Homepage.dk

Din startside på nettet! Registreret siden 1997

Udgivet i Krydsordsspørgsmål med S

Skibsdel Krydsord


Velkommen til Homepage.dk – din trofaste partner, når det gælder krydsordsløsning og sprogforståelse. I denne artikel præsenterer vi hele 100 forskellige løsningsforslag til ledetråden ”Skibsdel”. Uanset om du sidder fast på en maritim gåde eller bare elsker ordjagt, vil du finde masser af inspiration her.

”Skibsdel” er et klassisk krydsordsord, der dukker op igen og igen. Skibe består af utallige komponenter – fra køl og forskib til dæk, mast og ror – og hver enkelt del har sit eget navn og sin egen historie. Derfor giver ledetråden rig mulighed for at udfordre både begyndere og øvede krydsordsløsere med ord i forskellige længder og sværhedsgrader.

Hos Homepage.dk elsker vi at udforske det danske sprog, og netop ord som ”Skibsdel” er populære, fordi de kombinerer præcision med maritim charme. Mange af de tekniske termer stammer fra søfartens gyldne æra og er stadig i brug i dag. Dermed får du ikke blot krydsordsglæde, men også et lille historisk og sprogligt indblik.

For hvert af de 100 løsningsforslag har vi desuden udarbejdet en kort beskrivelse, så du kan dykke ned i betydningen af det enkelte ord. På den måde kan du styrke dit ordforråd, få udvidet din viden om skibsførerskabet og blive endnu bedre rustet til næste krydsordsudfordring. God fornøjelse!

Skibsdel Krydsord 3 bogstaver

Til ledetråden 'Skibsdel' fandt vi 8 passende ord på 3 bogstaver.

  1. Bak: Forreste, lidt hævede dæk på især ældre sejlskibe, også kaldet forecastle. Udtrykket kendes i talemåden “på bak” – altså fremme ved stævnen. Kan i andre sammenhænge betyde en plastikbakke eller at køre baglæns.

  2. Bov: Den forreste, afrundede del af skroget der bryder bølgerne. Man taler om at have “bov” for noget, altså fordel eller forspring. I dyreriget er bov stykket mellem forben på okse eller svin.

  3. Bro: Kommandoplads med navigations­udstyr, det sted kaptajnen leder skibet fra. I overført betydning forbinder en bro to ideer eller mennesker. Udtrykket “gå på broen” svarer derfor til at tage ansvar og overblik.

  4. Dæk: Fladt, styrkende plan der danner gulv og styrke i skroget; moderne skibe har flere dæk. I overført betydning betyder det kortsæt i kortspil eller overdækning generelt, fx “et dæk sne”. Ét af de mest anvendte skibsord.

  5. Hæk: Søfartens betegnelse for skibets yderste bagkant – modsat bov. I dagligsprog er hæk en havebusk, så ordet har dobbelt betydning. I sport siger man at konkurrenter ligger i hækken, altså bagude i feltet.

  6. Køl: Langsgående bjælke eller plade i bunden som alt andet byg­ges op omkring. At ‘stikke kølen i vandet’ er begyndelsen på søsætningen. Figurativt handler det om at holde hovedet koldt, altså på kølen.

  7. Ror: Flade plade bag på skibet, der drejes for at ændre kurs. Ordet kan også være flertalsform af ‘rig’, men primært skibsdel. Figurativt: man “holder ror” i sit liv. Kort og uundværligt ord.

  8. Ruf: Lav overbygning midtskibs hvor kahytter eller salon stikker op. Ordet bruges sjovt om hundegøen. I arkitektur omtales glasrufs på tagterrasser. Fire bogstaver gør det populært i danske krydsord.

Skibsdel Krydsord på 4 bogstaver

Her er 8 gode bud på ord med 4 bogstaver til 'Skibsdel'.

  1. Bund: Skrogets laveste, indvendige del hvor vand kan samle sig og pumpes ud. Udtrykket optræder i talemåder som “gå til bunds” eller “bund i økonomien”. Krydsord elsker det korte, konsonanttunge ord.

  2. Dørk: Skibsgulvet, ofte med skridsikker overflade. Mange siger dørkplade om aluminiums­mønstrede plader på trailere. Billedligt er dørken grundplanet i en diskussion – der hvor man står fast. Kort, nordisk klingende ord.

  3. Kran: Hydraulisk arm på dæk til at løfte containere, fiskekasser eller master. På land bruges ordet om alt løftegrej. I overført betydning kan man “tage kranen” når man svinger hjælpsomt ind og fjerner en byrde.

  4. Køje: Smalt skibsleje, ofte udstyret med kantsikring så man ikke ruller ud. Teltturister kalder sovepladsen for køjen. I overført betydning er en mental køje et hvilepunkt midt i hverdagen.

  5. Luge: Åbning med låg i dæk, dørk eller dækshus. Ordet bruges også om ventilations­spjæld i ovne. Man kan ‘lukke lugen’ for diskussioner. Fire bogstaver og blød lyd giver fleksibilitet i krydsord.

  6. Mast: Lodret rundholt som bærer sejl eller antenner. Ordene ‘mobilmast’ og ‘lys­mast’ viser, at begrebet rækker langt ud over søfart. At ‘gå til tops i masten’ betyder at søge udsyn eller karrierefremgang.

  7. Sejl: Stofstykke der fanger vind og driver fartøjet. I mental overførsel sættes ‘sejl’ på drømme. Hjemme­ejere taler om solsejl. Kort, vokal­stærkt ord som krydsordss­potentiale aldrig udtømmes for.

  8. Vant: Stålwire der holder masten sideværts. I ældre dansk betyder vant også rutineret, hvilket giver dobbelt betydning. Et vant menneske er erfaren, mens et vant holder riggen. Krydsords­magerens lille finurlighed.

Skibsdel Krydsord på 5 bogstaver

Følgende 12 ord med 5 bogstaver kan bruges i dit krydsord med 'Skibsdel'.

  1. Agter: Betegner selve bagenden på et fartøj, området der vender væk fra fremdriftsretningen. I overført betydning bruges ordet om alt, der ligger bagerst; man kan eksempelvis være “agterud” i et regnskab eller en diskussion. Et kort, men klassisk krydsords­ord.

  2. Anker: En tung, metalformet genstand der griber havbund og holder skibet på plads. Figurativt taler man om “et anker i tilværelsen” som noget stabiliserende. Ordet kendes ligeledes fra tv-programmet “nyhedsvært/anker”.

  3. Davit: Svingbar kranarm til at fire redningsbåde i vandet. Museer hænger tunge skulpturer i davitter. Ordet stammer fra David’s sling, hvilket giver bibelsk ekko og gør det mindeværdigt.

  4. Kabys: Skibets køkken, ofte kompakt med svingende komfur. Metaforisk beskriver kabys små, hektiske arbejdsstationer overalt – fx en kaffekrog på kontoret. Udtrykket “kabysvagt” kendes fra spejderlejre, hvor man vasker op.

  5. Kahyt: Privat sove- eller opholdsrum om bord. I daglig tale bruger charter­gæster ordet løst om hotelværelser. Man kan “trække sig tilbage til kahytten” mentalt. Kort og behageligt ord der passer snildt ind i krydsornes gitter.

  6. Koøje: Rundt, glasdækket vindue i skibsside, der kan lukkes vandtæt. Ordet har charmerende lyd og kan hentyde til en persons ‘koøjne’. I interiørdesign kaldes runde badeværelses­vinduer ofte koøjer for at give maritim stemning.

  7. Pumpe: Anordning der flytter væsker, eksempelvis lænsevand, olie eller brændstof. Man pumper også cykler og muskler. Metaforisk kan man pumpe information ud af nogen. Let forståelig skibsdel der genkendes globalt.

  8. Radar: Elektronisk navigations­udstyr der sender radiobølger og viser ekkoer fra andre skibe eller land. I overført forstand siger man at have ‘noget på radaren’. Krydsord sætter pris på de fire velkendte bogstaver.

  9. Salon: Hovedopholds­rum på lystbåde og krydstogtskibe, ofte med sofaer og spisebord. Saloner findes også i frisør­branchen og kunstmiljøer. Ordet emmer af socialitet og står kækt mellem det maritime og mondæne.

  10. Skrog: Selve skibets krop uden rig. Bruges om vrag på land, fx ‘et gammelt bilskrog’. I psykologien taler man om et skrog af en idé. Fem bogstaver, to konsonant­klumper – perfekt krydsordsføde.

  11. Spant: Tværgående ribbe der giver skroget form og styrke; svarer til ribben på et skelet. I overført betydning taler man om et projekt i sit tidligste spant-stadie. Knap, historisk kerneord i skibsbygning.

  12. Sværd: Ned­klappelig plade midtskibs på mindre joller, giver stabilitet mod afdrift. Militært er et sværd et våben, hvilket skaber tvetydighed. En filosofs sværd er somme tider hans pen. Kort og kraftfuldt ord.

Skibsdel Krydsord på 6 bogstaver

Disse 8 ord på 6 bogstaver opfylder krydsord-ledetråden 'Skibsdel'.

  1. Banjer: Ældre søfartsudtryk for mandskabs­lukaf eller fælles opholdsrum om bord. I dag mest kendt gennem sømandsviser, men dukker stadig op i maritim litteratur. Kan beskrive enhver rummelig sovekabine, også på land, i ironisk tone.

  2. Fender: Ophængt gummipude der beskytter skroget mod kaj eller andre skibe. Udtrykket fender bruges også om bilens hjulkassebeskytter. I figurlig forstand spiller en person ofte rollen som fender i konflikter og tager stød for andre.

  3. Fordæk: Det dæk der ligger længst fremme i skibet, hyppigt anvendt til fortøjning eller passagerers fortrukne selfies. I overført betydning taler man om frontlinjen. Det mundrette, tostavelses ord passer smidigt ind i krydsordsskemaer.

  4. Gaffel: Trærundholt, der holder øverste bagkant af et gaffelsejl. Ordet kendes ellers som spise­redskab, hvilket skaber mangetydighed. I overført betydning kan en gaffel være et valgpunkt, hvor vejen deler sig. Sammensat i gaffelrig.

  5. Pulpit: Rustfri stål­bøjle helt forrest på dækket, fungerer som sikkerheds­gelænder. Navnet stammer fra prædikestol. I management-jargon kaldes den forreste talerstol også en pulpit. En kort, engelsk låneform anvendt af sejlere.

  6. Ræling: Øverste kant på skibsside, ofte med træafdækning. Populær i vendingen ‘hænge over rælingen’, når søsyge passagerer kaster op. Arkitekter bruger begrebet om alt gelænder. Kort, konsonantstærkt maritimt term.

  7. Trosse: Tykt, flettet reb til fortøjning eller bugsering. I dansk dialekt betyder trosse også at våge over nogen. Billedligt binder en trosse mennesker sammen. Ordet ligger godt i munden og i krydsord.

  8. Ventil: Lukke- og regulerings­anordning for væske eller gas; skibe har hundreder af ventiler. I psykologien taler man om ‘en ventil for vrede’. Kort ord med Latinsk klang, hyppigt i tekniske krydsord.

Skibsdel Krydsord på 7 bogstaver

Vi fandt 15 ord med 7 bogstaver, som matcher 'Skibsdel'.

  1. Bovport: Stor port i forskroget, typisk på bilfærger, som åbnes ved lastning. Kendt fra skibsulykker hvor bovporten svigtede. Billedligt bruger man ordet om en sårbar åbning i forreste linje, fx i sport eller politik.

  2. Capstan: Engelsk betegnelse for lodret, roterende spil på dæk, anvendt til at hejs­e ank­erkæde eller tovværk. Kendt fra gamle film hvor matroser går rundt om en capstan. Kan figurativt betegne et centrum, som folk kredser om.

  3. Dækshus: Overbygning på dæk, ofte indeholdende kabys, salon eller styrehus. Husejere kalder små redskabs­skure for dækshuse i spøg. Ordet skaber en hyggelig, gammeldags klang i krydsord, selvom det beskriver en praktisk struktur.

  4. Forluge: En luge placeret i forskibet til adgang for rigning, kædebrønd eller sejlstuve. Ordet kan også humoristisk betyde en træt persons øjenlåg der snart klapper i. Praktisk maritimt ord kendt af lystsejlere.

  5. Forpeak: Trekantet rum helt fremme under dækket, ofte brugt til tovværk eller ballast. Kan i figurlig forstand beskrive ‘spidskompetenceområdet’ i en organisation. Fremmed oprindelse gør det interessant som krydsords­løsning for søfolks­kyndige.

  6. Fribord: Den del af skrogets side som rager op over vandlinjen. Udtrykket bruges også juridisk om højde mellem kaj og gangbro. Som metafor er fribord den margen, man har før problemer skyller ind.

  7. Hækport: Nedadklappelig port i agterstavnen på offshore- og militærskibe til RIB-både eller dykkerhold. På lystbåde kaldes den badelem. Som billede åbner hækporten adgang til nye muligheder. En moderne skibsdel med action-præg.

  8. Kølsvin: Indvendig forstærkning langs kølen, gerne i træskibe. Forskere kalder det ‘ryghvirvlerne’ i skroget. Udtrykket bruges kærligt om personer der yder skjult støtte. Humoristisk ordspil med dyret svin, men helt maritimt.

  9. Lastrum: Indre rum under dæk hvor gods stues. I mentalt sprog taler man om hjerternes lastrum fuld af gamle minder. Ordet blander lasters dobbelte betydning: last som gods og last som dårlig vane.

  10. Læskærm: Aftagelig eller fast glas- eller lærredsskærm på dækket der bryder vind i cockpit. Campister bruger samme betegnelse. Udtrykket anvendes desuden metaforisk om psykologisk læ fra kritik.

  11. Pullert: Stærk jernpæl på skibet eller kajen til at fastgøre fortøjning. Byplanlæggere bruger pullerter som bil­stoppere. I overført sprog ‘står nogen som en pullert’ når de fast holder standpunkt. Kort, markant ord.

  12. Rigning: Samlet betegnelse for master, bomme, wirer, sejl og blokke. Udtrykket kan også betyde teknisk opsætning af events, fx lys­rigging. I overført forstand taler man om at rigge et argument til egen fordel.

  13. Rorblad: Den egentlige flade del af roret som vandet strømmer forbi. I billedligt sprog er rorbladet den konkrete handling bag visionen. Rigeligt med bogstaver til at drille krydsordsløsere.

  14. Skandæk: Det øverste, sammenhængende dæk på større sejlskibe; navnet stammer fra skanse. Historikere anvender ordet i beskrivelser af linjeskibes kanon­placeringer. Giver gammeldags bravur til enhver ordjagt.

  15. Tanktop: Øverste flade i en olie- eller ballasttank, udgør gulvet i næst­laveste dæk. I fitness-mode er en tanktop en ærmeløs t-shirt. Ledetråden ‘skibsdel’ giver den tekniske betydning, ikke garderoben.

Skibsdel Krydsord på 8 bogstaver

Vi har fundet 13 ord med 8 bogstaver til dit krydsord med 'Skibsdel'.

  1. Agterdæk: Det åbne eller halvåbne dæk helt bagude på skibet hvor passagerer ofte opholder sig. På fragtskibe bruges det til fortøjning og redningsudstyr. Udtrykket kan billedligt beskrive bageste sektion i busser, teatre eller organisations­diagrammer.

  2. Bovspryd: Fremspringende rundholt forude på traditionelle sejlskibe, hvor stagsejl og klud opsættes. I dag ses det på lystbåde til gennaker. Som metafor peger “bovspryd” på noget fremstrakt og modigt. Et romantisk ord i krydsord.

  3. Dækslast: Gods placeret åbent på dækket i stedet for i lastrum; kan være træstammer eller containere. Bruges billedligt om alt, der er tilføjet synligt oven på noget andet, eksempelvis ‘dækslast af regler’.

  4. Dæksluge: Rektangulær åbning med tætsluttende låg der giver adgang til lastrum, tanke eller motorrum. Populær i lystfartøjer som ventilation. I overført betydning kan en ‘luge’ være en mulighed der hurtigt skal lukkes.

  5. Finnekøl: Smalt, dybt stål- eller glasfiberblad under moderne sejlbåde som giver retnings­stabilitet. Kan som metafor være den egenskab der holder projekter på lige kurs. Ordet kombinerer dyrelignende “finne” med maritimt ‘køl’ og er derfor malende.

  6. Flagmast: Slank mast, ofte agter eller på brodæk, hvor nationalflaget hejses efter solopgang og nedtages ved solnedgang. På land ser man flagmasten i haver. Udtrykket bruges poetisk om stolthed eller status-symboler der vajer i vinden.

  7. Forstavn: Selve skrogets forreste lodrette kant, hvor plader mødes. I mundtlig slang kan man sige at nogen står i forstavnen, altså tager stødet først. Et gammelt, kort ord der stadig klinger af tjære og træ.

  8. Landgang: Flytbar bro eller stige mellem skib og kaj. Soldater taler om landgang i fjendtligt territorium. Billedligt betyder det at påbegynde et nyt kapitel. Ordet kombinerer handling og retning og derfor nemt at forstå.

  9. Lanterne: Navigation­slys som viser skibets kurs og position om natten. På land er lanterner hyggelige lys i haven. I politik taler man om ‘at gå med en rød lanterne’ når man ligger sidst i feltet.

  10. Skorsten: Rørformet udgang for motoremissioner; ofte malet i rederiets farver som kendetegn. Huse har også skorstene, så krydsordsløsere må læse ledetråden nøje. Kan beskrive høj, slank person i slang.

  11. Styrehus: Lukket brobygning på mindre fiskekuttere og coastere, ofte med varmeovn og kaffe­kopper. Billedligt kan et kontor fungere som styrehus for firmaet. Ordet giver hygge og myndighed i én pakke.

  12. Thruster: Sideværts propelanlæg i stævn eller hæk til manøvrering. I rumfart kaldes raketdyser også thrusters. Begrebet bruges om energiske personer der ‘thruster’ projekter frem. Engelsk låneord, let at kende.

  13. Vågeglas: Tykt glasfelt i dørk eller dæksluge der giver lys til rum nedenunder. Hospitals­personale kender vågeglas til infusioner, og ordet kan derfor snyde. Understøtter hyggelig maritim lysmetafor i puslespillet.

Skibsdel Krydsord på 9 bogstaver

Vi præsenterer her 18 ord med 9 bogstaver, der kan bruges til 'Skibsdel'.

  1. Ankerkæde: Massiv kæde af stållænker der forbinder ankeret med skibet og absorberer ryk. I overført tale kan en “ankerkæde” være enhver stærk, men lidt belastende forbindelse mellem to ting eller personer. Kæden opbevares i kædebrønden.

  2. Ankerspil: Maskinel tromle der hejs­es og sænkes ankeret med, ofte hydraulisk eller elektrisk drevet. Som billedsprog taler man om noget, der “spiller anker op” og bringer situationer i fastlåst ro. Ordet har charmerende, gammeldags klang.

  3. Bulbstævn: Pæreformet udbuling under vandlinjen i skibets forstavn der reducerer bølge­modstand. Ses tydeligt på moderne handelsskibe. Ordet forekommer også i tekniske miljø­debat­ter om brændstoføkonomi og CO₂. Et sammensat substantiv der fylder godt i rebus.

  4. Bunkerrum: Opbevarings­rum for skibets brændsels­olie, typisk placeret lavt i skroget. “At bunkre” betyder at fylde tanke op, og man kan spøge med at bunkerrummet derhjemme er fryseren fuld af pizzaer.

  5. Flybridge: Åben kommandoplatform oven på overbygningen på motoryachts, med styre­konsol og siddegrupper. Turister kalder det sol­dæk med rat. Ordet er lånt fra engelsk luftbro, og bruges bredt om forhøjede kontrolsteder også på land.

  6. Forcastle: Det ældre engelske ord for ‘bak’, altså forreste, hævede dæk. Sjældent talebrug i Danmark, men forekommer i romaner om sejlskibe. Billedligt taler man om at stå i forecastle, klar til at møde stormen.

  7. Gearkasse: Hus med tandhjul, der overfører motorkraft til propelleraksel. Begrebet bruges i alt fra cykler til industrimaskiner. Man siger, at nogen skifter gear mentalt. Ud over teknik giver ordet herlige konsonanter til krydsord.

  8. Kædebrønd: Dyb brønd under fordækket hvor ankerkæden stuves sikkert. Kan lugte af rust og hav. Som billedsprog er en kædebrønd et sted, hvor tunge bekymringer ligger samlet. Giver masser af konsonanter og æ-prikker.

  9. Lasteluge: Stor åbning i dæk hvor last løftes ned i lastrum. På lagerhaller bruges udtrykket også. ‘At holde en lasteluge åben’ betyder at bevare mulighed for, at nyt kan komme til. Lang, men letlæselig stavelse.

  10. Maskinrum: Område ombord hvor hovedmotor, generatorer og pumper er installeret. I figurligt sprog er maskinrummet den dybere del af organisationer hvor det virkelige arbejde foregår. Man taler om at ‘gå i maskinrummet’ politisk.

  11. Mesanmast: Den agterste mast på skibe med flere master, ofte lidt mindre end stormasten. I billedsprog er en mesanmast en sekundær støttepille i projekter. Ordet smager af klipperskibe og eventyrromaner.

  12. Propeller: Roterende skrue der omdanner motorens kraft til fremdrift gennem vand. I dagligtale kaldes et barne­hårspænd for ‘propeller’. Psykologisk kan tanker drive en videre som mentale skibspropeller. International stavning men dansk bøjning.

  13. Rorstamme: Aksel der forbinder rorbladet med styremekanismen. Kan i overført betydning være en moralsk rygrad der overfører beslutninger til praksis. Tekniske entusiaster elsker ordets præcision.

  14. Skansedør: Sidehængslet flugtvej i rælingen, åbnes når man ligger ved kaj. I organisations­kultur kan en skansedør betegne nødløsning som aktiveres under pres. Gammeldags militær klang passer godt i historiske krydsord.

  15. Slæbekrog: Massiv krog på dæk eller hæk til fastgørelse af slæbetrosse. Bilister har også slæbekroge. I figurlig form trækkes langsomme projekter frem i en slæbekrog. Ordet oser af rå styrke.

  16. Spilerbom: Let, teleskopisk bom der holder forsejl ude til siden under læns. Figurativt: et værktøj der åbner muligheder. Ordet kombinerer actionpræget ‘spiler’ og tekniske ‘bom’ – sjov i krydsord hvor man mangler vokaler.

  17. Vingespil: Horisontal tromle, drevet manuelt eller motorisk, til hejsning af last. I billedsprog er et vingespil den mekanisme der løfter humør. Ordet har romantisk, næsten eventyrlig, lyd men beskriver hårdt arbejde.

  18. Zinkanode: Offer­anode af zink, der ofres til galvanisk tæring for at beskytte skroget. Symbolsk kan man ofre en zinkanode for at skåne forholdet. Sjældent ord med bogstavet Z gør det attraktivt i krydsord.

Skibsdel Krydsord på 10 bogstaver

Vi fandt 8 ord med 10 bogstaver, som matcher 'Skibsdel'.

  1. Agterspejl: Den lodrette plade bagerst i skroget som motorbåde typisk monterer påhængsmotor på. Ordet optræder også metaforisk om alles ‘bagside’ – eksempelvis et firmas image set bagfra. Velegnet i krydsord, fordi det har særpræget stavning.

  2. Brandskott: Vandtæt og ildfast skot, der opdeler skibet for at hindre spredning af brand. Kontor­bygninger har lignende skot. I mental coaching tales om brandskotte følelser, altså sætte klare grænser.

  3. Hovedmotor: Den primære fremdriftsmotor, ofte en tung diesel på mange tusind hestekræfter. I billedlig forstand kaldes en leder eller nøgle-kompetence ‘hovedmotoren’ i virksomheden. God, robust kombination af dagligdags ‘hoved’ og mekanisk ‘motor’.

  4. Hæktruster: Tværskibs propelanlæg installeret i agter, som giver sideværts manøvredygtighed. I overført sprog er en ‘truster’ enhver hjælper der puffer projektet i den rigtige retning. Teknisk ord der blander dansk og engelsk lyd.

  5. Skibsskrue: Dansk synonym for propeller; ordet bruges i hverdagstale om alt roterende, fx køkkenudstyr. I figurlig form kan en person være en skibsskrue, der sætter tingene i gang. Længere ord med charmerende rytme.

  6. Targabøjle: Bøjleformet stativ over cockpit på speedbåde til lanterner, antenner eller vandski-liner. Biler har også targabøjler. Navnet stammer fra Porsche Targa. Eksotisk lydende ord der får krydsordsløsere til at smile.

  7. Turbolader: Anordning der udnytter udstødnings­gas til at øge motorens effekt, også i skibe. Bilentusiaster taler varmt om turbo. Metaforisk beskriver det en intensiverende faktor i karrieren. Sammen­sat ord med teknikglans.

  8. Udkigspost: Forhøjet position hvor besætning holder udkig; på sejlskibe kaldet stormastens kurv. Virksomheder opretter udkigsposter for trends. Malende ord der forbinder maritim romance med strategisk overblik.

Skibsdel Krydsord over 10 bogstaver

Vi har fundet disse 10 ord med mere end 10 bogstaver, der kan bruges i et krydsord med ledetråden 'Skibsdel':

  1. Ballasttank: Indvendig tank der fyldes med vand for at trimme og stabilisere skibet under sejlads eller lastning. Begrebet bruges symbolsk om skjulte vægte eller hemmeligheder, der balancerer menneskers følelsesliv. Giver mange bogstaver til krydsord.

  2. Krydsbjælke: Tværgående bjælker der fordeler belastninger mellem spanter. Arkitekter kalder også forbindelses­elementer i tagkonstruktioner krydsbjælker. Udtrykket kan betegne samarbejde mellem to afdelinger der støtter hinanden. Et teknisk, men poetisk ord.

  3. Lænseventil: Ventil i bunden der gør det muligt at pumpe vand ud af skibet. I overført betydning bruges ordet om processer der tømmer overskud eller frustrations­beholdere. Sammenstiller det maritime ‘lænse’ med tekniske ‘ventil’.

  4. Slæbetrosse: Tykt, syntetisk tov der forbinder slæbebåd og lænset skib. I folkeskolehumor bliver en stædig hund kaldt en slæbetrosse. Langt ord der fylder mange felter i krydsord, men giver dejlig maritim farve.

  5. Badeplatform: Fast eller udklappeligt dæk helt agter, tæt ved vandlinjen, hvorfra man kan bade, fiske eller entre tenderbåde. I figurativ forstand kaldes en social medie­konto også en “platform”. Ordet kombinerer fritidsstemning og teknik.

  6. Forskansning: Beskyttende rækværk på fordækket som havde militære rødder. I dag beskriver det ofte den forhøjede kant på åbne både. Figurativt er en forskansning enhver mental barriere man bygger op. Et dramatisk ord i krydsord.

  7. Rælingstøtte: Lodret stang der bærer rælingen og wires rundt om dækket. Designere bruger samme princip til altaner. På sin vis er rælingstøtter de diskrete kolleger der holder fællesskabets sikkerhed oppe.

  8. Styremaskine: Hydraulisk enhed, der omsætter rattets bevægelser til rorvinkel. IT-folk taler om styremaskinen bag et system. Udtrykket viser godt, hvordan teknik kan personificeres. Passer pænt i teknisk orienterede krydsord.

  9. Helikopterdæk: Forstærket platform, typisk agter eller midtskibs, hvor helikoptere kan lande. Hospitaler har også helikopterdæk. Symbol på moderne hurtig responstid og prestige, både til søs og på land.

  10. Redningsflåde: Oppustelig, lukket flåde som udløses automatisk, giver overlevelses­platform i nødsituationer. Familier omtaler humoristisk deres ekstra opsparing som redningsflåden. Længere ord, men med klar dramatik.

Vi håber, at du har fundet netop det skibsdel-navn, du manglede til dit krydsord, blandt vores 100 løsningsforslag.

Skal du bruge flere kneb og idéer til dine krydsordsopgaver? Besøg vores store samling af løsningsforslag her på Homepage.dk, hvor vi løbende opdaterer med nye ledetråde, tips og svar.

Har du kommentarer, forslag eller dine egne krydsordserfaringer, du vil dele? Skriv endelig en kommentar nedenfor eller tag kontakt – vi elsker at høre fra vores læsere og skabe et stærkt krydsordsfællesskab.

God krydsordshygge!
– Redaktionen på Homepage.dk

Fun Fact

Vidste du at...
SKATs TastSelv blev født i 1999 og havde i 2025 over 4,7 mio. årlige login-sessioner.

Hvorfor Homepage.dk?

I en tid hvor alting er AI og automatiseret, med fancy animationer og tracking alle vegne går vi den anden vej!

Manuelt kurateret linkkatalog - rent indhold, ingen form

Det er det gode gamle internet - som dengang far var dreng.