Skæppe betydning
En skæppe er en gammel dansk måleenhed, der primært blev brugt til at angive rumfang af korn og andre tørre varer. I dag bruges ordet mest historisk eller i faste vendinger, men det dukker stadig op i ældre tekster, på gårdspladser med traditionelle mål og som del af udtrykket “en skæppe fuld”.
Betydning og definition
Som måleenhed svarer én skæppe til ca. 17,39 liter i det kornmål, som blev lagt fast ved forordningen af 1683. En skæppe indgik i et hierarki af rum- og arealmål:
- 1 tønde = 8 skæpper
- 1 skæppe = 4 fjerdingkar = 12 ottingkar = 36 potter (tøromål)
Måleenheder og konvertering
| Mål | Forhold til skæppe | Liter (≈) | Moderne enhed (≈) |
|---|---|---|---|
| 1 pot (tør) | 1⁄36 skæppe | 0,483 l | ≈ 0,5 liter |
| 1 fjerdingkar | ¼ skæppe | 4,35 l | ≈ 4,4 liter |
| 1 skæppe | — | 17,39 l | ≈ 0,5 amerikansk bushel |
| 1 tønde | 8 skæpper | 139,1 l | ≈ 0,14 m³ |
Der fandtes regionale afvigelser indtil ensretningen i 1683, hvor Københavnsmålet blev gjort gældende i hele riget.
Etymologi
Ordet stammer fra oldnordisk skeppa “beholder af træ”, beslægtet med det engelske scoop og det oldengelske scēap. Roden er den germanske *skap- “at skabe, forme beholdere”.
Historisk udvikling
- Middelalderen: Skæppen var både beholder og mål; den enkelte landsby kunne have sin egen “landsbyskjeppe”.
- 1683: Kong Christian V’s norske og danske lov fastsatte et rigsfælles kornmål (≈ 17,39 l).
- 1840-erne: Skæppen blev gradvis afløst af det decimale system (pund > kilogram, pot > liter), men forblev i folkemunde.
- 1907: Den officielle overgang til metermålet afskaffede skæppen som lovligt mål.
- I dag: Findes i historiske kilder, landbrugsarkiver, ordsprog og stednavne som “Skæppely” eller “Skæppeskov”.
Eksempler på brug
Nedenfor ses et udvalg af anvendelser i forskellige genrer:
- Regnskab, 1786: “Mølleren leverede fire skæpper rug til degnen.”
- Folkevise: “En skæppe byg og en skæppe malt, så brygges gæve øl.”
- Landbrugskontrakt, 1862: “Lejeren skal årligt svare en skæppe havre pr. tønde land.”
- Dialektalt, nutid: “Der står en hel skæppe kartofler i bryggerset.” (Om en stor mængde, ikke præcis målt.)
- Bibelsk sprogbillede: “Ingen tænder et lys og sætter det under en skæppe.” (Matt. 5,15; på dansk ofte gengivet som “skæppekar”)
- Målsætning i havebrug: “Et frøbed på en skæppe land.”
Synonymer og beslægtede termer
- Skjeppe – norsk variant, samme oprindelse.
- Fjerdingkar – ¼ skæppe.
- Ottingkar – ¹⁄₁₂ skæppe.
- Tønde – 8 skæpper.
- Bushel (eng.) – internationalt beslægtet rumfangsmål.
Antonymer
Da “skæppe” er et kvantitativt volumenmål, findes ingen egentlige antonymer. I stedet anvendes:
- Subtraktive termer: “tom beholder”, “nul liter”.
- Moderne kontraster: liter, kubikmeter (i stedet for historisk skæppe).
Faste udtryk og idiomatik
- “Sætte sit lys under en skæppe (kar)” – holde sine evner skjult.
- “En skæppe fuld” – en stor, men ubestemt mængde.
- “Skæpper i det” (udtalt /ˈskɛbə/ i dialekter) – larme, skabe ballade (egentlig andet ord skæpper “skramler”, men kan forveksles).
Skæppe som arealmål
I landmåling fandtes også “en skæppe land”, et areal der kunne tilsås med en skæppe udsæd, ca. 689 m² (1⁄8 tønde land). Det ligger bag gamle matrikelangivelser og stednavnet “Skæppelund”.
Skæppe i kultur og litteratur
Fra Bibelens lys-under-skæppen-metafor til danske læsebogstekster bruges ordet som symbol på både mål, overflod og skjul. I H.C. Andersen-klassikeren “Historien om en Moder” er en skæppe nævnt som beholder for korn, og i Jeppe Aakjærs digte måles høsten i skæpper.
Se også
Skæppe er således et nøgleord i studiet af dansk landbrugshistorie, målteknik og kulturarv – et lille ord med stor betydning i både fysisk og metaforisk forstand.