Skærtorsdag betydning

Skærtorsdag betegner torsdagen før påskesøndag og markerer i kristen tradition Jesu sidste måltid med disciplene, fodtvætningen og indstiftelsen af nadveren. Ordet rummer både en kalenderangivelse og et teologisk indhold, der har sat sit præg på dansk sprog, kirkeliv og folkelige skikke gennem århundreder.

Ordets betydning

Grundlæggende er skærtorsdag navnet på en helligdag i den kristne påskeuge, som hvert år falder én uge efter palmesøndag og dagen før langfredag. I kirkelig sammenhæng mindes man:

• Den sidste nadver, hvor Jesus delte brød og vin og sagde: “Gør dette til min ihukommelse”. Hermed indstiftedes nadversakramentet.
• Fodtvætningen, hvor Jesus vaskede disciplenes fødder som udtryk for tjenende kærlighed.
• Getsemane, hvor Jesus senere på natten bad og blev arresteret.

For mange danskere er dagen samtidig en fridag, der indleder påskeferien med traditioner som påskefrokoster, kirkegang og forårsgøremål.

Etymologi

Ordet er sammensat af skær + torsdag:

• Skær kommer af olddansk skær / oldnordisk skírr, der betyder “ren” eller “klar”.
• Torsdag stammer fra germansk *Þunraz dagaz – “Thors dag”.

Den oprindelige betydning var således “den rene torsdag”. Renheden henviser til både fodtvætningen og den åndelige renselse, som nadveren symboliserer.

Historisk udvikling

Eksempler på brug

Nedenfor ses typiske danske sætninger med ordet:

• “Vi tager i sommerhus skærtorsdag og bliver hele påsken.”
• “Der er højmesse skærtorsdag kl. 10 med fodvask.”
• “Husk, at butikkerne kan have ændrede åbningstider skærtorsdag.”
• “Skikken med at klippe gækkebreve kulminerer ofte omkring skærtorsdag.”
• “Min bedstemor serverer altid lam skærtorsdag.”
• “Påskeferien starter officielt skærtorsdag morgen for de fleste skolebørn.”

Synonymer og relaterede betegnelser

• Maundy Thursday (engelsk)
• Den rene torsdag (direkte oversættelse af betydningen)
• Den sidste nadvers dag (beskrivende betegnelse)

Antonymer og kontraster

Et egentligt antonym findes ikke, men i liturgisk praksis ses dagen ofte sat i kontrast til:

• Langfredag – dagen efter, præget af sorg og faste.
• Lørdag før påske (Stille lørdag) – stilhed og venten.

Relaterede termer

• Påske – den centrale kristne fest
• Palmesøndag – indledning af den stille uge
• Langfredag – Jesu korsfæstelse
• Påskedag – Jesu opstandelse
• Nadver – sakramente indstiftet skærtorsdag
• Fodtvætning – rituel handling udført af Jesus

Sprogbrug og bøjningsformer

Skærtorsdag er et proprium (egennavn) og skrives med stort S i starten:

• Ental ubestemt: skærtorsdag (eksempelvis “skærtorsdag faldt sent i år”)
• Ental bestemt: ingen – man siger ikke *“skærtorsdagen” i daglig dansk.
• Forkortelser: “skæ.” i ældre kalendere, men sjældent i nutiden.

Kulturelle og folkelige skikke

I Danmark har skærtorsdag haft flere folkelige traditioner:

• Påskefrokoster med æg, sild, lam og snaps.
• Gækkebreve – børn sender hemmelige breve og får chokoladeæg.
• Pilgrimsrejser til kirker med offentlig fodvask (især katolske miljøer).
• Forårssåning – gammel bondeskik: så korn skærtorsdag morgen for god høst.

Betydning i moderne kalender

Dagen er en officiel helligdag i Danmark, Faroe Islands og Grønland samt de fleste europæiske lande. Statslige institutioner og skoler holder lukket, og mange virksomheder giver fri. Datoen beregnes som “torsdagen efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn”, hvilket betyder, at den kan falde mellem 19. marts og 22. april.

Sammenfatning

Skærtorsdag er både en historisk, kulturel og religiøs mærkedag. Navnet afspejler idéen om renhed og tjeneste, mens dagen i praksis forener kirkens liturgi, familietraditioner og begyndelsen på den danske påskeferie.