Sirene betydning

• Teknisk/modern betydning: En akustisk alarmenhed, der udsender et højt og karakteristisk signal for at advare om fare eller markere udrykning. Bruges på stationære varslingssystemer (by-sirener), køretøjer (ambulancer, politi, brand), bygninger (brandalarm) og industrielle anlæg.
• Lydsignalet i sig selv: Selve sirenelyden, fx “en stigende og faldende tone” ved civil varslingsalarm.
• Mytologisk betydning: Et væsen fra græsk mytologi (Sirener), oprindeligt fremstillet som kvinde med fuglekrop, senere ofte sammenblandet med havfruer, kendt for sin forførende, farliggørende sang.
• Overført betydning: Noget tillokkende, men potentielt skadeligt; fx “sirenesang” om lokkende løfter, reklamer eller fristelser.

Oprindelse: Dansk sirene via latin sirena og græsk seirēn (Σειρήν), “sirene”. Formen er udbredt i europæiske sprog (fransk sirène, tysk Sirene, engelsk siren) og afspejler både det mytologiske udgangspunkt og den senere tekniske brug.

Den tekniske betydning blev almindelig i 1800-tallet i forbindelse med opfindelsen af den mekaniske sirene og den voksende brug af offentlige varslingssystemer.

• Ordklasse: Substantiv (fælleskøn)
• Bøjning: en sirene, sirenen, sirener, sirenerne
• Udtale (IPA): [siˈʁeːnə]
• Afledninger: sirenehyl, sirenesignal, sireneanlæg, sirenetone, sirenesystem, sirenealarm, sirenesang (overført)

Hvordan virker en sirene? En sirene skaber en kraftig, gennemtrængende lyd, der er let at skelne fra baggrundsstøj. Den skal kunne høres på stor afstand og trænge igennem bystøj og bygninger.

• Mekaniske sirener: Rotor-stator-princip, hvor en roterende skive afbryder luftstrømmen og skaber periodiske trykbølger (toner). Kendes fra klassiske by-sirener og industrisirener.
• Elektroniske sirener: Højttalerbaserede systemer, der syntetiserer sirenelyde (ofte flere profiler) og kan udsende tale (PA) for instruktioner.
• Pneumatiske sirener: Drevne af trykluft/kompressor, anvendt i visse industrielle og maritime miljøer.

Lydkarakteristik: Sirener benytter ofte modulering (stigende/faldende tone) omkring nogle hundrede hertz, med lydtryk typisk 100-130 dB tæt på kilden for at sikre rækkevidde. Bil- og køretøjssirener kombineres ofte med blink (udrykningslys) for maksimal opmærksomhed.

Danmarks stationære varslingssystem (driftet af Beredskabsstyrelsen) bruger faste lydmønstre, som befolkningen skal kende:

Mobilvarsling via mobilnet (cell broadcast) supplerer i dag de fysiske sirener og kan ledsage eller erstatte akustiske varsler i visse situationer.

I græsk mytologi er sirener kvindeskikkelser med fuglelige træk, der med sang lokker søfolk i fordærv. Kendt fra bl.a. Homers Odysseen, hvor Odysseus får sig selv bundet til masten for at høre deres sang uden at lade sig forføre, mens hans mandskab har voks i ørerne. I senere europæisk tradition blandes sirener ofte sammen med havfruer; i faglig forstand er de dog forskellige figurer.

Sirenen symboliserer fristelse, forførelse og fare - en ambivalent tiltrækning, der bruges flittigt i litteratur, kunst og moderne sprogbrug.

• sirenehyl - den karakteristiske, skingre lyd
• sirenesignal - den specielle toneprofil (fx stigende/faldende)
• sirenesystem / varslingssirener - samlebetegnelse for stationære sirener
• udløse sirenen - aktivere sirene
• med fuld udrykning - med sirene og blå blink
• sirenesang - billedligt om lokkende, men farlig tilskyndelse
• sirenestemme - en forførende stemme (overført)

• “Sirenerne hylede over byen, og folk søgte inden døre.”
• “Ambulancen kom med fuld udrykning - sirene og blå blink.”
• “Brandalarmen aktiverede sirenen i hele bygningen.”
• “En elektronisk sirene kan skifte mellem flere toneprofiler.”
• “Hun lod sig ikke forføre af kampagnens sirenesang.”
• “Fortællingen bruger sirenen som billede på farlig tiltrækning.”
• “Den årlige test af varslingssirenerne finder sted den første onsdag i maj.”
• “Vagten udløste sirenen ved indbrudsforsøget.”
• “Politiet slukkede sirenen, da de nærmede sig adressen.”
• “I Odysseen undgår Odysseus sirenernes dødbringende sang med list.”

Teknisk betydning:

• alarm, alarmgiver, alarmerenhed, hylehorn (uformelt), horn (om køretøjslyd generelt)
• udrykningssirene, brandalarmsirene, industrisirene (fagsprog)

Mytologisk/overført:

• forførerske (overført), lokker, fristelse (overført), fabelvæsen
• havfrue (alm. sammenblanding i dagligsprog; ikke fagligt identisk)

• Til alarm-sansen: stilhed, ro, tavshed, lydløshed
• Til overført “sirenesang”: mådehold, askese, modstandskraft, skepsis (konceptuelle kontraster)

• Antikken: Sirener som mytologiske væsener i græsk-romersk tradition; symbolik omkring farlig forførelse.
• 1819: Den mekaniske sirene beskrives af Charles Cagniard de la Tour som et instrument til at studere lyd - navnet “sirene” overføres til apparatet.
• 1900-tallet: Udbredt brug i industri og civilforsvar; under 2. verdenskrig og den kolde krig udbygges by-sirenenet i mange lande.
• Nutid: Elektroniske sirener og integrerede varslingssystemer (inkl. mobilvarsling) giver fleksible signaler og mulighed for talevarsling.

• Udrykning - køretøjer med sirene og blå blink
• Varslingssystem - net af stationære sirener og kommunikationskanaler
• Alarm - generel betegnelse for varslingsmekanisme
• Havfrue, nymfe - beslægtede eller forvekslede mytologiske skikkelser

• sirenehyl - den konkrete lyd
• sirenesignal - bestemte tonemønstre
• sirenesystem / varslingssirener - det samlede net af sirener
• sirenealarm - alarm, der aktiverer sirene
• sirenesang - overført, lokkende og farlig tilskyndelse

I tekniske og officielle sammenhænge er sirene et neutralt fagsprogord. I litterære og retoriske tekster optræder ordet ofte billedligt (sirenesang) om forførende, potentielt skadelige tilbud eller idéer.

• Ordtype: substantiv (n-ord)
• To hovedbetydninger: teknisk alarm og mytologisk væsen
• Dansk varslingsprøve: 1. onsdag i maj kl. 12
• Billedlig brug: “sirenesang” om farlige fristelser