Skibsside Krydsord

Et enkelt ord med 2 bogstaver er velegnet til ledetråden 'Skibsside'.

1. Læ: Den side der vender væk fra vinden, hvor man finder læ og roligere forhold. Bruges også billedligt om den sikre eller beskyttede side i en situation, hvor man søger dækning, fordele eller mindre eksponering for konflikt og pres.

Her er 2 gode bud på ord med 4 bogstaver til 'Skibsside'.

1. Bord: En enkelt planke i skibssiden ved træbygning, som sammen med andre danner bordlægningen. Ordet viser også sprogets flertydighed, fordi bord i andre sammenhænge er et møbel, men her er det en del af skibets hud.

2. Side: Det helt generelle ord for en lateral flade eller retning, som i skibsside om skrogets venstre eller højre flade. Bruges i utallige overførte sammenhænge om holdninger, partier, blokke og synspunkter, hvor man vælger side.

Vi fandt 3 ord med 5 bogstaver, som matcher 'Skibsside'.

1. Klyds: Et gennemføringselement i ræling eller skibsside til føring af fortøjningsliner uden at skære. Klydset er en del af skibssidens udstyr, der fordeler belastning, beskytter klædningen og muliggør korrekt lineføring ved kaj.

2. Koøje: Et rundt vindue i skibssiden, som giver lys og ventilation til rum under dæk. Koøjer er ikoniske detaljer på skibe, ofte med skodder for søgang, og betegner også billedligt et lille, målrettet blik ud i verden.

3. Skrog: Skibets bærende krop, inklusive sider, bund og stævnpartier. Når man taler om skibsside, indgår skrogets sider som bærende flader for fribord, klædning, fendere og udstyr, og de bestemmer væsentlige hydrodynamiske og styrkemæssige egenskaber.

Disse 7 ord på 6 bogstaver opfylder krydsord-ledetråden 'Skibsside'.

1. Fender: En løs beskyttelsesanordning i gummi, skum eller oppustelig form, der hænges på skibssiden for at tage stød. Den skærmer skibssidens klædning mod slid og tryk ved kaj og sideværts fortøjning, og flyttes efter behov.

2. Flanke: En generel betegnelse for skibets side, ofte brugt taktisk eller beskrivende om angreb og manøvrer. Ordet anvendes bredt i overført betydning om sider i en konflikt, en organisation eller en sportslig opstilling, hvor fløje spiller roller.

3. Lovart: Vindsiden, den side mod hvilken vinden blæser. I praksis er lovartssiden ofte mere udsat for sø, sprøjt og belastning, og begrebet bruges også overført om den eksponerede eller pressede side i forhandlinger, konflikter eller konkurrencesituationer.

4. Læside: Den egentlige, fysiske læ-side af skibet, som er i vindskygge for master, overbygning og skrog. Ordet anvendes om valg af arbejds- eller ankerplads og kan metaforisk hentyde til et sted med ro og mindsket modstand.

5. Ræling: Den øverste kant eller gelænder langs dækkets side, hvor skanse eller skrog slutter. Rælingen markerer skibssidens top, bruges til sikring, fastgørelse og håndgreb, og kan bære beslag, klyds og spygatter til afvanding.

6. Skanse: Selve den beskyttende brystning langs dækkets rand, der udgør skibets øvre side mod søen. Den reducerer indtrængende vand, skærmer mod vindstød og belastninger, og tjener som forankringspunkt for beslag, liner og sikkerhedsliner.

7. Spygat: Afløb i skanseklædning eller ved ræling, der leder vand af dækket og ud gennem skibssiden. Spygatter forhindrer vandophobning, isdannelse og tyngde på dæk, og er afgørende for sikkerhed, særligt i hårdt vejr og tung sø.

Her er 5 gode bud på ord med 7 bogstaver til 'Skibsside'.

1. Bagbord: Skibets venstre side, når man ser frem mod stævnen. Udtrykket kan også bruges metaforisk om venstrefløjen eller den progressive retning, samt i sammenhæng med navigationsregler, lanternefarver og sikker manøvrering i tæt trafik.

2. Fribord: Højden fra vandlinjen op til skibets dæk eller skandæk, altså den synlige del af skibssiden over vandet. Fribord er et sikkerheds- og stabilitetsmål og bruges ved klassifikation, lastning, sødygtighed og vurdering af søegenskaber.

3. Isbælte: Forstærket bælte langs skibssiden i højder nær vandlinjen, dimensioneret til isgang. Isbæltet beskytter klædningen mod tryk og slid fra is, og ses på isklassede skibe, hvor skibssiden må tåle hårde, gentagne kontakter.

4. Skandæk: Overkanten af skroget, hvor dæk og skrogsiden mødes, ofte med markant linjeføring. Skandækket definerer skibssidens profil, bærer ræling, og er udgangspunkt for fendere, klyds og sideporte, ligesom det påvirker dræn og afstivning.

5. Sponson: En udbuling eller påbygning på skibssiden, der giver ekstra opdrift, stabilitet eller plads til udstyr. Sponsoner ses også på redningsbåde, krigsskibe og servicefartøjer, hvor de forbedrer søegenskaber og bærer arbejdsplatforme.

Vi har samlet 13 relevante ord med 8 bogstaver til ledetråden 'Skibsside'.

1. Ankerrør: Gennemføring i forreste del af skibssiden, hvor ankerkæden føres ind og ud. Ankerrøret udgør et robust hul i skibssiden, med forstærkning mod slid og slag, og kræver tætte arrangementer for at forhindre indtrængende sø.

2. Bordgang: En række planker eller plader lagt langskibs i skibssiden, også kaldet strake. Hver bordgang bidrager til skrogets form og styrke, og mønsteret af bordgange er centralt i klassisk træskibsbygning og moderne pladekonstruktion.

3. Bredside: Skibets lange side som historisk bar kanoner; at give en bredside er at affyre fra siden. Ordet bruges i dag figurativt om en kraftig, frontal kritik eller et massivt verbalt angreb, leveret samlet og målrettet.

4. Faldereb: Traditionel rebstige eller rækværk ved sideporten, sænket over skibssiden som adgang. Falderebet markerer den operative skibsside for ombord- og afstigning, og ordet bruges også ceremonielt om korrekt modtagelse og sikker adgang.

5. Hudplade: En enkelt plade i skibshuden, der sammen med andre danner skibssiden. Hudplader dimensioneres efter last, spænd og korrosionsforhold, svejses i mønstre, og kan udskiftes lokalt ved skader, slitage eller designændringer.

6. Klædning: Fællesbetegnelse for skrogets hud, både over og under vand, som danner skibssiden udadtil. Kan være i træ, komposit eller metal, og afgør tæthed, overfladefinish og modstand i vandet, samt vedligehold som maling og bundbehandling.

7. Landgang: En bro eller rampe, som lægges fra kaj til skibssiden for at boarde sikkert. Landgangen er fysisk forbundet med sideport eller dæk ved rælingen, og betegner også overført selve handlingen at gå om bord eller i land.

8. Langside: Skibets lange side langs skroget, modsætning til stævn og agter. Udtrykket forekommer også i andre kontekster, f.eks. stadioners langsider, men i maritimt sprog angiver det den flanke hvor man ofte lægger fendere, fortøjninger eller sideporte.

9. Sideport: En dør eller port i skibssiden, brugt til lastning, losning eller adgang for passagerer og mandskab. Sideporte er udbredte på ro-ro, krydstogtskibe og servicefartøjer, og kræver tætte, sikre lukninger og korrekt dræn.

10. Skibshud: Skrogets hud, den tætte beklædning der udgør den egentlige skibsside udadtil. Begrebet omfatter både planker og plader, over og under vand, og beskriver skallen som adskiller skibets indre fra havet og vejrets påvirkninger.

11. Styrbord: Skibets højre side, når man ser frem mod stævnen. Ordet bruges også billedligt som symbol for højrefløjen eller den konservative side i politik og debat, og som retningsangivelse i maritime beskrivelser og ordrer om manøvrering.

12. Vindside: Den side der er vendt direkte mod vinden og derved mest påvirket af vejr og sø. Udtrykket bruges i sejladsplanlægning, trim og manøvrer, men kan også metaforisk betegne den udfordrede side i en sag eller debat.

13. Yderside: Den udvendige side af skroget, direkte eksponeret for vand, vejr og berøring. Her ses maling, anti-fouling, mærker og eventuelle skader, og det er denne side, der kontakter kaj, fendere og andre fartøjer ved manøvrering.

Her er 6 gode bud på ord med 9 bogstaver til 'Skibsside'.

1. Bordvandt: En kraftig, ofte forstærket bordgang langs skibssiden, der tager stød, belastninger og øger stivhed. Bordvandt beskytter særligt udsatte områder og fungerer som strukturelt bælte, vigtig for ældre træskibe og æstetisk markant på klassiske skrog.

2. Inderside: Den indvendige side af skroget, vendt ind mod rum, spanter og stringere. Indersiden bærer isolering, forhudning, forstærkninger og gennembrydninger til koøjer og porte, og den afspejler skibssidens strukturelle opbygning og vedligeholdelsesbehov.

3. Lasteport: En særlig sideport beregnet til varer, paller eller køretøjer, placeret i skibssiden for effektiv lastning. Lasteporte integreres i skrogets struktur, tætnes mod sø, og betjenes med ramper, hejs eller roll-on systemer.

4. Sideskrog: Et sekundært skrog placeret på siden af hovedskroget, som på katamaraner eller trimaraner. Sideskroget definerer en markant skibsside mod vandet og giver bredde, opdrift og stabilitet, med egne flader og hydrodynamiske egenskaber.

5. Skrogside: Den ydre flade på skroget langs skibets sider. Begrebet dækker både den del over vandlinjen og den del under, og det er her man ser pladeopdeling, fremførte strøg, styrkende bælter, samt mærker som vandlinje og lastemærke.

6. Vandlinje: Linjen hvor vandoverfladen møder skibssiden, synlig som farveskifte eller markeret streg. Vandlinjen bruges til trimkontrol, estetisk proportionering og vurdering af last, og den adskiller topsides fra undervandsklædning på skroget.

Til ledetråden 'Skibsside' fandt vi 3 passende ord på 10 bogstaver.

1. Lastemærke: Mærke på skibssiden, der angiver maksimal tilladt dybgang under forskellige farvande og årstider. Lastemærket er et sikkerheds- og lovkrav, bruges ved lastning og inspektion, og signalerer skibets fribord og reserveopdrift.

2. Skrogflade: Den sammenhængende flade af skroget, hvor skibssiden udgør en væsentlig del over og under vand. Skrogfladens form påvirker modstand, stabilitet og våd overflade, og indgår i beregninger af ydelse, trim og brændstofforbrug.

3. Skrogplade: En enkelt stål- eller aluminiumsplade, der udgør et felt af skibssiden i pladekonstruktion. Skrogplader svejses på spanter og stringere, og deres tykkelse, inddeling og knækkede flader bestemmer styrke, vægt og vedligeholdelsesbehov.

Vi har fundet disse 10 ord med mere end 10 bogstaver, der kan bruges i et krydsord med ledetråden 'Skibsside':

1. Bordlægning: Den samlede beklædning af skibssiden, i træ eller plade, der danner skrogets hud. Bordlægningen bestemmer stivhed, tæthed og overflade, og kan være klink- eller karvelbygget, eller udført i stål- og aluminiumsplader på spanter.

2. Fenderliste: En skinner eller liste langs skibssiden, der tager imod stød ved kaj, broer og andre fartøjer. Fungerer som gnidnings- og stødbeskyttelse, ofte i gummi eller hårdt træ, og er et praktisk og synligt element af skibssiden.

3. Klinkbygning: En byggemetode hvor bord i skibssiden overlapper som skæl, der giver stivhed og dræn. Klinkede sider ses på nordiske træbåde og klassiske skibe, og de danner en karakteristisk skibsside med synlige overlap og nagler.

4. Sprøjteliste: En liste eller profil langs skibssiden, ofte på hurtiggående skrog, som bryder og afleder sprøjt. Den holder skibssiden og dækket tørrere, forbedrer komfort og sigt, og kan samtidig give lille løft og stabilitetsbidrag.

5. Karvelbygning: En byggemetode hvor bord lægges kant mod kant for en glat skibsside. Karvel giver jævn overflade, let maling og mindre modstand i vandet, udbredt på større træskibe og i designs der ønsker tydelige, rene skrogflader.

6. Landgangsport: En sideport dedikeret til persontrafik, hvor landgangsbro og sikkerhedskontrol etableres. Porten er udskæring i skibssiden med tætte døre, og forbinder skibet til kajens faciliteter ved ombord- og afstigning på passagerskibe og færger.

7. Skanseklædning: Den opbyggede brystning eller beklædning langs dækkets kant, som danner en beskyttende skibsside over selve fribordet. Den holder søen ude, giver afskærmning for besætning og udstyr, og bærer ofte spygatter, klyds og rælingsbeslag.

8. Pladebeklædning: Den samlede beklædning af skibssiden med metalplader, som udgør skibets hud i moderne stål- og aluminiumsbyggeri. Inddeles i felter med longitudinale og tværskibs forstærkninger, og dimensioneres efter klasseregler og driftens belastningsprofiler.

9. Overvandsklædning: Den del af skibssidens klædning der ligger over vandlinjen, ofte malet i anden farve end bunden. Overvandsklædning påvirker æstetik, solpåvirkning og vedligehold, og er synligt område med koøjer, fenderlister og maling.

10. Undervandsklædning: Skibssidens del under vandlinjen, hvor bundmaling og anti-fouling beskytter mod begroninger. Undervandsklædningen er afgørende for modstand og fart, og den udgør den skjulte skibsside, der kræver dokning og grundig inspektion.

Tak fordi du læste vores samling med 50 forskellige løsningsforslag til krydsord med ledetråden Skibsside. Vi håber, du har fundet det, du søgte - enten direkte i listen eller som inspiration til at afgrænse det rigtige ord i dit krydsord.

Hvis du stadig er i tvivl, kan det hjælpe at sammenholde forslagene med kendte bogstaver fra krydset eller tænke i synonymer og mere tekniske maritime termer. Prøv flere varianter fra listen, tjek antallet af bogstaver, og lad de krydsende ord guide dig. Har du brug for mere konkret hjælp, er du velkommen til at skrive en kommentar eller bruge søgefeltet på siden.

Du kan finde flere løsningsforslag og inspiration til krydsord og ordgåder på Homepage.dk. Vi opdaterer løbende vores samlinger, så kig forbi igen - og held og lykke med dit krydsord!