Shoah betydning

Shoah er et hebraisk ord, der betyder katastrofe eller udryddelse, og bruges oftest som den jødiske betegnelse for nazisternes systematiske folkemord på seks millioner jøder under Anden Verdenskrig – det, der internationalt ofte kaldes Holocaust.

Betydning og anvendelse

Ordet shoah refererer primært til den nazistiske udryddelsespolitik mod Europas jøder 1933-45. Hvor Holocaust – afledt af det græske holókaustos, “fuldstændigt brændt offer” – kan opfattes som et religiøst ladet eller almenhistorisk begreb, benyttes shoah især i jødisk og israelsk sammenhæng for at understrege katastrofens unikhed og jødiske perspektiv. I moderne dansk forekommer ordet både som שׁוֹאָה (translittereret shoah) og med stort begyndelsesbogstav – Shoah – når det står som egennavn.

Etymologi

I Tanakh (Den Hebraiske Bibel) bruges ordet bl.a. i Esajas 10:3 og Sefanias 1:15 i betydningen “ødelæggelsens dag”. Ordet blev i begyndelsen af 1900-tallet taget op af hebraisktalende intellektuelle, og fra slutningen af 1930’erne blev det den dominerende jødiske betegnelse for de tyske forfølgelser.

Historisk kontekst

• 1930’erne: Første gang shoah ses i samtidige aviser til at beskrive antijødiske love i Tyskland.
• 1942: Hebraiske aviser i Palæstina anvender udtrykket ha-Shoah (katastrofen) om massedrabene i Østeuropa.
• 1945-1948: Ordet cementeres gennem vidnesbyrd, rapporter og FN-debatten om en jødisk stat.
• 1985: Claude Lanzmanns monumentale dokumentarfilm Shoah udbreder betegnelsen globalt.

Eksempler på brug

Nedenfor ses både danske og internationale eksempler, der viser ordets stilistiske spændvidde:

• “For mange israelske familier er Shoah ikke blot historie, men en stadig nærværende arv.”
• “Museet i Berlin skildrer både Holocaust og shoahens eftervirkninger.”
• “Romanen tematiserer tavsheden efter Shoah og gensynet med det tabte Europa.”
• “På Yom Ha-Shoah (Israels mindedag) standser trafikken i to minutter til sirenerne.”
• FN-res. 60/7: “Remembrance of the Victims of the Holocaust (Shoah).”
• Le Monde (fransk avis): “La Shoah demeure un trauma collectif.”

Synonymer og relaterede termer

• Holocaust – den mest udbredte internationale betegnelse.
• Judeocide – akademisk/engelsk term (fr. “judéocide”).
• Endlösung (Den Endelige Løsning) – nazisternes eget bureaukratiske kodeord.
• Porajmos – romaernes betegnelse for folkemordet på romabefolkningen.
• Katastrofen (al-Nakba) – bruges af palæstinensere om 1948; nævnes tit i diskussioner om begrebsparalleller.

Antonymer og kontrastbegreber

Der findes ingen egentlige antonymer til shoah i betydningen folkemord, men man møder ofte begreber som:

• Genopbygning – fysisk/genetablering af jødisk liv efter 1945.
• Håb og overlevelse – ofte sat i kontrast til katastrofen.
• Erindring vs. fortrængning – et moralsk modsætningspar.

Ordets udvikling i moderne diskurs

I dag indgår shoah i et bredt felt af erindringskultur:

1. Uddannelsessektoren: Undervisningsmaterialer bruger gerne både Holocaust og Shoah for at favne forskellige elevgrupper.
2. Kunst og litteratur: Grafiske romaner som Maus og film som Shoah har præget ordets æstetiske dimension.
3. Politisk retorik: Debatter om antisemitisme og folkemord benytter shoah som moralsk referencepunkt.
4. Digital kultur: Hashtagget #ShoahDay bruges på sociale medier omkring Yom Ha-Shoah.

Kilder og videre læsning

• Lanzmann, Claude (1985): Shoah (dokumentarfilm).
• Yad Vashem: www.yadvashem.org
• United States Holocaust Memorial Museum (USHMM): www.ushmm.org
• Finkielkraut, Alain (1982): La Mémoire vaine: du crime contre l’humanité.
• Bauer, Yehuda (2001): Rethinking the Holocaust.