Skabelse Krydsord

Vi har fundet ét ord med 3 bogstaver til krydsordet med ledetråden 'Skabelse'.

1. Idé: Den mentale begyndelse på skabelse. En forestilling eller løsning, som kan omsættes til handling og resultat. Kan være flygtig eller gennemtænkt, revolutionerende eller enkel, og fungerer ofte som frøet, hvorfra værker, projekter og opfindelser spirer.

Disse 2 ord på 4 bogstaver opfylder krydsord-ledetråden 'Skabelse'.

1. Opus: Musikalsk katalogbetegnelse for et værk, men bruges også bredere om skabte arbejder. Opus-numre angiver ofte rækkefølge eller udgivelse. Ordet peger på et værks plads i en samlet skabelse og gør genealogien af et forfatterskab eller oeuvre tydelig.

2. Værk: Et færdigt produkt af skabende aktivitet, fra romaner, malerier og musikstykker til tekniske konstruktioner. Ordet spænder bredt fra kunst til håndværk, og kan også indikere en samlet præstation eller en betydelig indsats, som i et livsværk.

Vi fandt præcis ét ord med 5 bogstaver, der passer til 'Skabelse'.

1. Ophav: Angiver skaberen, kilden eller udgangspunktet for et værk, en idé eller et fænomen. Bruges også juridisk i ophavsretlig sammenhæng om den, der har skabt et værk. Betoner relationen mellem skaber og skabt og legitimerer originalitet.

Disse 4 ord på 6 bogstaver opfylder krydsord-ledetråden 'Skabelse'.

1. Design: Plan, proces og resultat af at skabe funktionelle og æstetiske løsninger. Spænder fra grafik og produkter til services og systemer. Rummer research, prototyper og test. Kan referere til både konceptet bag skabelsen og det synlige, håndgribelige udtryk.

2. Fødsel: Overgang fra tilblivelse til tilstedeværelse. Biologisk set barnets ankomst; metaforisk en idés eller et værks fremtræden i verden. Betonede aspekter er begyndelse, synlighed og den omsorg, som ny skabelse ofte kræver for at trives.

3. Genese: Fagbegreb for oprindelse og udviklingshistorie, udbredt i naturvidenskab, medicin, geologi og humaniora. Beskriver, hvordan et system, en struktur eller et fænomen bliver til. Fokuserer på processer, årsager og forløb snarere end kun slutresultatet.

4. Udkast: Første skitse eller rå version af et værk eller en plan. En tidlig fase i skabelsen, hvor idéer afprøves og form søges. Ordet signalerer åbenhed for ændringer, eksperimenter og læring, før endelig form fastlægges.

Til ledetråden 'Skabelse' fandt vi 6 passende ord på 7 bogstaver.

1. Genesis: Latinsk og international betegnelse for oprindelse og tilblivelse. Refererer til Bibelens første bog, men bruges også fagligt om et fænomenes opståen. Har kulturelle sidespor, som navnet på et rockband, hvilket forstærker ordets flertydige associationer.

2. Koncept: Den bærende idéstruktur bag et projekt, produkt eller værk. Skabelsen ligger i den meningsgivende ramme, der styrer valg og form. Konceptet er bro mellem vision og udførelse, og gør det muligt at kommunikere retning og formål.

3. Opkomst: Begyndende udbredelse eller etablering af et fænomen. Brugt om alt fra politiske partier til mode og traditioner. Skabelsen forstås som en social proces, hvor accept, netværk og timing spiller ind, og hvor noget går fra niche til kendt.

4. Opståen: Det øjeblik eller forløb hvor noget begynder at eksistere. Bruges om fænomener, idéer, fællesskaber og naturlige processer. Kan antyde spontan eller emergent skabelse, hvor resultatet ikke var strengt planlagt, men udsprang af samspil mellem faktorer.

5. Produkt: Det håndgribelige resultat af en skabelsesproces, industrielt eller håndværksmæssigt. Omfatter både fysiske varer og digitale løsninger. Begrebet fokuserer på brug, værdi og funktion, hvor skabelse knyttes til behov, marked, kvalitet og anvendelighed.

6. Syntese: At skabe noget nyt ved at forene elementer. Anvendes i kemi, filosofi, musik og teoriudvikling. Skabelsen ligger i forbindelsen, hvor dele får ny betydning som helhed. Understreger kombination, integration og opståen af noget mere end summen.

Her er 7 muligheder på 8 bogstaver, der passer til 'Skabelse' i dit krydsord.

1. Big bang: Kosmologisk teori om universets skabelse, hvor rum, tid og stof opstod fra en ekstremt tæt tilstand. Bruges også som metafor for eksplosiv begyndelse i projekter eller idéer. En moderne pendant til mytiske fortællinger om verdens tilblivelse.

2. Dannelse: Betyder at noget formes eller opstår, fx geologiske lag, sociale strukturer eller kemiske forbindelser. Har også den overførte betydning uddannelse og personlig udvikling. Rummer således både fysisk tilblivelse og kulturel, åndelig eller intellektuel skabelse.

3. Digtning: Skabende litterær virksomhed, oftest lyrik, men også bredere fantasifuld fortælling. Fremhæver sprog som materiale og form som mening. Rummer både tradition og fornyelse, hvor skabelsen kan være stramt metrisk eller fri, eksperimenterende og billedrig.

4. Emergens: Fremkomsten af egenskaber på systemniveau, som ikke kan reduceres til delene. En skabelsesform, hvor helheden bliver mere end summen. Anvendes i kompleksitetsteori, sociologi og biologi, men også om kreative processer og samarbejde.

5. Kreation: Et modepræget ord for en skabt ting, ofte om tøj, design eller særligt udsmykkede genstande. Signaliserer individualitet, stil og original formgivning, men kan også bredere bruges om enhver unik frembringelse, der fremhæver skaberens særpræg og idé.

6. Skabelse: Overordnet betegnelse for at skabe noget nyt samt resultatet af processen. Rummer både religiøs betydning, som verdens tilblivelse, og verdslige betydninger, som kunstnerisk arbejde, opfindelser eller idéers materialisering. Bruges om processen, handlingen og det færdige værk.

7. Udspring: Billedligt og bogstaveligt udtryk for det sted eller den situation, hvor noget begynder. Bruges om floders kilder, idéers begyndelse og bevægelsers start. Understreger skabelsens kildepunkt og retningen, som udviklingen tager derfra.

Til ledetråden 'Skabelse' fandt vi 8 passende ord på 9 bogstaver.

1. Biogenese: Læren om livets opståen fra eksisterende liv. Står ofte i kontrast til idéer om spontan opståen. I udvidet betydning bruges det om skabelseslinjer, hvor levende systemer giver ophav til nye former, kontinuitet og udvikling over tid.

2. Fremkomst: Gradvis eller pludselig opdukken af noget nyt. Kan beskrive teknologiske landvindinger, idéer, trends eller kulturelle bevægelser. Understreger skabelsens relation til tid og kontekst, hvor nyt bliver genkendeligt og begynder at påvirke omgivelser.

3. Kosmogoni: Læren om universets og verdens oprindelse. Kan være mytisk, religiøs eller videnskabelig, alt efter konteksten. Betoner forklaringsrammen for skabelsen, om det er guddommeligt, naturligt eller fortællende, og rummer dermed mange kulturhistoriske perspektiver.

4. Kunstværk: Samlebetegnelse for et æstetisk værk, fx maleri, skulptur, installation eller performance. Indkapsler resultatet af kunstnerisk skabelse, som bærer idé, form og oplevelse. Kan være materielt eller immaterielt og eksisterer ofte i dialog med sin kontekst.

5. Opbygning: Manér og sekvens, hvorved noget bliver til og struktureres. Anvendes om tekster, organisationer, systemer og bygninger. Fokuserer på skabelsens arkitektur og den progression, der fører fra elementer til en samlet, meningsfuld helhed.

6. Prototype: Tidlig, funktionsnær version af et produkt eller system. Skabelsens prøve, hvor antagelser testes og læring opsamles. Prototyper gør idéer konkrete, afslører problemer og skaber feedback, før endelig produktion og udbredelse gennemføres.

7. Skabelsen: Dansk titel på Joseph Haydns oratorium Die Schöpfung, som musikalsk skildrer verdens tilblivelse. Ordet bruges også generelt som substantiv for selve akten og resultatet af at skabe. Forbinder kunstnerisk fortolkning med kosmologisk og teologisk indhold.

8. Stiftelse: Handling hvor noget oprettes, særligt fonde eller organisationer. Ordet betegner både skabelsesakten og den enhed, der er resultatet. Har juridisk og organisatorisk betydning, hvor formål, kapital og vedtægter giver skabelsen varighed og retning.

Disse 15 ord på 10 bogstaver opfylder krydsord-ledetråden 'Skabelse'.

1. 1. mosebog: Bibelsk skrift, som indledes med beretningen om verdens skabelse. Kendt som Genesis i mange sprog, men på dansk traditionelt kaldt 1. Mosebog. Rummer mytiske grundtemaer om begyndelse, orden, relationer og verdens plads i en guddommelig fortælling.

2. Abiogenese: Hypoteser og forskning om livets opståen fra ikke-levende materie. Et centralt tema i skabelsesforståelse i naturvidenskaben. Begrebet favner kemiske veje, miljøbetingelser og tidlige selvorganiserende processer, der muliggjorde biologisk kompleksitet.

3. Etablering: Skabelsen af en varig enhed, fx virksomhed, institution eller praksis. Betoner formalisering, registrering og drift. Processen omfatter ressourcer, rammer og formål, hvor skabelsen gør noget operativt, synligt og anerkendt i en social kontekst.

4. Innovation: Proces og resultat, hvor nye idéer omsættes til værdi, fx produkter, tjenester eller processer. Handler om implementeret fornyelse, ikke kun inspiration. Omfatter udvikling, test, lancering og udbredelse, og kobler kreativitet med anvendelighed og effekt.

5. Konception: Betegner både undfangelse biologisk og begrebslig udtænkning. Forener skabelse som livets begyndelse og idéens fødsel. Bruges i planlægning, design og filosofi, hvor indhold og form tænkes sammen, før materialet bearbejdes og realiseres.

6. Mesterværk: Et værk, der repræsenterer skaberens ypperste niveau. Udtryk for fuldendt form, originalitet og betydning. Ordet kan bruges bredt, fra kunst til teknik, og markerer skabelsens særlige kvalitet, indflydelse og varige værdi i en tradition eller et felt.

7. Nyskabelse: Noget nyt, der bryder med det eksisterende, enten som teknisk opfindelse, kunstnerisk greb eller organisatorisk løsning. Betoner nyhedsværdi og udvikling, og rummer både processen, hvor det nye opstår, og det konkrete resultat, der ændrer praksis.

8. Nyskabning: En konkret manifestation af at skabe noget nyt. Kan dække alt fra et banebrydende produkt til en frisk kunstnerisk form. Brugerens fokus ligger på resultatet af innovationen, mere end på processen og de forudgående eksperimenter.

9. Ontogenese: Udviklingen af et individ fra befrugtning til modenhed. Skabelse set som livsløb, hvor struktur, funktion og adfærd opstår i samspil med omgivelser. Kan analogt bruges om projekter, produkter og organisationers udvikling fra start til drift.

10. Opfindelse: En ny teknisk løsning, metode eller genstand, ofte med potentiale for patent. Fremhæver kreativ problemløsning og nytænkning. Dækker både idéens tilblivelse og dens realisering i en praktisk, anvendelig form, som kan ændre praksis eller marked.

11. Oprettelse: At bringe noget formelt til eksistens, fx en konto, profil, afdeling eller tjeneste. Betoner administrative og strukturelle aspekter af skabelse. Viser, hvordan selv simple handlinger kan være begyndelser, der muliggør nye aktiviteter og relationer.

12. Oprindelse: Henviser til begyndelsen, kilden eller urgrunden for noget. Kan gælde genstande, traditioner, sprog, naturfænomener og værker. Fokuserer på, hvor og hvordan skabelsen fandt sted, og hvilke betingelser der muliggjorde tilblivelsen og formede den.

13. Produktion: Samlet proces, der fører til et produkt eller værk, fra planlægning til udførelse. Bruges i industri, film, teater og software. Betoner organisering, ressourcer og gentagelig skabelse, hvor metoder og systemer omsætter idéer til konkrete resultater.

14. Skaberværk: Kan henvise til hele den skabte verden i religiøs eller poetisk forstand, men også til et konkret værk skabt af en kunstner, håndværker eller designer. Understreger både ophav og helhed samt omtanke og formgivende kraft bag resultatet.

15. Udformning: Den konkrete form, man giver en tanke, struktur eller genstand. Betoner processen med at forfine detaljer, proportioner og funktion. Bruges om dokumenter, produkter, arkitektur og systemer, hvor skabelsen sker gennem gentagen tilpasning og klart formål.

Vi har fundet disse 32 ord med mere end 10 bogstaver, der kan bruges i et krydsord med ledetråden 'Skabelse':

1. Befrugtning: Biologisk proces, hvor en ægcelle og sædcelle smelter sammen, og ny organisme påbegyndes. Et konkret billede på skabelse gennem forening. Anvendes også overført om frugtbar idéudveksling, hvor samspil skaber noget tredje, der ikke fandtes før.

2. Fabrikation: Fremstilling, især industrielt eller gennem mekaniske processer. Kan også betyde opdigtet fortælling i overført betydning. Understreger både den materielle skabelses disciplin og det sproglige spil, hvor noget konstrueres som sandt eller plausibelt.

3. Formgivning: Kunstnerisk og håndværksmæssig disciplin, hvor materiale og idé forenes i en særlig form. Anvendes i design, arkitektur, håndværk og industri. Sætter fokus på æstetik, funktion, materialitet og brugeroplevelse, som afgørende dimensioner af skabelsens kvalitet.

4. Inkarnation: Legemliggørelse af en idé eller egenskab i konkret form. Har religiøs betydning, men bruges også verdsligt om produkter og projekter. Skabelsen ses som transformation fra abstrakt plan til håndgribeligt udtryk, der gør indholdet erfareligt.

5. Komponering: Selve handlingen at skabe særligt musikalske værker, men også brugt om at samle tekst eller billeder. Understreger processen fra idé til færdig struktur. Kan være intuitiv eller regelstyret, og favner både eksperiment og håndværksmæssig tradition.

6. Komposition: Struktureret sammenstilling af elementer til en helhed, fx i musik, billedkunst, litteratur eller typografi. Fokuserer på proportion, balance, rytme og variation. Betoner skabelsens ordnende principper, hvor dele får betydning gennem relationer.

7. Magnum opus: Latin for det største eller vigtigste værk i en skabers liv. Betoner kulminationen af erfaring, idé og form. Anvendes om kunst, filosofi, forskning og teknik, hvor skabelsen favner ambitiøs skala, dybde og vedvarende kulturel eller faglig resonans.

8. Modellering: At skabe en model, fysisk, matematisk eller digital, som repræsenterer en idé eller et system. Skabelse som forenkling og eksperiment, der muliggør test og iteration. Bruges i design, videnskab, software og byplanlægning som beslutningsstøtte.

9. Morfogenese: Processerne, der former organismers struktur og form. Udtrykker skabelsens rumlige og funktionelle mønstre, fra celler til væv. I bred forstand beskriver det også, hvordan form opstår i design, byplanlægning og organisatoriske systemer.

10. Realisering: At føre noget ud i livet, gøre projektet til virkelighed. Skabelsens sidste stræk, hvor mål, tidsplan og ressourcer forenes. Omfatter implementering, test og tilpasning. Indikerer, at skabelsen ikke kun er idé, men også virkning i praksis.

11. Tilblivelse: Selve processen hvor noget bliver til, udvikler form og identitet. Anvendes om kunstneriske værker, idéer, virksomheder og naturfænomener. Ordet betoner forløbet, omstændighederne og de kræfter, der gradvis fører til et færdigt resultat eller en begyndelse.

12. Tilvirkning: Håndværksnær proces, hvor råmaterialer bearbejdes til færdige genstande. Betoner teknik, præcision og materialeforståelse som grundlag for skabelse. Bruges om alt fra snedkeri og smedning til skrædderi, hvor det færdige værk bærer spor af hænder.

13. Undfangelse: Begyndelsen på biologisk skabelse, hvor nyt liv opstår ved forening af kønsceller. Bruges også metaforisk om idéers første spiren. Ordet markerer startpunktet for en proces, hvis resultat senere bliver synligt som form, funktion og betydning.

14. Embryogenese: Udviklingsforløbet fra befrugtet æg til embryoets etablerede struktur. Et naturvidenskabeligt blik på skabelse, hvor tidslige stadier, signaler og væv danner helhed. Bruges også metaforisk om gradvis formdannelse i kompleks projektudvikling.

15. Fremstilling: Bred betegnelse for at skabe eller producere noget, fra håndværk til masseproduktion. Kan også betyde retorisk fremstilling, altså hvordan noget præsenteres. Skabelsens fokus er både proces, metode, materialer og den fortælling, der ledsager resultatet.

16. Indstiftelse: Oprettelse af en pris, tradition, orden eller fond. Understreger den ceremonielle og formelle skabelse, hvor mening og symbolik knyttes til en ny enhed. Skabelsen får offentlig karakter og bliver en del af en større kulturel sammenhæng.

17. Instituering: At indføre eller etablere en praksis, regel eller ordning. Skabelsen ligger i at give formel status til noget, der dermed får legitimitet og varighed. Bruges i organisation, forvaltning og ritualer, hvor normer bliver til institutioner.

18. Konstruktion: At opbygge noget, fra bygninger til argumenter. Rummer tekniske, logiske og æstetiske dimensioner. Skabelsen ligger i at samle dele efter plan, regler eller eksperiment. Ordet bruges både konkret i teknik og overført i sprog og idéudvikling.

19. Kreationisme: Opfattelse, der betoner guddommelig skabelse som forklaring på livets og verdens oprindelse. Står ofte i kontrast til evolutionsteori. Indgår i brede kulturdebatter om videnskab, religion, dannelse og tolkninger af naturens kompleksitet og formål.

20. Organogenese: Dannelsen af organer i en voksende organisme. En fase i biologisk skabelse, hvor funktioner specialiseres. Overført beskriver ordet, hvordan delsystemer i projekter eller institutioner opstår og tildeles roller i en større sammenhæng.

21. Tilsynekomst: Det øjeblik hvor noget viser sig for første gang. Bruges om fænomener, personer, værker eller tegn. Skabelsens fokus er på fremtræden og registrering, ofte efter en forberedende eller skjult proces, som nu inviterer til fortolkning.

22. Forfatterskab: En forfatters samlede værker eller akten at skrive dem. Betoner ophav, stil og udvikling gennem tid. Dækker skabelse af romaner, digte, essays og dramaer, hvor indhold, form og stemme samler sig i et genkendeligt, men foranderligt udtryk.

23. Frembringelse: En neutral, bred betegnelse for det at bringe noget til verden eller at producere et resultat. Dækker både håndværksmæssig produktion, tekniske konstruktioner, kunstnerisk arbejde og videnskabelige resultater. Indikerer både handlingen og det frembragte.

24. Grundlæggelse: At lægge fundamentet for noget, der skal bestå. Bruges om byer, institutioner, traditioner eller virksomheder. Skabelsen handler om at skabe rammer, værdier og strukturer, som senere udvikling kan bygge videre på, med langtidsperspektiv.

25. Manifestation: Nogets tydelige fremtræden eller åbenbaring. Skabelsen bliver synlig, offentlig eller mærkbar. Bruges om kunst, idéer, politiske bevægelser og spirituelle erfaringer. Peger på overgangen fra latent til eksplicit, hvor form og budskab træder frem.

26. Sammensætning: Måde hvorpå elementer kombineres til en struktur. Bruges om sprog, kost, materialer og organisationer. Peger på skabelse som valg og ordning, hvor proportioner og relationer afgør helhedens karakter, funktion og udtryk i praksis.

27. Skabelsesmyte: Rituel eller kulturel fortælling om, hvordan verden, guder eller mennesker blev til. Findes i mange traditioner og forbinder kosmologi, moral og kultur. Bruges også metaforisk om oprindelsesfortællinger i organisationer og brandidentiteter.

28. Materialisering: At gøre en idé, plan eller vision konkret og sanselig. Skabelsen tager form i materiale, kode, lyd eller handling. Betoner den praktiske realisering, hvor abstrakte forestillinger bliver til noget, man kan se, bruge, prøve og evaluere.

29. Verdensskabelse: Den overordnede fortælling eller teori om, hvordan verden blev til. Dækker religiøse myter, filosofiske modeller og videnskabelige forklaringer. Ordet favner både kosmologiske processer, kulturelle fortolkninger og menneskets forsøg på at forstå oprindelsen.

30. Konceptualisering: Processen hvor en idé formes til et klart koncept. Skabelsens analytiske fase, der afkoder behov, mål og sammenhæng. Involverer modellering, sprog og scenarier, så den efterfølgende udvikling får fast retning, fælles forståelse og kriterier for kvalitet.

31. Intelligent design: Position, der hævder, at visse naturfænomener bedst forklares ved en form for planlagt skabelse. Præsenteres som alternativ til simpel, tilfældig udvikling. Bruger designmetaforer og sandsynlighedsvurderinger for at argumentere for intention og orden.

32. Skabelsesberetning: Konkret fortælling om verdens og menneskets tilblivelse, ofte med religiøs baggrund. Mest kendt fra Bibelen, men begrebet kan også dække andre traditioners beretninger. Vægtlægger narrativ form og kulturel betydning i forståelsen af skabelse.

Tak fordi du læste vores samling af 76 forslag til løsninger på ledetråden Skabelse. Vi håber, at du har fundet det, du søgte - enten den præcise løsning eller inspiration til at tænke i nye retninger.

Hvis du stadig mangler noget, så husk at kigge efter krydsbogstaverne i det konkrete puslespil: længde, bøjningsformer og krydsende ord giver ofte det afgørende hint. Prøv også synonymer og mere billedlige fortolkninger af ordet "skabelse" - mange krydsordsvinkler dukker først op, når man tænker lidt bredere.

Du kan finde flere løsninger til krydsord her på Homepage.dk, hvor vi løbende opdaterer lister, tips og vejledninger til både hurtige og svære krydsord. Gem siden, hvis du vil vende tilbage, eller brug søgefeltet til at finde andre ledetråde.

Har du forslag til flere ord, eller fandt du en løsning, vi ikke havde med? Kommenter gerne artiklen eller kontakt os - vi elsker at få feedback og udvide vores lister. God fornøjelse med næste krydsord!