Sjakal betydning

• 1) Zoologisk: Betegnelse for flere arter af vilde hundedyr i den Gamle Verden (Afrika, Mellemøsten, Syd- og Østeuropa samt dele af Asien). Sjakaler er slanke, langbenede, med spids snude og busket hale. De er altædende opportunister, som lever af smådyr, ådsler, insekter og frugt.
• 2) Overført, nedsættende: En person, der udnytter situationer uden skrupler, lever af andres arbejde/ulykke eller udfører “beskidte” opgaver for stærkere aktører; ofte brugt om kyniske medløbere, håndlangere eller økonomiske spekulanter.

Dansk sjakal går via fransk chacal (og tysk Schakal) fra tyrkisk çakal, der stammer fra persisk šagāl; ældre forbindelser peger videre mod indoiranske sprog (sanskrit-lignende former). Formen med sj- i dansk afspejler den franske stavning med ch udtalt som sj-lyd.

Sjakaler tilhører hundefamilien (Canidae). Følgende arter omtales traditionelt som sjakaler:

• Guldsjakal (Canis aureus) - udbredt fra Nordafrika og Mellemøsten til Syd- og Østeuropa; har de seneste årtier spredt sig nord- og vesteuropæisk og er sporadisk registreret i Danmark.
• Sortehals-sjakal (Lupulella mesomelas) - i det østlige og sydlige Afrika.
• Sidestribet sjakal (Lupulella adusta) - i Central- og Vestafrika.

Bemærk: Den såkaldte “afrikanske guldsjakal” er i moderne zoologi omklassificeret til afrikansk guldsulv (Canis lupaster), dvs. ikke en “ægte” sjakal i snæver forstand.

• Tryk og udtale: udtales med tryk på sidste stavelse: sja-KAL.
• Bøjning: en sjakal - sjakalen - sjakaler - sjakalerne. Afledninger: sjakalagtig (adj.), sjakalmentalitet (substantiv, fig.).
• Register: Den figurative brug er klart nedsættende og værdiladet; anvendes især i politiske, økonomiske og mediekritiske sammenhænge.
• Hyppige kollokationer: “flok af sjakaler”, “sjakalernes hylen”, “finanssjakaler”, “mediernes sjakaler”, “opføre sig som en sjakal”.

• (bogst.) Sjakalerne patruljerede savannen i skumringen på jagt efter gnavere.
• (bogst.) Guldsjakalen er begyndt at dukke op længere mod nord end tidligere.
• (bogst.) Man hørte en fjern, klagende hylen fra en sjakal i natten.
• (figurativt) Efter konkursen dukkede “sjakalerne” op for at købe aktiverne til spotpris.
• (figurativt) Han omgav sig med sjakaler, der udførte hans beskidte arbejde.
• (figurativt) Presse-sjakalerne ventede udenfor hospitalet for at få et billede.
• (figurativt) Hun nægtede at være sjakal for en oligark.
• (figurativt) Nogle kaldte dem krigstidens sjakaler, fordi de tjente på kaosset.
• (figurativt) De opførte sig som sjakaler og rev projektet fra hinanden for egen vindings skyld.
• (figurativt) “Sjakalmentalitet” præger markedet, når grådighed overtrumfer etik.
• (bogst./figurativt) Som sjakaler kredser de om de svage - både i naturen og i politik.
• (figurativt) Han var kun en sjakal for magthaverne, aldrig sin egen herre.

• beskytter, vogter
• velgører, filantrop
• hjælper, støtte
• idealistsk/loyal person

• Oldtidens Egypten: Guden Anubis afbildes med sjakal- eller sjakal-lignende hoved; forbundet med begravelser og beskyttelse af de døde. Zoologisk kan det afspejle lokale canider, i dag ofte tolket som “afrikansk guldsulv”.
• Litteratur og populærkultur: Sjakalen optræder som listigt eller fejt rovdyr i fortællinger og naturdokumentarer; i moderne medier bruges ordet som metafor for kynisk adfærd.
• Økologi: Sjakaler er ikke “kun ådselædere”; de er alsidige mesopredatorer, der også lever af små byttedyr og plantemateriale.

• Ikke det samme som prærieulv: Prærieulv (Canis latrans) lever i Nordamerika og kaldes ikke sjakal.
• Hyæner er ikke hundedyr: Hyæner ligner sjakaler i levevis (ådsler), men tilhører en helt anden dyrefamilie.
• Ikke beslægtet med “sjak” (arbejdshold): Lydlig lighed, men etymologisk uden forbindelse.

• ulv, ræv, prærieulv
• hyæne (billedligt beslægtet brug)
• afrikansk guldsulv (Canis lupaster)
• guldsjakal, sortehals-sjakal, sidestribet sjakal