Shoah betydning
Shoah er et hebraisk ord, der betyder katastrofe eller udryddelse, og bruges oftest som den jødiske betegnelse for nazisternes systematiske folkemord på seks millioner jøder under Anden Verdenskrig – det, der internationalt ofte kaldes Holocaust.
Betydning og anvendelse
Ordet shoah refererer primært til den nazistiske udryddelsespolitik mod Europas jøder 1933-45. Hvor Holocaust – afledt af det græske holókaustos, “fuldstændigt brændt offer” – kan opfattes som et religiøst ladet eller almenhistorisk begreb, benyttes shoah især i jødisk og israelsk sammenhæng for at understrege katastrofens unikhed og jødiske perspektiv. I moderne dansk forekommer ordet både som שׁוֹאָה (translittereret shoah) og med stort begyndelsesbogstav – Shoah – når det står som egennavn.
Etymologi
| Hebraisk skrift | Translitteration | Grundbetydning |
|---|---|---|
| שואה | sho’ah / shóʼa | ødelæggelse, ruin, stormkatastrofe |
I Tanakh (Den Hebraiske Bibel) bruges ordet bl.a. i Esajas 10:3 og Sefanias 1:15 i betydningen “ødelæggelsens dag”. Ordet blev i begyndelsen af 1900-tallet taget op af hebraisktalende intellektuelle, og fra slutningen af 1930’erne blev det den dominerende jødiske betegnelse for de tyske forfølgelser.
Historisk kontekst
- 1930’erne: Første gang shoah ses i samtidige aviser til at beskrive antijødiske love i Tyskland.
- 1942: Hebraiske aviser i Palæstina anvender udtrykket ha-Shoah (katastrofen) om massedrabene i Østeuropa.
- 1945-1948: Ordet cementeres gennem vidnesbyrd, rapporter og FN-debatten om en jødisk stat.
- 1985: Claude Lanzmanns monumentale dokumentarfilm Shoah udbreder betegnelsen globalt.
Eksempler på brug
Nedenfor ses både danske og internationale eksempler, der viser ordets stilistiske spændvidde:
- “For mange israelske familier er Shoah ikke blot historie, men en stadig nærværende arv.”
- “Museet i Berlin skildrer både Holocaust og shoahens eftervirkninger.”
- “Romanen tematiserer tavsheden efter Shoah og gensynet med det tabte Europa.”
- “På Yom Ha-Shoah (Israels mindedag) standser trafikken i to minutter til sirenerne.”
- FN-res. 60/7: “Remembrance of the Victims of the Holocaust (Shoah).”
- Le Monde (fransk avis): “La Shoah demeure un trauma collectif.”
Synonymer og relaterede termer
- Holocaust – den mest udbredte internationale betegnelse.
- Judeocide – akademisk/engelsk term (fr. “judéocide”).
- Endlösung (Den Endelige Løsning) – nazisternes eget bureaukratiske kodeord.
- Porajmos – romaernes betegnelse for folkemordet på romabefolkningen.
- Katastrofen (al-Nakba) – bruges af palæstinensere om 1948; nævnes tit i diskussioner om begrebsparalleller.
Antonymer og kontrastbegreber
Der findes ingen egentlige antonymer til shoah i betydningen folkemord, men man møder ofte begreber som:
- Genopbygning – fysisk/genetablering af jødisk liv efter 1945.
- Håb og overlevelse – ofte sat i kontrast til katastrofen.
- Erindring vs. fortrængning – et moralsk modsætningspar.
Ordets udvikling i moderne diskurs
I dag indgår shoah i et bredt felt af erindringskultur:
- Uddannelsessektoren: Undervisningsmaterialer bruger gerne både Holocaust og Shoah for at favne forskellige elevgrupper.
- Kunst og litteratur: Grafiske romaner som Maus og film som Shoah har præget ordets æstetiske dimension.
- Politisk retorik: Debatter om antisemitisme og folkemord benytter shoah som moralsk referencepunkt.
- Digital kultur: Hashtagget #ShoahDay bruges på sociale medier omkring Yom Ha-Shoah.
Kilder og videre læsning
- Lanzmann, Claude (1985): Shoah (dokumentarfilm).
- Yad Vashem: www.yadvashem.org
- United States Holocaust Memorial Museum (USHMM): www.ushmm.org
- Finkielkraut, Alain (1982): La Mémoire vaine: du crime contre l’humanité.
- Bauer, Yehuda (2001): Rethinking the Holocaust.