Simp betydning

“Simp” bruges i dagligdags net-slang som:

• Substantiv: en person, der “simp’er”.
• Verbum (uofficiel fordanskning): at simpe - at opføre sig som en “simp”.
• Gerundium/engelsk form: simping - selve handlingen.

Semantisk dækker det flere grader:

• Overdreven opvartning: At gøre uforholdsmæssigt meget for en person i håb om opmærksomhed eller romantisk interesse.
• Parasocial støtte: At donere penge/gaver eller bruge megen tid på en online skaber uden reel gensidig relation.
• Spøg/selvironi: “Jeg simp’er for X” som en let, ironisk tilståelse af at være stor fan.

Bemærk, at ordet ofte er nedsættende, men også kan bruges neutralt eller humoristisk. Konteksten (vennekreds, platform, tone) er afgørende for, hvordan det forstås.

• Historisk rod: Går tilbage til “simpleton” (engelsk for “naiv, enfoldig person”) i begyndelsen af 1900-tallet; “simp” er en afkortning, der i perioder betød “tosse/naiv person”.
• Slangudvikling: I amerikansk slang, særligt i hiphop- og AAVE-miljøer i 1980’erne-1990’erne, fik “simp” en mere specifik betydning: en mand, der underlægger sig eller “overinvesterer” i en romantisk interesse.
• Internet-æra: 2010’erne-2020’erne populariserede ordet globalt via platforme som Reddit, Twitch og TikTok, hvor “simp” blev mainstream net-slang.
• Falsk etymologi: Folkeforklaringen “SIMP = Sucker Idolizing Mediocre Person” er en backronym (bagvendt akronym) og ikke den historiske kilde.

• Gradsforskel: Fra harmløs fan-iver til grænseoverskridende, påtrængende adfærd.
• Kønsdimension: Ofte brugt om mænd i relation til kvinder, men kan gælde alle køn og alle typer relationer. Visse brugsmåder bærer stereotype eller nedgørende undertoner.
• Ironi vs. fornærmelse: I vennegrupper bruges ordet ofte ironisk; i konflikter kan det være nedsættende.
• Kontekst: På streaming- og fan-platforme knyttes ordet til donationer, “sub gifts”, overkommentering og “white knighting”.

• Nomen: “Han blev kaldt en simp, fordi han donerede hver gang hun gik live.”
• Verbum: “Stop med at simpe - hun skylder dig ikke noget.”
• Selvironi: “Jeg simper totalt for den kunstner, jeg køber alt merch!”
• Chatkultur: “Mod’en advarede dem, der kaldte andre simps, om at holde en respektfuld tone.”
• Afgrænsning: “At være høflig er ikke det samme som at være simp.”
• Fan-adfærd: “Han simpede så meget, at han skrev ti DM’er på én aften.”
• Parasocialt: “At simpe for en streamer kan ligne støtte, men kan også blive grænseoverskridende.”
• Ironisk kompliment: “Jeg simper for godt håndværk - den video var genial.”
• Gruppejargon: “De kaldte alle, der forsvarede hende i tråden, for simps.”
• Korrigering: “Det er ikke simpe at sætte grænser; det er sund kommunikation.”

• Beslægtede (ikke 1:1): “white knight”, “stan”, “tøffelhelt”, “dørmåtte” (metaforisk), “idol-tilbeder” (uformelt), “fanboy/-girl” (svag overlap).
• Udtryk i samme felt: “parasocial relation”, “try-hard”, “simp tax” (spøgende om donationer/gaver), “simping”.

• Neutrale/modsat-adfærd: selvstændig, grænsesættende, afbalanceret, uimponeret.
• Slang-modpoler (kontekstuelt, ofte stereotype): “player”, “cold/iskold”, “nonchalant”. Disse er ikke egentlige antonymer, men bruges i samme diskurs som kontrastfigurer.

• Substantiv: en simp; flertal: simps. (Engelsk lån uden dansk endelse er mest almindeligt i netkontekst.)
• Verbum (uoff.): at simpe; præsens: simper; præteritum: simperede; perfektum participium: simpet. (Varierer i uformel skrift: “simpede/simperede”.)
• Afledninger: simping (ofte brugt uændret), simpy (sjældent i dansk).

• 1900-tallet: “Simp” som kortform for “simpleton”.
• 1980’erne-1990’erne: Indsnævring i amerikansk slang til en, der overinvesterer i romantisk interesse; ordet udbredes i populærkulturen.
• 2010’erne-2020’erne: Eksplosion via sociale medier og streaming; ordet bliver globalt net-slang og optages i mainstream-ordsamlinger.
• I dag: Både spøgende selvbetegnelse og kritisk etiket i onlinefællesskaber.

• Parasocialitet: “Simping” ses ofte i sammenhæng med ensidige relationer til influencere/streamere.
• Normer og etikette: Ordets nedsættende brug kan være stemplende; mange fællesskaber modererer mod at bruge det til at angribe andre.
• Selvironi og fællesskab: “Simp nation”, “no simp” osv. bruges humoristisk som gruppekoder.
• Køn og stereotyper: Debatter om ordet berører ofte forventninger til maskulinitet/femininitet og grænserne mellem høflighed, omsorg og underdanighed.

• “Simping for X”: Fan-iver målrettet en person/figur.
• “Simp tax”: Spøgende om udgifter/donationer “for at få opmærksomhed”.
• “Simp police”: Ironisk om dem, der udskammer andre for at “simpe”.
• “No Simp September”: Humoristisk udfordring om at afstå fra simping.

Der findes ikke ét dækkende dansk ord, men følgende kan bruges efter kontekst:

• tøffelhelt (parforholdskontekst; mere traditionelt)
• dørmåtte (generelt om grænseløshed)
• overopvartende, underdanig beundrer, ukritisk fan (beskrivende vendinger)

• Vær opmærksom på, at “simp” ofte opfattes som nedsættende; undgå at bruge det til at udskamme enkeltpersoner.
• Skeln mellem høflighed og overinvolvering; at vise respekt eller være fan er ikke i sig selv “simping”.
• I professionel og formel kommunikation anbefales neutrale beskrivelser frem for slang.

• Stan
• White knight
• Nice guy (fænomen i datingkultur)
• Parasocial relation
• Fandom