Simon betydning

Simon er først og fremmest et egennavn for mænd. Som fornavn signalerer det i sin oprindelige, religiøse betydning en relation til at blive hørt af Gud eller at være lyttende/opmærksom. I moderne sprogbrug bærer navnet især kulturelle og familiære konnotationer uden nødvendigvis at referere direkte til den religiøse oprindelse.

• Fornavn: Almindeligt i store dele af Europa og mange andre sprogområder.
• Efternavn: Forekommer som slægtsnavn i bl.a. fransk-, tysk- og engelsktalende lande.
• Stavning/typografi: Som egennavn skrives det med stort: Simon. Den små bogstavsform “simon” kan ses i ordbogsopslag, filnavne, brugernavne m.m.

Navnet Simon går tilbage til hebraisk Šim‘on (שמעון), afledt af roden šāma‘ “at høre/lytte”. Via græsk forekommer det som Σίμων (Simōn) og Συμεών (Symeōn/Symeon), og gennem latin som Simon. Den nære variant Simeon afspejler især den græske form Symeon.

Den semantiske kerne er således: “Gud har hørt (bønnen)” eller “den der hører”.

• Udtale: typisk [ˈsiːmɔn] eller [ˈsiːmɔnˀ].
• Stavelsesdeling: Si-mon.
• Genitiv: Simons (fx “Simons bog”).
• Som fællesnavn: Man kan i talesprog sige “en Simon” om en person med navnet; flertalsformen “Simoner” forekommer, men er sjælden og uformel.

Navnet findes i mange sprog med små variationer i stavning og udtale:

Afledte efternavne og patronymer omfatter bl.a. Simonsen (dansk/norsk), Simonsson (svensk), Simons (tysk/nederlandsk), Simmons (engelsk).

• Bibelsk brug: Flere personer i Det Nye Testamente hedder Simon, heriblandt apostlen Simon Peter (senere kendt som Peter), Simon seloten, Simon fra Kyréne (der bar Jesu kors), og Simon Mager (Simon Magus). I jødisk historie kendes også Simon Makkabæeren.
• Middelalder og senere: Navnet spredte sig bredt i Europa via kristen navneskik og har været stabilt i brug gennem århundreder.
• Moderne udbredelse: I Danmark og Norden har Simon været almindeligt siden slutningen af 1900-tallet og er fortsat et velkendt valg.
• Kultur: Børnelegen “Simon siger” (engelsk “Simon says”) er kendt på dansk. Navnet forekommer ofte i litteratur, film og musik, og som efternavn bl.a. hos kunstnere (fx sangskriveren Paul Simon).

• “Simon kommer forbi i eftermiddag.”
• “Har du set Simons nye cykel?”
• “I frikvarteret legede vi ‘Simon siger’.”
• “Hendes efternavn er Simon, ikke Simonsen.”
• “Læreren kaldte ham Simon Peter for at skelne ham fra de andre drenge med samme fornavn.”
• “På spansk staves det Simón.”
• “Der er to Simoner i klassen, så vi bruger efternavne.”
• “Min oldefar hed Simeon, en ældre variant af navnet Simon.”
• “I familien staves vores efternavn Simons, ikke Simon.”
• “På italiensk er Simone oftest et drengenavn.”

Som egennavn har Simon ingen egentlige synonymer eller antonymer. Man kan dog pege på nært beslægtede varianter og parallelle former:

• Nært beslægtede navne: Simeon, Shimon, Szymon, Simón, Simão, Simone (it.).
• Relaterede efternavne: Simonsen, Simonsson, Simons, Simmons.

• “Simon siger”: Kendt børneleg, hvor kun kommandoer indledt med “Simon siger” må efterfølges.
• Patronymer: Efternavne dannet af faderens fornavn Simon, fx Simonsen.
• Kulturelle titler/udtryk: “Simple Simon” (engelsk børneremse), bandet Simon & Garfunkel (efternavn).

• Efternavn i forskellige kulturer: Simon er et relativt udbredt slægtsnavn, især i fransktalende områder.
• Spil og teknologi: “Simon” er navnet på et klassisk elektronisk hukommelsesspil. Bogstavfølgen SIMON bruges også som navn/akronym på forskellige tekniske projekter og produkter.

• Køn: Overvejende maskulint som fornavn; efternavn er kønsneutralt.
• Høflig brug: Som med andre fornavne bruges Simon uden artikel; i uformelt talesprog kan “en Simon” forekomme.
• Diakritik: I dansk skrives normalt uden accent (Simon). På spansk: Simón; på portugisisk: Simão.

• Simeon
• Simone
• Simón
• Simonsen
• “Simon siger” (børneleg)