Skål betydning

Skål er et dansk ord med flere nært beslægtede betydninger: Dels et substantiv for en rund, ofte dyb beholder til mad eller væske, og dels et substantiv og en interjektion for den sociale handling og udråbet “Skål!” i forbindelse med at drikke en skål (en toast)

Ordet indgår desuden i en række sammensætninger og faste vendinger.


Betydning og ordklasse

  • Substantiv (beholder): En skål er en åben beholder, typisk rund og dyb, brugt til fx mad, frugt, snacks eller væsker (fx sukkerskål, salatskål, vandskål).
  • Substantiv (ceremoni/handling): En skål er også den ceremoni eller handling, hvor man løfter glasset og drikker for at markere noget: “at udbringe en skål for brudeparret”.
  • Interjektion: Skål! er selve udråbet, som ledsager handlingen (toast’en), ofte ledsaget af øjenkontakt og et lille klirr med glassene.
  • Relateret verbum: at skåle = at deltage i en skål (toast), fx “Vi skålede ved midnat”.

Udtale, bøjning og grammatik

Udtale: [skɔːl] (betoning på eneste stavelse). Verbum: skåle [ˈskɔːlə].

Køn: fælleskøn (en skål).

Ordklasse Ub bestemt ental Bestemt ental Ub bestemt flertal Bestemt flertal
Substantiv en skål skålen skåle skålene

Verbum Navnemåde Præsens Præteritum Perfektum participium
at skåle skåle skåler skålede har skålet

Etymologi

Skål går tilbage til oldnordisk skál ‘skål, bowl’, af germansk oprindelse (sml. islandsk skál, norsk/svensk skål). Betydningen ‘toast’ udviklede sig ud fra selve drikkebeholderen: man drak af en skål og “gjorde skål”.

Bemærk: En udbredt folkeetymologi påstår, at “skål” skulle komme af at drikke af en fjendes kranie (skull). Dette er ikke sproghistorisk korrekt; dansk skål er ikke afledt af “skal/kranium”, men af ‘bowl’-betydningen i nordisk.


Historisk udvikling og kultur

Beholderen skål har været central i husholdning og madkultur siden forhistorisk tid i keramik, træ og metal. I høviske og senere borgerlige miljøer blev skåle og bægre også ceremonielle genstande.

Skikken at udbringe en skål har i Norden stærke sociale konventioner: ved formelle middage drikkes typisk ikke, før værten har indledt med en skål; man løfter glasset, søger kort øjenkontakt med de nærmeste, siger “Skål!”, tager en lille tår og sætter glasset ned igen. Skåle ledsager ofte skåltaler ved bryllupper, fødselsdage og jubilæer, men kan også være uformelle blandt venner.


Brug og eksempler

Som substantiv (beholder)

  • “Hæld suppen i en stor skål.”
  • “Hun satte en skål med jordbær på bordet.”
  • “Hvor er sukkerskålen?”
  • “Hundens vandskål er tom.”
  • “Salaten serveres i en glasskål.”
  • “WC-skålen var desværre tilstoppet.”
  • “Tag peanuts fra den lille skål.”
  • “Røreskålen passer til køkkenmaskinen.”

Som substantiv (toast/handling)

  • “Lad os udbringe en skål for jubilæet.”
  • “En skål for brudeparret!”
  • “Han foreslog en skål for samarbejdet.”
  • “Vi tog en sidste skål inden midnat.”

Som interjektion

  • Skål! og tak for i aften.”
  • Skål! Det var en flot præstation.”
  • Skål!” (ved at man klirrer glas og tager en slurk)

Som verbum (skåle)

  • “Vi skålede i champagne ved midnat.”
  • “De skålede med sodavand, fordi de kørte.”
  • “Skåler vi på det?”

Faste udtryk, collokationer og sammensætninger

  • Faste udtryk (toast): udbringe en skål; løfte glasset; holde en skåltale; “Skål og velkommen!”; “Skål for venskabet!”
  • Collokationer (beholder): salatskål, frugtskål, sukkerskål, røreskål, serveringsskål, vandskål, madskål, glasskål, porcelænsskål, metalskål, WC-skål.
  • Afledninger: skåleglas, skåltale, skålesang, skålformet.

Synonymer og nært beslægtede ord

Beholder-betydningen

  • Synonymer (afhængigt af form og funktion): fad (fladere), kumme (stor skålformet beholder), kar, bæger (mere drikkekar), kop/krus (med hank, ikke helt synonymt).
  • Beslægtede køkkenord: tallerken, skærebræt, gryde, kande.

Toast-betydningen

  • Nære udtryk: skåltale, leve! (udråb i forbindelse med skål), hurra (jubelråb, ofte efter skåltale).
  • Låneord/ækvivalenter: cheers (engelsk), santé (fransk), prost (tysk/skandinavisk), na zdraví (tjekkisk) - bruges lejlighedsvis i uformel tone.

Antonymer

Der findes ikke egentlige antonymer til “skål” i nogen af betydningerne. Man kan omsætte kontrast via kontekst, fx “afstå fra at skåle”, “tør skål” (uden alkohol), eller ved at markere ikke-fejring.


Stil, høflighed og brug

  • Formelt: Vent på værten; rejs dig ved større skåltaler; etabler kort øjenkontakt; undgå at krydse arme hen over andre glas.
  • Uformelt: Man skåler spontant ved gode nyheder, gensyn, på barer og til hyggeaftener.
  • Alkoholfrit: Skåle kan altid foretages med vand, sodavand eller alkoholfri drikke; handlingen er social, ikke afhængig af alkohol.
  • Stavning: skrives med lille forbogstav (skål), medmindre ordet indleder en sætning eller indgår i egennavne (fx foreningen SKÅL International).

Variation og i andre nordiske sprog

  • Svensk/norsk: skål (samme stavning og betydning).
  • Islandsk: skál (både ‘skål’ og ‘toast’).
  • Færøsk: skál.

Semantiske noter

  • Ordet er polysemt: beholder-sansen er konkret og fysisk; toast-sansen er social og ceremoniel. De to hænger historisk sammen, idet skålen/bægeret var redskabet for handlingen.
  • Afledt adjektiv: skålformet betegner noget, der har form som en skål (fx en skålformet fordybning).