Signe betydning

• Religiøst/ritualt (klassisk/poetisk): at velsigne; at gøre korsets tegn over nogen eller noget.

  • Betydningsnuance: kan udtrykke en bøn om beskyttelse, lykke eller helliggørelse.

• Uformelt fagsprog/IT: at underskrive, ofte digitalt (anglicistisk/pragmatisk brug; normativt anbefales ”underskrive” eller ”signere”).
• Egennavn: Signe som pigenavn (se særskilt afsnit).

Verbet signe går tilbage til oldnordisk signa ”velsigne, gøre korsets tegn over”. Ordet er historisk påvirket af kristen terminologi og kan føres tilbage til latin signāre ”mærke, gøre tegn”, sandsynligvis via middel- eller nedertysk (sml. tysk segnen ”at velsigne”). Den religiøse betydning hænger således sammen med ”tegn”-handlingen (korsets tegn).

I nyere tid har engelsk påvirkning (”to sign”) medvirket til, at signe i visse miljøer bruges om at underskrive digitalt; standarddansk anbefaler dog underskrive eller signere i formel sammenhæng.

• signe (verbum): [ˈsiːnə]
• Signe (pigenavn): [ˈsiːnə]

Valens: Transitivt (signe nogen/noget). Også refleksivt (signe sig) for handlingen at gøre korsets tegn på sig selv.

• Religiøst/ritualt:

  • Præsten signede barnet ved dåben.
  • Hun signede sig stille, før hun tændte et lys.
  • Gud signe dit hus og dit arbejde.
  • Vi bad om, at marken måtte signes før såningen.
  • ”Herren velsigne og bevare dig” gengives ofte poetisk som ”Gud signe og bevare dig”.

• Uformelt/IT:

  • Kan du lige signe dokumentet i e-Boks?
  • Kontrakten skal signes med MitID.
  • Jeg har signet aftalen elektronisk, tjek venligst.

• Ældre/poetisk:

  • Han signede sin rejse og drog af sted ved daggry.
  • ”Gud signe jer” som høflig afskedshilsen i ældre tale.

• Religiøs betydning: velsigne, indvie, hellige (nuanceforskelle: ”indvie/hellige” er mere ceremonielle og ikke altid udskiftelige).
• Uformel/IT-underskrift: underskrive, signere, skrive under, godkende (digitalt).
• Beslægtede navneord: velsignelse; (teknisk) underskrift, signatur, digital signatur.

• Til ”velsigne”: forbande, fordømme.
• Til ”underskrive”: afvise (at underskrive), annullere, tilbagekalde.

I middelalderen vandt signe udbredelse i Norden i takt med kristendommens ritualer. Verbet optræder i gamle religiøse tekster og folkelige bønner, ofte i formlen ”Gud signe og bevare …”. Efter reformationen levede brugen videre i salmetekster, høflige ønsker og i folkelige vendinger.

I moderne dansk dagligtale virker den religiøse brug ofte højstemt, poetisk eller arkaiserende, men den lever fortsat i kirkelige sammenhænge og i faste vendinger. Den digitale/IT-betydning er nyere og pragmatisk; den afspejler behovet for et kort udsagnsord i systemer og arbejdsgange. I formel og normbevidst prosa anbefales dog underskrive eller signere.

• ”signe sig”: at gøre korsets tegn på sig selv.
• ”signere” (ikke det samme som ”signe” i religiøs forstand): standardverbum for at underskrive; præsens signerer.
• ”signé” (med accent): fransk lånord/adjektiv, betyder ”signeret/med signatur” i kunst- og auktionssprog. Ikke identisk med signe.
• ”velsigne”: mere almindeligt i nutidsdansk for den religiøse handling; signe er mere poetisk/ældre.

• Religiøst/religiøst-poetisk: fuldt acceptabelt og idiomatisk.
• Almindelig hverdagstale: kan virke højstemt eller ældre; bruges især i faste ønsker/hilsner.
• IT/administration: udbredt i tale og korte skriftbeskeder; i formelle tekster foretrækkes underskrive/signere.

Signe er et nordisk pigenavn med oldnordisk oprindelse, ofte regnet som en videreførelse eller variant af Signý (af elementerne sigr ”sejr” og nýr ”ny”), dvs. omtrent ”ny sejr” eller ”den sejrbringende”. Navnet er udbredt i Danmark, Norge og Sverige og har været populært i flere perioder gennem 1900-tallet og frem.

• Navnedag/brug: Forekommer i danske navnekalendere; almindeligt i både klassiske og moderne navnemønstre.
• Udtale: [ˈsiːnə].
• Relaterede navne: Signy, Signa, Signhild, Sigrid.

Bemærk: Som egennavn skrives Signe med stort begyndelsesbogstav og har ingen semantisk forbindelse til verbet signe, selv om de historisk deler rod via oldnordisk og fælles germanske elementer.

• Religiøs handling: brug signe eller velsigne (”Præsten signede barnet”).
• Underskrift i formel tekst: brug underskrive eller signere (”Hun underskrev/serede kontrakten”).
• Uformelt digitalt: signe forekommer, men er ikke altid stilistisk neutralt.

• Gud signe og bevare jer på rejsen.
• Han signede sig, da klokkerne ringede.
• Brødet signes og deles blandt de fremmødte.
• Kan du signe fakturaen i systemet, så vi kan bogføre den?
• Dokumentet er allerede signet af begge parter.

• velsigne (verbum), velsignelse (substantiv)
• underskrive, signere, signatur, digital signatur
• korsets tegn, indvie, hellige