Skejs betydning
“Skejs” er et uformelt, slangpræget dansk ord for “penge”
Det bruges især i talesprog i betydningen “kontanter” eller “midler” og forekommer i udtryk som “mange skejs”, “få skejs” og “det koster en del skejs”.
Betydning
skejs (substantiv, slang): penge i almindelighed; ofte med nuance af kontanter eller disponibel likviditet. Ordet bruges typisk som ubøjeligt/flertalstantum, fx “mange skejs”.
- Neutral basisbetydning: “penge, midler”.
- Brugsnuance: uformelt, mundret, ofte i by- og ungdomssprog.
- Typiske kollokationer: “have/skylde/brug for/tjene/smadre/smadre alle sine skejs”, “lægge skejs i noget”, “samle skejs ind”.
Etymologi og relaterede former
Den præcise oprindelse er usikker, men ordet regnes almindeligvis for at være opstået i københavnsk/østligt byslang i løbet af 1900-tallet. Det nævnes ofte sammen med eller ved siden af andre penge-slangord.
- skejser (slang, flertal): betyder også “penge”. Nogle bruger “skejser” der, hvor andre siger “skejs” (“nogle skejser” ≈ “nogle penge”).
- skaj (ældre/københavnsk slang): har været brugt om en krone eller småpenge (“fem skaj” = fem kroner). I dag mere historisk/farverigt end almindeligt.
- skajs: et andet ord, som lydligt ligner, men betyder “noget bras/dårligt/skidt”. Det er et andet ord og skal ikke forveksles med “skejs”.
Etymologien til både “skejs” og “skejser” er omdiskuteret, og der nævnes undertiden påvirkning fra storby-argot/rotvælsk-miljøer. Der findes ingen alment anerkendt, sikker forklaring.
Brug og stilniveau
“Skejs” hører hjemme i uformelt sprog: dagligdags tale, dialog, sangtekster, sociale medier, reklamesprog med let tone osv. I formelle tekster (rapporter, lovtekster, nyhedsartikler i neutral stil) bruges typisk “penge”, “midler”, “kapital”, “kontanter”.
Bøjning og grammatik
| Form | Eksempel | Bemærkning |
|---|---|---|
| Ubøjeligt/flertalstantum | “Jeg har ikke mange skejs.” | Hyppigste brug; fungerer som et pluralisk massenavn. |
| Med kvantor | “en del skejs”, “flere skejs” | Brug af kvantorer er almindelig i talesprog. |
| Relateret: “skejser” | “Jeg mangler nogle skejser.” | Alternativ slangform; mere klart tælleligt. |
Mange eksempler på brug
- “Det koster en del skejs at få lavet taget.”
- “Har du skejs nok til turen?”
- “Vi samler skejs ind til klassekassen.”
- “Hun lagde en masse skejs i sin start-up.”
- “Jeg er løbet tør for skejs denne måned.”
- “De har godt med skejs på kistebunden.”
- “Han prøver bare at malke dem for skejs.”
- “Vi slår skejs sammen til gaven.”
- “Det her projekt æder skejs som bare pokker.”
- “De smed seriøst mange skejs efter kampagnen.”
- “Det er ikke tiden - det er alle de skejs, det kræver.”
- “Kan du låne mig lidt skejs til en billet?”
- “Hun tjener gode skejs på freelance-opgaver.”
- “Vi har endelig fået skejs i kassen.”
- “Det er dyrt legetøj - masser af skejs.”
Synonymer og relaterede udtryk
- Neutrale: penge, midler, kapital, kontanter.
- Slang/kolloquialismer: gryn, grunker, flus, moulin/mouler, skillinger, ører (småpenge), laks (tusind), mønt.
Bemærk, at betydningsnuancer og udbredelse varierer (regionalt, tidsligt og socialt), og nogle af slangordene kan opleves daterede eller miljøbundne.
Antonymer og kontrastudtryk
- pengemangel, underskud, fattigdom.
- Udtryk: være blank, være på røven, gå fallit, kassen er tom.
Historisk udvikling og udbredelse
“Skejs” er typisk for storby- og ungdomssprog i det 20. og 21. århundrede, især i og omkring København. Det har levet side om side med andre pengebetegnelser i dansk slang og har jævnligt fået fornyet liv i populærkultur og hverdagstale. Ordet opleves i dag både som let humoristisk og jordnært.
Forveksling: “skejs” vs. “skajs”
- skejs = penge (slang, neutral i tone).
- skajs = bras, noget dårligt/skidt (helt andet ord, anden betydning).
Selv om de kan lyde ens i hurtig tale, er betydningen forskellig, og de optræder i forskellige sætningstyper (“mange skejs” vs. “det er helt skajs”).
Brugsanbefaling
Brug “skejs” i uformelle sammenhænge, hvor en mundret, let og lidt farverig tone er passende. Vælg “penge”, “midler” eller “kapital” i formelle eller faglige sammenhænge.