelige fortolkning og systematisering af sharia.
• Kanonisk lov – bruges sommetider som parallelt begreb til fx kristen kanonisk ret.
• Sunna – profetiske forbillede, primær retskilde sammen med Koranen.

Antonymer og kontrasterende begreber

• Sekulær lovgivning – retssystem løsrevet fra religiøse normer.
• Qanun – verdslig lov i flere muslimske lande, som kan eksistere side om side med sharia-baserede regler.
• Common law / civil law – vestlige retsfamilier, som afviger i kilder og metode.

Kilder til sharia

1. Koranen – primær åbenbaring.
2. Sunna – profetens udtalelser og handlinger, nedskrevet i hadith-litteraturen.
3. Ijma‘ – de lærdes konsensus.
4. Qiyas – analogislutning fra tidligere afgørelser.
5. Ijtihad – uafhængig juridisk tankegang, især genoptaget i moderne reformbevægelser.

Sammenfatning

Sharia er et komplekst, flerlaget begreb, der spænder fra guddommelig åbenbaring til menneskelig fortolkning. I praksis varierer implementeringen betydeligt fra land til land og fra individ til individ; nogle steder udgør sharia hele retsgrundlaget, andre steder begrænses den til familieret eller moralske retningslinjer. Diskussionen om sharias rolle forbliver central i samtidens islamiske teologi, i international politik og i integrationen af muslimer i vestlige demokratier.