Skam Krydsord

Velkommen til Homepage.dk – dit danske krydsordsunivers! Som krydsordsekspert har jeg specialiseret mig i at finde de mest oplagte og sjove svar, når hovedbruddet banker på døren. I denne artikel stiller vi skarpt på ordet “skam”, og hvorfor netop dette firebogstavsord er en sand klassiker i krydsord.

I alt har vi identificeret hele 163 mulige løsningsforslag til mantraet “Skam”. Hvert enkelt bud er nøje udvalgt og præsenteret med en kort, informativ beskrivelse, så du ikke blot gætter dig frem, men også får udvidet dit ordforråd og din forståelse for nuancerne i det danske sprog.

Hvorfor er “skam” så populært i krydsord? For det første spiller det på følelser – skam er en universel menneskelig oplevelse. For det andet åbner det op for et væld af afledte udtryk og synonymer, som både er udfordrende og tilfredsstillende at løse. Kombinationen af kendt ordstamme og mange mulige tilpasninger gør “skam” til et sikkert hit!

Under hvert løsningsforslag finder du en kort beskrivelse af ordets betydning, oprindelse og brugsmuligheder. På den måde bliver løsningen ikke blot en hurtig gåde, men en mulighed for at blive klogere på sproget – præcis dét, krydsord handler om. God fornøjelse med skamløs krydsordsglæde!

Skam Krydsord 3 bogstaver

Vi har fundet 2 ord med 3 bogstaver til dit krydsord med 'Skam'.

1. Hån: Spottende latter der forværrer skammen. At blive hånet efter tabt fodboldkamp er næsten værre end nederlaget. Hånens ekko kan hænge ved som vedvarende erindring om pinsel.

2. Spe: Gammeldags pendant til spot; sammen betyder de hån og latterliggørelse. Når nogen udsættes for spot og spe, føler de dyb skam, fordi publikum direkte håner deres fejl, udseende eller nederlag.

Skam Krydsord 4 bogstaver

Vi præsenterer her 3 ord med 4 bogstaver, der kan bruges til 'Skam'.

1. Plet: Lille skjold på tøjet eller karakteren. I moralsk forstand er en plet en handling man ikke kan fjerne fra sit renommé. Selv små pletter kan vokse i folks hukommelse og skabe udødelig skam.

2. Spot: Hånlig latter og offentlig tilsvining. Spot og spe ledsager ofte skam, fordi man udstilles som latterlig. Ordet forbindes med bibelske udtryk som 'spot og spe', hvor forargelsen er stærk.

3. Tabu: Noget man ikke taler om, fordi det fremkalder kollektiv skam. Tabuer kan handle om sex, død, penge eller psykisk sygdom. At bryde et tabu kan både befri og chokere.

Skam Krydsord på 5 bogstaver

Her er 4 gode bud på ord med 5 bogstaver til 'Skam'.

1. Anger: Dyb indre skam over tidligere handlinger, kombineret med ønsket om at gøre bod. Bruges både religiøst, psykologisk og i daglig tale. Anger går skridtet længere end almindelig fortrydelse og indebærer en moralsk selvransagelse.

2. Brøde: Et klassisk ord for skyld og dermed skam. Brøden kræver ofte soning eller straf i religiøse og juridiske tekster. Ordet giver associationer til højtidelig bodsgang og dyb moralsk bevidsthed om fejltrin.

3. Skyld: Handler om at være ansvarlig for en forseelse, juridisk eller moralsk. Følelsen medfører skam, selvbebrejdelse og et behov for bod. Udtrykket 'skyld og skam' forbindes ofte, fordi skyld næsten altid fører til skamfølelse.

4. Vanry: Tab af godt rygte. Kan ramme politikere, virksomheder, familier eller idoler, når skandaler afsløres. Vanry spreder sig hurtigt gennem medier og mund til mund, og skammen bliver kollektivt påført af omverdenens dom.

Skam Krydsord på 6 bogstaver

Disse 10 ord på 6 bogstaver opfylder krydsord-ledetråden 'Skam'.

1. Blusel: Et gammelt nordisk ord for skam, også forbundet med blyghed eller frygtsom ærbarhed. Kan betegne den indre uro man føler, hvis man har gjort noget forkert, eller hvis nogen ser mere af én end man ønsker.

2. Bomert: Folkeligt ord for fjollet fejltrin. En bomert vækker latter og skam i én og samme bevægelse, ligesom en regnefejl i årsrapporten eller et kikset navn på sociale medier kan gøre det.

3. Brøler: Grov fejl eller dumhed begået offentligt. Når nogen laver en brøler, må de ofte leve med efterfølgende skam og venlig drilleri. Ordet anvendes ivrigt i sport, journalistik og hverdagsfortællinger.

4. Fadæse: En dum eller tåbelig fejl som bliver offentlig. Fører oftest til skam og selvironisk latter. Politikere, forretningsfolk og familiemedlemmer kan alle lave fadæser, der sætter dem i forlegenhed.

5. Faltus: Lån fra latin via teologi, betyder skyld eller forseelse. Bruges sparsomt i nutiden, men i klassisk litteratur beskriver ordet syndens vægt og den deraf følgende skam, som kræver guddommelig nåde.

6. Infami: Stærkt ladet ord for æreløs skændsel og djævelsk ugerning. Bruges litterært om handlinger der er så skammelige, at de næsten virker utrolige. Ofte forbundet med historiske forrædere og modbydelige forbrydelser.

7. Kikset: Slang for noget mislykket eller pinligt. Et kikset forsøg på vittighed kan skabe akavet tavshed og skam for taleren. Ordet bruges let ironisk, så følelsen blandes med humor.

8. Skamår: År hvor man begår eller afsløres i noget skammeligt. Historisk taler man om et dynastis skamår, hvor alt gik galt, og eftertiden husker kun nederlagene og ydmygelserne.

9. Stigma: Socio-psykologisk mærkat der skaber varig skam og udstødelse for individer eller grupper. Stigma kan handle om sygdom, fattigdom, kriminalitet eller kønsidentitet, og føles som et usynligt brændemærke man ikke kan vaske af.

10. Vanære: Betegner tabet af ære og anseelse, en dyb offentlig skændsel der pletter omdømmet. Bruges om personer, familier, institutioner eller nationer der kompromitterer deres værdighed og bliver udsat for kritik, foragt eller social udstødelse.

Skam Krydsord 7 bogstaver

Vi fandt 13 ord med 7 bogstaver, som matcher 'Skam'.

1. Blamage: Fransk låneord for pinlig fiasko. En blamage efterlader pletter på karrieren og stoltheden, og ordet bruges hyppigt i sportskommentarer eller politiske debatter om udtalelser der bringer skam over taleren.

2. Blussel: Alternativ form til blusel, stadig betydning af skam og blyghed. Forekommer sjældent, men i dialekt og salmedigtning kan man støde på ordet som poetisk markør for beskedenhed og flovhed.

3. Flovhed: Mildere nuance af skam hvor kinderne blusser, og blikket flakker. Bruges om pinlige situationer, små sociale brølere eller private fortrædeligheder hvor man føler sig ufri og ville ønske at kunne synke i jorden.

4. Flovtur: Lille rejse man skal på, når man har dummet sig. Eksempelvis turen ned til naboen for at hente bold efter smadret rude. Flovturen er kort, men fyldt med skam.

5. Skambid: Billedligt sprog for skam som en hund der bider. Når skambiddet sætter tænder i samvittigheden, bliver man pludselig opmærksom på sin forseelse og spænder defensivt musklerne.

6. Skamhus: Sted hvor skam opbevares eller udleves. Morgendagens reality-shows bygger nærmest et skamhus, hvor deltagerne lukkes ind, overvåges, og offentligt pinlige øjeblikke sendes til masserne.

7. Skammet: Partisippestamme der betyder gjort skamfuld. En person kan være skammet ud af et fællesskab. Bruges sjældent i moderne dansk, men kan forekomme i dialekter og litteratur med historisk klang.

8. Skampis: Arkaisk ord for offentlig piskning, som skulle vaske skammen af synderen. I folkefantasien knyttes lyden af piskeslag med ydmygelse. Bruges i dag kun historisk eller metaforisk om streng irettesættelse.

9. Skampæl: Middelalderlig straffesøjle hvor lovbrydere blev lænket til offentlig spot og spe. Ordet bruges nu billedligt om enhver form for offentlig udhængning, hvor skyld og skam eksponeres til skræk og advarsel.

10. Skamros: Selvmodsigende sammensætning brugt humoristisk om alt for overdreven ros, som næsten føles pinlig. Den roste bliver forlegen, fordi komplimenterne opleves ufortjente. Skamros afslører spændingen mellem stolthed og flovhed.

11. Skamsky: En person der konstant forsøger at undgå kritik, fordi de er hypersensitive over for skam. Kan virke tilbageholdende eller generte, men bag facaden frygter de blot udstilling.

12. Skændig: Adjektiv der beskriver noget utilladeligt, anstødeligt eller moralsk forkasteligt. Når handlinger kaldes skændige, markeres de som forbundet med skam. Optræder ofte i kombination med ordet gerning, som i 'en skændig gerning'.

13. Vanheld: Uheld der fører til ydmygelse snarere end skade. Når man glider i bananskræl foran chefen, er det vanheld. Man skammer sig, selvom konsekvensen er fysisk uskyldig.

Skam Krydsord 8 bogstaver

Vi fandt 20 ord med 8 bogstaver, som matcher 'Skam'.

1. Gabestok: Træstativ hvor hoved og hænder låses fast til offentlig spot. Historisk straffeform der legemliggjorde skam. I dag et billede på sensationspresse og sociale medier der udstiller menneskers fejl.

2. Skambund: Det laveste punkt i selvværd forårsaget af skam. Fra bunden må man enten rejse sig eller synke dybere i selvdestruktion. Begrebet bruges i rehabiliteringsprogrammer.

3. Skamfuld: Adjektiv der rammer kernen: at være fyldt af skam. Kan dreje sig om handlinger, tanker eller identitet. Bruges både moralsk fordømmende og medfølende, alt efter tone og kontekst.

4. Skamgæld: Symbolsk gæld man føler, når man har taget imod noget uretmæssigt. Gælden kan drive én til at levere overdrevne modydelser for at kompensere for den indre skam.

5. Skamklip: Journalistisk udtryk for groft manipuleret videoklip, der kan bringe de afbildede i offentlig skam. Når kontekst og ord fjernes, fremstår de som syndere, hvilket fører til intensive shitstorms og etikkritik.

6. Skamkrus: Øltsølvkrus uddelt til den der tabte drikkelagets konkurrence i gamle dage. At drikke af skamkruset var en rituel ydmygelse blandet med humor, hvor fællesskabet fastholdt skammen ceremonielt.

7. Skamkval: Gammelt udtryk for intensiv skamfyldt lidelse der nærmer sig kvalme. Opleves som maveknugende ubehag efter grove fejltagelser. I litteratur bruges ordet om syndere der plages nat og dag af erindringen.

8. Skamride: At udnytte noget eller nogen ud over rimelighedens grænser, så det bliver en skændsel. Kan handle om økonomisk rovdrift, naturmisbrug eller venskaber. Skammen ligger i hensynsløsheden over for det udnyttede.

9. Skamridt: Udtryk for voldsom hast, som om man jages af skam gennem natten. Heroiske sagn besynger skamridt hvor helten forsøger at nå tempel før skyld bliver kendt.

10. Skamring: Symbolsk ring eller cirkel man træder ind i, når man erkender skyld. I rollespil betyder det at gå ind i skamringen, hvor karakteren skal ydmyges før forsoning.

11. Skamspot: Medieindslag eller meme der udstiller folks bommerter til grin. Skamspot er den digitale udgave af skampælen, hvor globale seere morer sig over en enkelt persons pinlige øjeblik.

12. Skamstig: Beskriver den kropslige fremtoning af en person der netop har oplevet skam: sænket blik, røde kinder, slukøret kropsholdning. Ordet bruges lyrisk eller i gamle beretninger til at male skamfulde scener.

13. Skamsult: Usund impuls til at sulte sig selv som straf. Viser hvor destruktiv skam kan være. Forekommer ved spiseforstyrrelser, hvor fødeindtag kontrolleres for at bøde for følte fejl.

14. Skamvold: Når skam fører til aggressiv handling mod sig selv eller andre. En person kan blive farlig, fordi ydmygelsen skal ud-agere. Psykologer studerer skamvold i relation til æresrelaterede konflikter.

15. Skandale: Begivenhed der udløser offentlig forargelse og skam for de involverede. Ofte koblet til svindel, sex, magtmisbrug eller nepotisme. Avisoverskrifter taler om skandale for at understrege intensiteten af den kollektive skamreaktion.

16. Skændsel: Et stærkt ord for noget eller nogen der vækker afsky, forargelse eller løftede pegefingre. Kan handle om moralsk forfald, korruption, ødelagte bygninger eller misbrug, alt sammen noget der anses for skammeligt i almindelighedens øjne.

17. Sortplet: Billedlig betegnelse for tæring på et ellers pletfrit ry. Man siger at der er en sort plet på en karriere eller institutions historie, som bringer skam selv om resten er hæderligt.

18. Uffenhed: Ældre udtryk for noget ubehageligt eller uværdigt. Når en situation føles uffen, er der en undertone af skam og pinlighed, som gør, at man hurtigst muligt vil væk.

19. Vanhedre: Verbum der betyder at bringe nogen i vanære. At vanhedre en modstander er at påføre dem skam, tale deres præstationer eller karakter ned og fjerne deres ære i andres øjne, ofte bevidst.

20. Æresdrab: Ekstrem handling hvor familiens skam vaskes med blod. Udtrykket dækker kulturelt betingede mord begået for at genoprette tabt ære. Vækker gru og afsky, fordi det viser skammens destruktive potentiale.

Skam Krydsord på 9 bogstaver

Vi præsenterer her 22 ord med 9 bogstaver, der kan bruges til 'Skam'.

1. Besudling: At gøre urent, plette eller tilsværte. Bruges om fysisk snavs, men oftere om pletter på omdømme og ære. Når et navn besudles, oplever bæreren dyb skam og kamp for renselse.

2. Blottelse: Afsløring af noget man helst ville skjule, ofte kroppen. Seksuel blottelse straffes netop, fordi det påtvinger andre en ufrivillig skamoplevelse. Ordet bruges også billedligt om at blotlægge hemmeligheder og blive sårbar.

3. Bodsangst: Følelse af angst over ikke at kunne gøre fyldestgørende bod. Skammen bliver dobbelt, fordi man både erkender skyld og frygter, at ens aflad ikke anerkendes. Udtrykket forekommer i middelalderlige skrifter.

4. Pinlighed: Betegner den akavede socialskam, når situationen bliver ubehagelig eller komisk på den forkerte måde. Det kan være en upassende kommentar, en offentlig fadæse eller blot misforstået timing, som får alle til at krumme tæer.

5. Skambluss: Signalraket man sender op i desperation, når skammen er ubærlig, for at bede om hjælp. Kan beskrive et råb på sociale medier, hvor nogen afslører pinlig hemmelighed for at få støtte.

6. Skamfrist: Tidsperiode man giver sig selv, før man tør se folk i øjnene igen efter fadæse. For eksempel en uge i sommerhus væk fra byen indtil skamfølelsen dæmper sig.

7. Skamfrygt: Blanding af skam og frygt for fremtidig fordømmelse. Man handler defensivt og indskrænket for ikke at risikere exposure. Flere kulturer bruger skamfrygt som opdragende mekanisme overfor børn og unge.

8. Skamgalde: Ældre medicinsk metafor: overflod af sort galde fører til melankoli og skam. Læger i middelalderen anbefalede diæter og åreladning for at udlede skamgalden fra kroppen.

9. Skamklang: Negativ undertone i et ord eller navn. Når et brand får skamklang efter skandale, mister det værdi. Kommunikationsfolk kæmper for at fjerne klangen gennem omdømmearbejde.

10. Skamkunde: Ældre udtryk for en person hvis handlinger er skammelige. Optræder i dialekt og ældre folkelitteratur. At blive kaldt skamkunde er en direkte anklage om svigefuld karakter og bringer stor social foragt.

11. Skamlimbo: Tilstand hvor man venter på at finde ud af, om en pinlig hemmelighed bliver afsløret. Intet er sket endnu, men hjertet banker. Begrebet bruges i tv-serier som spændingsmotor.

12. Skamlågen: Den imaginære låge foran skamkammeret. At 'løfte skamlågen' betyder at tale om det, man mindst har lyst til at afsløre. Processen opleves både befriende og frygtindgydende.

13. Skammende: Præsens participium af at skamme. Bruges adjektivisk om personer der lige nu føler eller påfører skam. I aktiv form beskriver det også handlingen at shame andre online.

14. Skamskræk: Frygten for at blive afsløret og dermed skamme sig. Skamskræk kan lamme initiativ, så man ikke tør prøve noget nyt. Begrebet bruges i pædagogik om hæmmende perfektionisme.

15. Skamtæppe: Tæppe man kunne ønske at trække over hovedet for at undgå blikke. Bruges humoristisk om store halstørklæder en kold dag efter en pinlig julefrokost.

16. Skamvidde: Billedligt landskab af skam. Når man trasker over skamvidden, føler man sig alene og uden læ. Ordet anvendes i moderne nordisk poesi som landskabsmetafor.

17. Skamvorte: Humoristisk ord for lille, grim detalje ved en ellers flot præstation. Selv mesterlige værker kan have en skamvorte, som kritikere fremhæver skælmsk for at få ophavsmanden til at rødme.

18. Skyldskam: Dobbeltsyet sammensætning der viser, hvor tæt skyld og skam hænger sammen. Bruges i terapi til at beskrive, når patienten ikke kan adskille de to følelser, men oplever dem som ét.

19. Usømmelig: Adfærd der overskrider normer for anstændighed. Usømmelige handlinger, især seksuelle, medfører ofte social skam. Ordet optræder i straffelovens bestemmelser om blufærdighedskrænkelser og i moralprædikener fra det 19. århundrede.

20. Uærværdig: Beskriver adfærd eller forhold der ikke er værdigt. At handle uærværdigt bringer skam over en selv og ens levestandard. Ordet bruges i militære og kongelige sammenhænge om brud på etikette.

21. Ydmygelse: Oplevelsen af at blive nedgjort, latterliggjort eller degraderet. Det er skam følt som personlig underlegenhed, når ens værdighed trampes på foran andre mennesker, og man mister troen på sin egen position eller stolthed.

22. Æreløshed: Tilstand hvor man helt mangler ære efter luskede, uærlige eller feje handlinger. Æreløshed i ridderlige eller militære sammenhænge var nærmest værre end døden, fordi den permanente skam gik i arv til efterkommere.

Skam Krydsord 10 bogstaver

Vi præsenterer her 29 ord med 10 bogstaver, der kan bruges til 'Skam'.

1. Ansigtstab: Direkte oversat fra asiatisk høflighedskultur, men brugt også på dansk om at miste prestige. Når nogen mister ansigt, føler de dyb skam og prøver ihærdigt at genoprette omdømmet med hurtige handlinger.

2. Masochisme: Psykologisk fænomen hvor smerte eller ydmygelse opleves som nydelse. Indebærer leg med skamgrænser. I kulturel analyse bruges det som metafor for at søge situationer, der garanterer pinlighed.

3. Niddingdåd: Oldnordisk betegnelse for en feg eller forræderisk handling. En niddingdåd var skammens højdepunkt blandt vikinger, der satte ære ekstremt højt. At blive kaldt nidingsmand var værre end fysisk straf.

4. Skamdrevet: Motiveret af skam snarere end lyst. Man kan være skamdrevet til at studere hårdt efter en dum bemærkning fra læreren. Ordet viser skammens kraft som adfærdsregulator.

5. Skameliksi: Fantasiord inspireret af eliksir; drik der siges at kunne fjerne skam. Bruges ironisk om alkohol eller andre midler folk tager for at glemme pinlige handlinger.

6. Skamenslør: Poetisk billede på den tåge, der sænker sig over hukommelsen efter ydmygelse. Under sløret skjuler man sit ansigt, indtil modet til at vise sig vender tilbage.

7. Skamfarvet: Beskriver rødmen, men kan også betyde et ry farvet af skam. Når familienavnet er skamfarvet, flytter man måske til en anden by for at starte forfra.

8. Skamfering: At lemlæste eller beskadige så alvorligt, at resultatet fremstår skændigt. Bruges om hærværk på kunst eller arkitektur, men også om kropslige overgreb. Skamfering giver både fysisk og moralsk skam.

9. Skamfiling: Tilstanden hvor noget er slidt eller ødelagt af overdreven brug; oprindelig brugt om filer hvis tænder var ødelagt. Metaforisk betyder det at noget er mishandlet til skændsel, så det knap kan repareres.

10. Skamfordom: Fordom rettet mod mennesker der allerede bærer skam, eksempelvis arbejdsløse eller misbrugere. Skamfordommen forstærker deres marginalisering, da samfundets blik permanent gør dem til skamplet.

11. Skamgrænse: Den personlige eller kulturelle tærskel for hvornår noget bliver pinligt. At overskride skamgrænsen kan frigøre eller chokere. Begrebet forklarer hvorfor samme handling er acceptabel i én sammenhæng, skamfuld i en anden.

12. Skamkammer: Det indre mentale rum, hvor man låser sin pinlige hemmelighed inde. Terapeuter prøver at åbne skamkammeret, så lyset kan komme ind, og hemmeligheden mister sin magt.

13. Skamkrater: Metafor for hul i selvværdet udgravet af skam. Jo flere ydmygelser, desto dybere krater. Bruges i selvhjælpslitteratur for at illustrere, at følelsen kan blive et permanent landskab i psyken.

14. Skamkultur: Sociologisk term for kulturer hvor social skam snarere end juridisk skyld regulerer adfærd. Familiens eller samfundets ære holdes højt, og kollektiv fordømmelse anvendes som disciplinerende kraft.

15. Skamløshed: Fravær af skam hvor man burde føle den; kan opfattes som provokerende frisind eller decideret mangel på moral. Ordet bruges anklagende mod dem der udviser grådighed, blufærdighedsbrud eller skruppelløse forretningsmetoder.

16. Skammekrog: Traditionelt hjørne hvor uopdragne børn blev sat for at tænke over fejl. Symboliserer social udstødelse og skam som opdragelsesmiddel. Bruges i dag mest metaforisk om selskaber, politikere eller organisationer som isoleres efter skandale.

17. Skamparade: Rituel fremvisning af syndere. I totalitære regimer tvinger man fanger til offentlig parade for at demonstrere deres nederlag. Ordet bruges også kritisk om mediedækninger der føles som gabestokke.

18. Skamperron: Opdigtet transportmetafor: Den perron hvorfra man afgår, når man er sendt væk i skam. Bruges i humoristisk roman til at beskrive eksil efter offentlig fadæse.

19. Skampræget: Adjektiv for situationer eller personer hvor skammen er tydelig. Man kan tale om en skampræget barndom eller en skampræget kultur, hvor fejltrin straffes hårdt og kollektivt.

20. Skamreplik: Kort sætning der udtrykker anger, eksempelvis 'det må du meget undskylde'. I drama kaldes det en skamreplik, når karakteren bekender sin brøde og lader scenen stivne i tavshed.

21. Skamreward: Spil-design term hvor man belønnes samtidig med, at man ydmyges. Eksempel: Den der vinder får en medalje, men skal synge foran alle. Den blandede følelse kaldes skamreward.

22. Skamrunken: Adjektiv for nedbøjet og udtæret af vedvarende skam. Man forestiller sig en fysisk indskrumpet fremtoning. Ses i romaner om æresbegreber, hvor personer bogstaveligt talt krymper.

23. Skamrødmen: Den fysiske manifestation af skam i ansigtets varme farve. Rødmen er ufrivillig og afslører pinligheden i situationen. Ordet bruges i romaner for at vise læseren følelsen uden at nævne ordet skam direkte.

24. Skamskygge: Psykoanalytisk metafor for den side af personligheden man skjuler, fordi man skammer sig over den. At integrere skamskyggen ses som centralt i selvudvikling.

25. Skamsnoren: Gammeldags rekvisit i skolegårde, hvor snoren stod ved siden af flagstangen, og den der kom for sent, måtte hejse sig selv halvt op som symbol på skam. Findes primært i folkeminde.

26. Skamstryge: Dialektalt verbum for at straffe eller revse nogen hårdt som følge af skamfuld handling. Billedet er, at man stryger eller slår skammen ud af kroppen. Anvendes mest historisk eller humoristisk nu.

27. Skamstøtte: Mindesmærke der minder eftertiden om en skammelig handling eller fejlslagen begivenhed. Modsætningen til en æresstøtte. Bruges figurativt når man taler om bevaringen af historiske monumenter over eksempelvis slavehandel eller diktatur.

28. Skamvalsen: Metafor for den urokkelige tur gennem medieflokken med bøjet hoved efter skandale. Politikerne tager skamvalsen fra bil til mikrofoner, mens blitzlys dokumenterer hver selvbebrejdende grimasse.

29. Ærgelighed: Lettere form for skam blandet med irritation over egen dumhed. Man ærgrer sig typisk, når man har dummet sig i offentlighed eller mistet en mulighed. Følelsen stikker mindre, men kan rumstere længe.

Skam Krydsord over 10 bogstaver

Vi har fundet disse 60 ord med mere end 10 bogstaver, der kan bruges i et krydsord med ledetråden 'Skam':

1. Brændemærke: Historisk fysisk mærke der synliggjorde forbrydere. Ordet bruges nu figurativt om varig skam som klæber til navnet. Når nogen først har fået brændemærket, kan det være næsten umuligt at ryste af.

2. Degradering: Formel eller uformel nedrykning i rang, status eller tillid. At blive degraderet kan være en straf, der anerkender skamfuld uduelighed eller forseelse. Degraderingen synliggør skammen offentligt og kan være karrieredræbende.

3. Fejltagelse: Neutralt ord for fejl, men ofte ledsaget af skam, især hvis hundrede andre advarede. At indrømme fejltagelse offentligt kræver mod og kan være første skridt til at overvinde skammen.

4. Forlegenhed: En lettere form for skam hvor man bliver usikker og rødmer. Kan skyldes overraskende komplimenter, kritik, romantiske tilnærmelser eller intim afsløring. Ofte overstået hurtigt, men øjeblikket kan føles ubærligt langt.

5. Fornedrelse: Processen hvor ens værdighed bevidst eller ubevidst bliver trådt på. Fornedrelse kan være fysisk, psykisk eller social. Følelsen af skam kombineres med afmagt, fordi man ikke kan værge sig mod ydmygelsen.

6. Forsmædelse: Gamle danske for hævn-værdig hån og skam. Bruges i højtidelige tekster om kongers nederlag eller folkeforføreres fald. Forsmædelsen er tungere end almindelig flovhed og kalder på boldværk af stolthed.

7. Fortrydelse: En efterrationalisering hvor man erkender, at man skulle have handlet anderledes. Kan være privat, romantisk, professionel eller kriminaliseret. Følelsen kildrer samme skamnerve, fordi man nu ser sin handling som forkert.

8. Pudefnidder: Lettere nattelig skænderi der kan lede til pinlige afsløringer næste morgen. Ordet bruges kærligt, men deltagerne kan føle skam over at have sagt ting de ikke mente i søvne.

9. Skamfuldhed: Substantiv der summerer tilstanden af at føle sig skamfuld. Bruges i akademiske tekster om affekt og i daglig tale om situationer, hvor man hellere vil gemme sig. Fremkalder typisk sænket blik og kropslig sammentrækning.

10. Skamfølelse: Psykologisk term for den emotionelle tilstand der opstår, når man føler sig moralsk utilstrækkelig. Adskilt fra skyld ved at være rettet mod selvet snarere end handlingen. Skamfølelse kan motivere forandring eller føre til tilbagetrækning.

11. Skamgaranti: Humoristisk udtryk for aktiviteter, der med sikkerhed vil blive pinlige. Karaoke foran kolleger eller skolekomedie for forældre har skamgaranti; man går ind med visheden om røde kinder.

12. Skammepunkt: Det konkrete sted i biografien man helst vil udslette. Kan være et årstal, en hændelse eller et tweet. Når skammepunktet afsløres, kan det dominere hele fortællingen om en person.

13. Skampresset: Beskriver følelsen af at være presset sammen af skam på alle sider. Kan gælde udskammede minoriteter eller personer i mediestorme. Udtrykket danner et konkret billede af psykologisk tryk.

14. Skampunktur: Spøgefuld nydannelse – den følelse af tusinde nåle i kroppen, når man gør noget pinligt. Analogien til akupunktur understreger, at skam kan føles fysisk stikkende.

15. Skamrefleks: Automatisk, kropslig reaktion på kritik: rødmen, sved, hvileløshed. Skamrefleksen er evolutionært forbundet med social samhørighed, fordi den signalerer anger og mindsker risiko for udstødelse.

16. Skamstukket: Metafor for at være såret af skam som var det et stik. Bruges poetisk til at beskrive en pludselig, stikkende smerte i hjertet, når flovheden trænger igennem bevidstheden.

17. Skamstunder: Små øjeblikke i løbet af dagen, hvor erindringen om tidligere fejl slår ned. Selvom alt synes normalt, sniger skamstunderne sig ind og prikker til selvfølelsen.

18. Tabersymbol: Genstand eller titel der signalerer fiasko og medfører skam. Eksempelvis 'den gule trøje' i brætspil, der gives til sidstepladsen. Symbolet minder ejeren om nederlaget på humoristisk men skamfuld måde.

19. Blufærdighed: Naturlig eller kulturelt indlært skam over det blottede, seksuelle eller intime. Kan være positivt som personlig grænse, men også opleves som hæmmende blyghed. Lovgivningen om blufærdighedskrænkelse beskytter mod at krænke andres intimsfære.

20. Kynisme-skam: Ironisk følelse, når en kyniker pludselig skammer sig over egen hårdhed. Viser at selv hårde skal kan krakelere. Udtrykket bruges i journalistik om finansfolk der møder menneskeskæbner.

21. Overtrædelse: At bryde regler giver juridisk skyld og ofte personlig skam. Sportskommentatorer taler om overtrædelse ved fejlstart, som udløser forlegenhed, når atleter må forlade banen.

22. Raseri-angst: Sammensat udtryk for den blanding af vrede mod sig selv og angst for andres dom, som skam kan udløse. Fremgår oftere i psykologiske beskrivelser af traumereaktioner efter offentlige ydmygelser.

23. Selv-shaming: Engelsk-dansk kombination for når man selv poster pinlige billeder i ironisk selviscenesættelse. Kan fungere som forsvarsmekanisme: ved at gøre grin med sig selv neutraliseres potentiel skam fra andre.

24. Skamdykkelse: Poetisk ord for at synke ned i sig selv af skam, som et dyk under vandoverfladen. Bruges i lyrik til at beskrive flugten ind i tavshed og indre mørke.

25. Skamferdslen: Ældre betegnelse for de ritualer man følger, når nogen skal ydmyges offentligt. Beskriver procession, latter og straf. I dag kun anvendeligt i historiske romaner.

26. Skammelighed: Substantiv for det der er skammeligt. Henviser både til handlingen og karakteren af noget forkasteligt. Kan anvendes i både hverdagsnære og bibelske kontekster, hvor ordet giver udsagn en særlig dommedagstyngde.

27. Skammelodien: Genkaldt indre melodi der spiller, når noget minder én om tidligere ydmygelse. Kan være virkelig musik stukket på traumatidspunktet. Ordet bruges i erindringslitteratur.

28. Skamtilstand: Vedholdende psykisk tilstand, hvor skam dominerer tanker og handlinger. Ses ved social angst og posttraumatisk stress. Behandling fokuserer på selvmedfølelse for at løsne tilstanden.

29. Soningsbehov: Trangen til at gøre det godt igen, som udspringer af skam og skyld. Mennesker søger tilgivelse, betaler erstatning eller udfører velgørenhed for at dulme følelsen og genoprette selvrespekt.

30. Tilsmudsning: Synonym til besudling, men med billedet af jord eller mudder kastet på noget hvidt. Handler om smædekampagner, falske rygter eller faktiske ugerninger der tilsmudser den offentlige opfattelse og skaber skam.

31. Vanheldighed: Substantiv af vanheld. Indbefatter både uheld og den skam det påfører. Bruges om situationer hvor uflaks bliver indiskutabelt pinligt, eksempelvis at køre forkert i kortege.

32. Ærlighedstab: Den specifikke skam over at blive taget i løgn eller bedrag. Ærlighedstab gennemsyrer relationer, fordi tilliden knuses og skal genopbygges. Ordet anvendes i sociologi om sociale sanktioner.

33. Heksebrænding: Historisk straf hvor skam og frygt kombineredes. Moderne debat bruger ordet billedligt om mediehetzer, hvor mennesker 'brændes' i offentligheden. Henviser til kollektivt ritualiseret skamudløb.

34. Pektoral-skam: Metaforisk udtryk i litteraturen for skammen presset mod brystet som en tung sten. Bruges for at beskrive fysisk følt emotionel tyngde der gør vejrtrækningen snæver og hjertebanken intens.

35. Skamoplevelse: Konkret erindring om et øjeblik fyldt med skam; bruges i terapi til at identificere kernetraumer. Ved at analysere skamoplevelser kan man bryde mønstre af undgåelse og selvkritik.

36. Skamydmygelse: Fordobling der forstærker betydningen. Ydmygelsen er så intens, at skammen står dobbelt klart. Ord som dette bruges af politiske kommentatorer efter jordskredsvalg, hvor taberen oplever total fornedrelse.

37. Æreskrænkelse: Juridisk term for at skade nogen på rygte eller omdømme. En æreskrænkelse påfører offeret skam og giver mulighed for erstatning. Begrebet binder ære og skam sammen i retslig sammenhæng.

38. Katastrofesorg: Blanding af sorg og skam over at have forårsaget stor skade. Begrebet dukker op i organisationer efter store uheld, hvor medarbejdere føler sig skyldige for konsekvenserne og rammes af dyb pinsel.

39. Moralsk-fallit: Når et individ eller system bryder fuldstændig sammen etisk. Moralsk fallit ledsages af offentlig skam og mistet respekt. Begrebet bruges om korrupte regeringer, dopingkulturer og religiøse skandaler.

40. Pudekrammeflov: Moderne slang om den slags skam hvor man gemmer ansigtet i en pude, typisk ved cringe-scener på tv. Ordet udtrykker kropslig reaktion på sekundær pinlighed.

41. Selvafklædning: Metaforisk eller bogstavelig stripping af masker og forsvar. Når man selvafklæder, kan man føle skam, fordi facaden falder. I terapi ses det som mod til sårbarhed på trods af skam.

42. Selvpebersvulm: Humoristisk nydannet ord for den brændende fornemmelse i ansigtet, når man brænder inde med skamfulde ord. Peger på den kropslige dimension af følelsen og bruges i stand-up.

43. Skamminimering: Strategi hvor man forsøger at nedtone eller forklare ydmygelsen væk. Politikere bruger skamminimering ved at tale om 'procedureregler' eller 'misforståelser' snarere end indrømme brøde.

44. Skamoverføring: Psykologisk begreb hvor skam projiceres fra én person til en anden. Mobbere bruger mekanismen til at slippe for egen skyld ved at gøre offeret til skammens bærer.

45. Skyldbevisthed: Bevidstheden om egen skyld. Når den vågner, følger skam. Begrebet optræder i teologi og psykologi med fokus på forskellen mellem at vide man er skyldig og føle skam.

46. Skytsengleskam: Religiøs nuance af skam, når man føler, man har svigtet sit kald eller moralske værdisæt. Forestillingen om at have skuffet en skytsengel intensiverer selvbebrejdelsen.

47. Uoprettelighed: Følelsen af, at skammen aldrig kan fjernes eller repareres. Når et rygte har sat sig, taler man om uoprettelig skade på omdømmet. Ordet bærer en tung tone af finalitet.

48. Brødebetyngelse: Sammensat og sjældent ord der beskriver følelsen af at være tynget af brøde. Dækker smerten over skyld og den medfølgende skam, som lægger sig som en tung byrde på skuldrene.

49. Selvbebrejdelse: Den indre stemme der anklager én selv for handlinger eller mangler. Skammen bliver internaliseret, man pisker sig mentalt. Psykologisk spiller selvbebrejdelse en stor rolle i depression og lavt selvværd, hvor skamfølelsen eskalerer.

50. Selvfordømmelse: Når man dømmer sig selv hårdere end andre ville. Skammen bliver dommer, jury og bøddel i samme person, hvilket kan føre til isolation og depression, fordi man tror man fortjener straf.

51. Selvudslettelse: Ekstrem konsekvens af skam, hvor individet forsøger at gøre sig usynlig eller bogstaveligt udslette sig selv. Bruges i psykologien om adfærd, der kompromitterer egne behov for at undgå kritik.

52. Skaminvestering: Teoretisk økonomi-term for tab i omdømmekapital efter skandale. virksomheder må regne skaminvesteringer som omkostning ved risikable projekter, fordi negativ presse fører til faldende markedsværdi.

53. Skamparagraffen: Kollegial slang for et regelsæt der kun kommer i spil, når nogen har dummet sig. Når HR trækker skamparagraffen frem, venter disciplin og mulig offentlig undskyldning fra synderen.

54. Redelighedstvivl: Når troværdigheden sættes spørgsmålstegn ved, opstår der skam. Ordet beskriver den tvivl, der kaster mørk skygge over en persons hæderlighed, hvilket medfører pinlig selvransagelse og offentlig mistanke.

55. Samvittighedsnag: Den vedvarende, nagende smerte i samvittigheden efter en forseelse. Et ord der maler billedet af skammen som en konstant lille gnavende tand, som minder én om fejltrin, uopfyldte pligter eller brudte løfter.

56. Selvafstraffelse: Handlinger man pålægger sig selv for at bøde for fejl. Kan være alt fra askese til selvskade. Skam driver trangen til at straffe sig selv, fordi man føler sig uværdig til tilgivelse.

57. Skamacceleration: Fænomen hvor sociale medier øger farten hvormed skam spreder sig. Én video kan på få timer sende nogen fra anonymitet til global offentlig ydmygelse. Begrebet diskuteres i digital etik.

58. Skamoffentlighed: Begreb fra medieforskning om en offentlighed, hvor primær valuta er udskamning. Politisk debat bliver kamp om at placere skammen hos modstanderen snarere end at finde løsninger.

59. Skamtransformation: Processen hvor man omdanner skam til læring. Coaching taler om at transformere flovhed til indsigt, så erfaringen bliver ressource snarere end hæmsko.

60. Dårlig-samvittighed: Folkeligt udtryk for skam og skyld. Når man lover sig selv at starte nytårsforsætter, er dårlig samvittighed ofte drivkraften. Ordet spænder fra uskyldige hvide løgne til alvorlige forseelser.

Vi håber, at du har fundet lige præcis det bud på “Skam”, som du søgte. Med 163 forskellige løsningsforslag har vi bestræbt os på at dække alle tænkelige variationer, så du nemt kan komme videre i dit krydsord.

Skulle svaret alligevel ikke være på listen, så fortvivl ikke – der findes masser af andre muligheder og kombinationer. Du er altid velkommen til at eksperimentere med synonymer eller alternative ord, indtil bogstaverne passer helt perfekt.

For flere løsningsforslag, krydsordtips og inspiration kan du besøge vores krydsordsektion på Homepage.dk. Her opdaterer vi løbende med nye ordspil, udfordringer og guides, så du aldrig løber tør for idéer.

Tak fordi du læste med, og god fornøjelse med dine krydsord – vi håber, du får mange flere “aha-oplevelser” på Homepage.dk!