Skik Krydsord

Velkommen til Homepage.dk’s store guide til krydsord med ledetråden Skik. Som din trofaste krydsordsekspert har jeg her samlet hele 100 forskellige løsningsforslag, så du aldrig løber tør for idéer, når du sidder med blyanten på tværs.

I krydsordssammenhæng kan ordet skik dække over både traditioner, vaner, kutymer og adfærdsmønstre – og det er netop denne fleksibilitet, der gør skik til et populært og alsidigt krydsordsord. Det er et kort og ofte anvendt ord, som stiller krav til både fantasi og ordforråd, når man skal finde den helt rigtige løsning.

På Homepage.dk har vi ikke kun listet de 100 mulige svar, men til hvert løsningsforslag har vi også udarbejdet en fyldestgørende beskrivelse. Så udover at få krydset af i din krydsord, kan du også udvide dit ordforråd, få ny viden om hvert enkelt ord og blive lidt klogere på de mange facetter af ’skik’.

Gå på opdagelse og find din næste eureka-oplevelse i vores omfattende oversigt. God fornøjelse med krydsordsløsningen – og husk, at størstedelen af krydsordets glæde ligger i netop at lære nyt!

Skik Krydsord på 3 bogstaver

Her er 5 gode bud på ord med 3 bogstaver til 'Skik'.

1. Buk: At bøje overkroppen let som tegn på respekt, ofte ved modtagelse af priser eller foran kongehus. I Danmark ses bukkene mest blandt uniformerede gardere og ved scenekunstneres applaus.

2. Nik: En lille, men meningsfyldt bevægelse med hovedet, der anerkender nærvær, tak eller fælles forståelse. Nik bruges i situationer, hvor håndtryk er upraktisk, og fungerer som lynhurtig høflighedsmarkør.

3. Pli: Et kort, slagkraftigt ord for den medfødte eller tillærte fornemmelse for god takt og tone. Pli viser sig i evnen til at tilpasse sig situationen, tage hensyn og undgå at støde andre.

4. Sed: Et gammeldags ord, man møder i klassiske tekster, oftest i dobbeltheden 'skik og sed'. Betegner moralvaner og leveregler, der anses for naturlige i et givent samfundslag.

5. Sæd: Ikke den biologiske betydning, men den arkaiske brug som synonym til skik. Ordet ses i 'folkesæd' og 'landsæd' og peger på de levemåder, som kendetegner en egn eller stamme.

Skik Krydsord på 4 bogstaver

Vi præsenterer her 7 ord med 4 bogstaver, der kan bruges til 'Skik'.

1. Brug: Et gammelt dansk ord for skik, som lever videre i vendingen “skik og brug”. Brug omhandler alt fra høflighedsregler til landbrugspraksis og juridiske rettigheder baseret på lang tids benyttelse.

2. Hævd: Lovmæssigt begreb, hvor en praksis bliver retlig norm, fordi den er udøvet 'åbent, uafbrudt og fredeligt' i lang tid. Illustrerer hvordan skik bogstaveligt talt kan få lovkraft.

3. Mode: Den aktuelle, men flygtige form for skik omkring beklædning, hår, interiør og digital adfærd. Mode afspejler tidens smag og sociale signaler, men bliver ofte selv til tradition, når nok tid er gået.

4. Norm: En fælles standard for, hvad gruppen opfatter som acceptabel eller ønskelig adfærd. Normer kan være eksplicitte regler eller bare tavs forventning, men de former vores valg, omgangsformer og moralske kompas.

5. Skik: Ordet betegner selve den etablerede måde at gøre tingene på, hvad enten det handler om højtider, daglig omgangstone eller sociale formaliteter. “Skik” kan dække alt fra bordmanerer til nationale ceremonier og kulturelle normer.

6. Takt: Evnen til at ramme den rigtige balance mellem direkte tale og hensyn. Takt spiller en stor rolle i diplomati, familieforhold og kollegiale relationer, hvor ord kan skabe enten fred eller krig.

7. Vane: Udtryk for det, som gentages næsten uden at man tænker over det. Vaner kan være personlige, men ordet bruges også kollektivt om sociale og kulturelle mønstre, der definerer normal adfærd i samfundet.

Skik Krydsord 5 bogstaver

Disse 6 ord på 5 bogstaver opfylder krydsord-ledetråden 'Skik'.

1. Habit: Kommer via fransk fra latin og betyder egentlig beklædning, men bruges i daglig tale om en indgroet vane. Man taler om rygehabit, morgenhabit eller arbejdshabit, alt sammen gentagelsesprægede mønstre.

2. Manér: Stammer fra fransk “manière” og henviser til en persons ydre fremtræden og omgangsform. Manerer kan roses som dannede eller kritiseres som dårlige, men de afslører ofte social baggrund og tilhørsforhold.

3. Modus: Latin for måde eller metode, viderebragt til dansk som et lidt højtideligt udtryk. Man kan være i en bestemt modus operandi, altså en karakteristisk fremgangsmåde, der gentages og genkendes.

4. Nisse: Et mytisk væsen, som ifølge dansk folketro bor på loftet og kræver risengrød. Nutidens juledekorationer og nissedrillerier fastholder skikken og familiernes fortælletradition omkring det småkarske husvæsen.

5. Snaps: Krydret brændevin serveret til sild og højtider. At skåle i snaps er både alkoholkultur og socialiserende skik, ofte ledsaget af nubbeviser, hvor lattermilde sangtekster binder selskabet sammen.

6. Toast: Den formelle eller uformelle skåltale, hvor et glas løftes til ære for værten, brudeparret eller fødselaren. Toasten følger faste regler om øjenkontakt, klirren og høfligt nip før man sætter glasset.

Skik Krydsord 6 bogstaver

Vi har fundet 8 ord med 6 bogstaver til dit krydsord med 'Skik'.

1. Advent: De fire søndage før jul, hvor man tæller ned med kranse, kalenderlys og smågaver. Adventsritualet bygger forventning, giver struktur på december og indvarsler den store juletradition.

2. Højtid: En kalenderfast periode med religiøs eller kulturel betydning, hvor særskilte skikke træder i kraft. Jul, påske, id-al-fitr og nytår er eksempler, hvor rutiner, mad og omgangsformer ændres markant.

3. Kutyme: Et låneord fra fransk, der beskriver de forventninger til adfærd, som man antager alle kender. Kutyme bruges især om erhvervsliv, retspraksis og diplomati, men også om almindelig høflighed.

4. Majbål: I visse egne tændes bål 1. maj for at fejre forår og arbejdernes internationale kampdag. Skikken kombinerer politisk manifestation med ældgamle ildritualer mod mørke og kulde.

5. Plejer: Det talte sprogs henvisning til den uformelle regel: 'Det plejer vi at gøre sådan.' Plejer lever højt på gruppens hukommelse og falder ofte sammen med modstand mod forandring.

6. Ritual: Et formaliseret handlingsforløb med symbolsk betydning, der ofte har rødder i religion eller magi. Ritualer skaber fællesskab og struktur, hvad enten det gælder bryllup, barnedåb eller daglig kaffepause.

7. Rutine: Gentagen handling, som med tiden bliver automatisk og effektiv. Rutiner er ofte personlige, men ordet bruges også om procedurer på arbejdspladser, i hæren eller i trafikken, hvor sikkerhed afhænger af forudsigelighed.

8. Skikke: Flertalsformen betoner mangfoldigheden af lokale, regionale eller familiebundne praksisser. Skikke spænder fra særlige madretter til dialekter eller dansetrin, der bæres videre fra generation til generation.

Skik Krydsord 7 bogstaver

Disse 8 ord på 7 bogstaver passer til krydsord-ledetråden 'Skik'.

1. Anstand: Beskriver den værdige og taktfulde måde at føre sig frem på, som man forventer af voksne mennesker. Anstand kan være et spørgsmål om påklædning, sprogbrug eller mådehold i følelser og gestik.

2. Bryllup: En juridisk og ofte religiøs ceremoni fulgt af reception, bryllupskage, brudevals, taler og natmad. Bryllupsritualet indeholder mange skikke: ris-kast, kys under sløret og dans ved brudens slæb.

3. Bålfest: Samlende begivenhed omkring ildsted, hvor der synges, fortælles historier og ristes pølser. Bålet har rensende symbolik og fungerer som socialt centrum ved midsommer, spejderlejre og indvielser.

4. Lagkage: Flere lag lyse bunde med creme, syltetøj og pynt. Lagkagen er obligatorisk til fødselsdagsfejringen og bæres ind med lys, sang og hurra, hvorefter den skæres rituelt af hovedpersonen.

5. Praksis: Det faktiske, konkrete gøreri i modsætning til idé eller teori. Udtrykket bruges både om professionelt arbejde og om hverdagens rutiner, hvor man taler om en fast praksis for løsning af opgaver.

6. Påskeæg: Hule æggeskaller, chokolade eller papmaché fyldt med slik – symbol på forår og opstandelse. Skikken indbefatter æggejagt i haven, dekoration og udklip af gækkebreve, som gør påsken legerig.

7. Rituale: Den konkrete udførelse af et ritual, tit med bestemte ord, bevægelser eller genstande. Bruges både om kirkelige handlinger, sportsholds indløbsceremonier og personlige lykkebringende forberedelser.

8. Sædvane: En ældre, juridsk klingende form for vaner og kutymer, som over tid har fået karakter af uskrevne regler. Begrebet bruges ofte i arveret, lokalret og folkeret, men dækker også dagligdags traditioner.

Skik Krydsord 8 bogstaver

Her er 13 muligheder på 8 bogstaver, der passer til 'Skik' i dit krydsord.

1. Andesteg: Julet hovedret fyldt med svesker og æbler, serveret med brunede kartofler. Skikken afløste gås under borgerlig opblomstring og er nu næsten obligatorisk på juleaften hos mange danske familier.

2. Barnedåb: Kirkelig handling, hvor spædbarnet modtager navn og velsignelse. Dåben efterfølges af brunch eller frokost med taler og dåbskage. Skikken markerer både religiøs indlemmelse og familiens sociale fejring.

3. Bordskik: Reglerne for, hvordan man sidder ved bordet, bruger bestik og fordeler tallerkener. Bordskik lærer børn at tygge med lukket mund og voksne at vælge det rigtige glas uden at spilde vin.

4. Bordvers: Et kort rim eller bøn før måltidet, typisk i børnefamilier og spejderkredse. Bordverset minder deltagerne om taknemmelighed og rammesætter måltidet som fælles, ikke blot biologisk, begivenhed.

5. Ceremoni: En offentlig eller privat handling med fastlagt forløb, hvor symboler, taler og ritualer vægtes højt. Fra grundlovsdag til studenterhuer – ceremonier markerer overgang, anerkendelse og fælles identitet.

6. Etikette: Det system af detaljerede anvisninger for korrekt opførsel, særligt ved officielle sammenhænge. Etikette omhandler borddækning, klædekoder, titler, tiltaleformer og ceremonielt hierarki, men påvirker også moderne kontorkultur.

7. Festskik: Omhandler alle de ritualer, der knytter sig til fejring: pynt, sange, gaver, taler og menuer. Festskikke adskiller mærkedage fra hverdage og viser, hvordan man ærer gæster, modtagere eller traditionen selv.

8. Håndtryk: Den klassiske danske hilsen i forretnings- og privatliv. Håndtrykket signalerer tillid, lighed og høflighed. Under corona blev skikken sat på pause, hvilket viste dens ellers selvfølgelige betydning.

9. Kagebord: Anretning med overdådige kager ved dåb, bryllup eller fødselsdag. Kagebordet fungerer som kulinarisk showoff, hvor værtinden viser bagetalent, og gæsterne kommenterer flødeskummets konsistens med ærlig respekt.

10. Luciadag: Den 13. december vandrer hvide luciabrude med lyskranse og sang gennem skoler, kirker og plejehjem. Svensk import fra 1940’erne, men nu dybt rodfæstet dansk vintertradition med fokus på lys i mørket.

11. Pindemad: Fingerfood anrettet på tandstik ved receptioner. At balancere pindemadder med glas i én hånd er en uofficiel disciplin, men skikken gør det muligt at mingle uden at sidde ned.

12. Protokol: Optegnelse af formelle beslutninger eller et sæt stive ceremonielle regler ved hof, diplomati og officielle besøg. Protokol bestemmer rangorden, taletid, påklædning og alt det, der skal se ubesværet ud.

13. Skåltale: Kort eller lang tale før drikketåren, placeret efter fast rækkefølge ved store middage. Skåltalen kombinerer humor, tak og ære, mens den officielle toastmaster holder styr på tur-tagningen.

Skik Krydsord 9 bogstaver

Disse 12 ord på 9 bogstaver opfylder krydsord-ledetråden 'Skik'.

1. Fastelavn: En dansk forårs­skik med rødder i katolsk fasteforberedelse: tøndeslagning, udklædning, fastelavnsboller og kattedronning. Børn oplever her et ritualiseret karneval, mens voksne dyrker forstadier til fasten – eller bare hygge.

2. Folkedans: Gruppedans med musik fra violin og harmonika, hvor trin og dragter fastholder landbokultur. Folkedansforeninger træner hver uge, så kulturarven ikke går tabt i fitness-centre og TikTok.

3. Folkeskik: Ordet samler de uskrevne normer, som hele befolkningen tilslutter sig: køkultur, hilseformer, takt og tone i offentlig transport. Folkeskik fungerer som socialt smøremiddel og viser hensyn til det fælles rum.

4. Hilseform: Den ritualiserede måde at anerkende et møde på, fra håndtryk til kindkys eller buk. Hilseformer varierer meget mellem kulturer, men fungerer overalt som første skridt til fredelig interaktion.

5. Høflighed: En indre og ydre disciplin, der viser respekt gennem ordvalg, tonefald og gestik. Høflighed kan virke formel, men gør samvær gnidningsløst, fordi alle ved, man bliver behandlet ordentligt.

6. Kaffebord: En samling af kaffe, the og kager opstillet på langbord, ofte til mindesamvær eller menighedsarrangementer. Skikken betoner hygge, fællesskab og et imponerende udvalg af hjemmebagte klassikere.

7. Klapsalve: Samlet bifald fra publikum, der følger helt faste koder: man klapper kunstnerne ind, ud og eventuelt op igen. Varighed, tempo og rejse-sig-op viser hvor begejstret man er.

8. Kulturarv: Summen af materielle og immaterielle traditioner, som et samfund ønsker at bevare. Fra gamle bindingsværkshuse til sangskatte og håndværksteknikker – kulturarven er institutionaliseret skik med historisk stempel.

9. Risengrød: Dobbeltfunktion som vinterspise og nissens livret. Traditionelt serveret med kanelsukker og smørklat, ofte juleaftens forret. Retten er blevet skik, fordi den er simpel, varmende og kulturelt ladet med nostalgi.

10. Sankthans: Midsommerfesten den 23. juni, hvor man tænder bål, synger 'Midsommervisen' og brænder heksen af. Skikken stammer fra hedensk solkult og kristen helgendag, men fungerer i dag som social sommermarkør.

11. Spiseskik: Et bredere begreb end bordskik, idet det også omfatter kulturelle madrestriktioner, serveringsritualer og måltidernes indbyrdes rækkefølge. Spiseskikke afslører både religion, geografi, klasse og historiske forbindelser.

12. Tradition: En videreført praksis, der rækker tilbage i tiden og gentages bevidst for at fastholde kulturel identitet. Begrebet spænder fra nationale højtider til små familierytualer, der holder sammen på fortællinger.

Skik Krydsord på 10 bogstaver

Disse 13 ord på 10 bogstaver opfylder krydsord-ledetråden 'Skik'.

1. Begravelse: Afslutningsritual, hvor afdøde følges til grav eller krematorium. Skikken indeholder salmer, bårebuketter, mindetale og kaffe­bord. Skaber mulighed for kollektiv sorgbearbejdelse og respektfuld afsked.

2. Ceremoniel: Beskriver selve regelsættet og de praktiske detaljer omkring en ceremoni. Det kan omhandle rækkefølge af talere, placering af faner eller hvilke trommehvirvler, der følger statsministerens ankomst.

3. Folkedragt: Lokal variant af historisk hverdags- og festtøj, bevaret igennem dans og opvisninger. Broderier, huer og forklæder afspejler egnsspecifikke skikke, der engang signalerede civilstand og velstand.

4. Fredagsbar: Uformel samling af kolleger eller studerende fredag eftermiddag, hvor ugens arbejde skylles ned med øl. Skikken styrker socialt netværk og skaber overgang fra arbejdsliv til weekend.

5. Fyrværkeri: Lysende krudtblomster på himlen, som afslutter året og skræmmer onde ånder væk. Dansk lov tillader nytårsfyrværkeri i begrænset periode, men skikken er stadig buldrende populær.

6. Fællessang: At synge sammen fra højskolesangbogen eller fodboldtribunen er dansk social lim. Fællessangen fungerer som folkelig liturgi, der styrker samhørighed uanset politisk standpunkt eller generationskløft.

7. Klædedragt: Samlebetegnelse for traditionel påklædning, der angiver social status, religiøs tilhørsforhold eller lokal identitet. Klædedragter bærer æstetisk historie og viser, hvordan skik væves ind i tekstil og snit.

8. Konvention: Et sæt anerkendte spilleregler, ofte indgået gennem aftale eller lang tids praksis. I international ret betyder ordet traktat, men til hverdag dækker det også sociale regler for tøj, tale og høflighed.

9. Sedvaneret: Et juridisk område, hvor praksis får karakter af retlig regel uden formel lov. Sedvaneretten viser, hvordan skik institutionaliseres; eksempler findes i international ret og ældre lokalretlige bestemmelser.

10. Skikogbrug: Det fasttømrede udtryk, der samler to sider af samme sag: hvad man bør gøre, og hvordan man plejer at gøre det. Bruges tit som titel på etikettebøger og kolde bemærkninger til teenagere.

11. Smørrebrød: Lag-på-lag kunstværk af rugbrød, pålæg og pynt. At arrangere smørrebrød kræver indforstået skik: fisk først, dernæst kød, så ost. Kombinationen af æstetik og mæthed er dansk frokostkultur destilleret.

12. Snapsesang: Fællessang sunget mellem rugbrød og dram, gerne med lokal dialekt og lumre rim. Snapsesange sætter rytme på frokosten og legitimerer hyppig hældning i glassene under latter.

13. Vagtparade: Det ceremonielle vagtskifte ved Amalienborg, hvor Den Kongelige Livgarde marcherer med musik. Skikken tiltrækker turister og markerer militær præcision, kongelig tilstedeværelse og national identitet.

Skik Krydsord over 10 bogstaver

Vi har fundet disse 28 ord med mere end 10 bogstaver, der kan bruges i et krydsord med ledetråden 'Skik':

1. Fredagskage: Kontortradition, hvor medarbejdere på skift tager kage med om fredagen. Skikken belønner fællesskab og fungerer som sød motivationsfaktor, samtidig med at bagemissere skaber samtalestof.

2. Højtidsskik: Samlebetegnelsen for de særregler, som gælder i en højtid: julepynt, kirkegang, faste, gaver eller flaghejsning. Højtidsskikke forbinder familien med historien og skaber rytme i årets gang.

3. Julefrokost: Sild, snaps, leverpostej og alt for mange små glas i selskab med kolleger eller familie. Julefrokosten er både social lim og risiko for pinlige øjeblikke; en skik næsten umulig at aflyse.

4. Nytårsløfte: Den personlige tradition med at forpligte sig til bedre vaner efter midnat. Løfterne spænder fra rygestop til maratontræning og udtrykker ønsket om fornyelse, selvom de ofte brydes hurtigt.

5. Nytårstorsk: Før champagne og kransekage kom på mode, var kogt torsk med sennepssovs fast nytårstradition. Skikken lever endnu i nogle hjem som nostalgisk minde om fattig-rigdom og fiskerination.

6. Ringridning: Sommerlig ridderleg med rødder i militær træning: ryttere forsøger i fuld galop at samle små messingringe på lanse. Sønderborg og Aabenraa holder store ringriderfester med optog og folkedans.

7. Sølvbryllup: Festlig markering af 25 års ægteskab. Traditionerne tæller æresport, morgenmusik, klokkeringning og formidabel mængde lagkage, der viser respekt for parrets vedholdenhed og kærlighed.

8. Adventskrans: En cirkel af gran og bånd med fire lys, som tændes et efter et hver søndag i advent. Kransen kombinerer kristen symbolik og nordisk vinterpynt og samler familien om faste søndagsritualer.

9. Højskolesang: Sangtradition grundlagt af Grundtvig, hvor morgensamling med 'Den blå bog' kombinerer poesi, historie og fællesskab. At kunne flere vers udenad er stadig dannelsesmærke i visse kredse.

10. Julekalender: Pap, chokolade eller tv-serie – alle former deler idén om at åbne en ny låge dagligt fra 1. til 24. december. Skikken stammer fra Tyskland, men er blevet uadskillelig fra dansk jul.

11. Konfirmation: Overgangsritual for unge, som bekræfter dåben, får blåmandag og pengegaver. Selvom kirkelig, fungerer skikken ofte som sekulær fest med livretten stegt flæsk, taler, sang og blå klipklapper.

12. Mortensaften: Den 10. november spiser man traditionelt and eller gås til minde om biskop Martin af Tours. Legenden fortæller, at gæs røbede hans gemmested, og skikken blev at spise hævnens fugl.

13. Pinsefrokost: Tredje og mindst kendte af de danske højtids­frokoster. Menuen ligner påskefrokost, men stemningen er sommerlig, ofte i have med hvidt flag og blomsterkranse. Skikken binder kristen helligdag til grillhygge.

14. Påskefrokost: Forårsversionen af den store smørrebrødsbuffet med marinerede sild, lam og citronmåne. Skikken er mindre vild end julefrokosten, men markerer vinterens afslutning og fornyelse.

15. Torsdagsfisk: Ældre katolsk-inspireret skik med fisk på menuen torsdage, hvor kød var forbudt. Begrebet lever videre i soldater- og kantinemadplaner, hvor fiskeretten stadig kaldes 'torsdagsfisk' af tradition.

16. Fastelavnsris: Bundt af pyntede birkegrene med slikposer, brugt til børns leg og som symbolsk pisk, der skulle drive sygdom ud. Skikken er både pynt, legetøj og reminiscens af oldgammel frugtbarhedsmagi.

17. Fremgangsmåde: Det nøgterne ord for den metode, man normalt vælger til løsning af en opgave. På laboratoriet, i køkkenet eller i klasselokalet sikrer en fast fremgangsmåde, at tingene gøres korrekt hver gang.

18. Juletradition: Alt det, danskerne forbinder med jul: juletræ, andesteg, pakkeleg og salmer. Juletraditioner udgør måske årets mest sedimenterede skikke og kombinerer hedensk solhvervsfest med kristen fejring og moderne forbrug.

19. Nationaldragt: En symboltung klædedragt opfattet som repræsentativ for nationen. Bruges ved folkedanse, koncerter og turisme, hvor den demonstrerer historisk kontinuitet, fællesskab og national selvforståelse.

20. Rådhusklokker: Når rådhusklokkerne slår tolv, skåler man i champagne, jonglerer med kransekage og hopper ind i det nye år fra sofaen. Klokkernes bimlen udgør et auditivt ritual, der synkroniserer festglæden.

21. Uskrevneregel: En regel, alle kender og efterlever, men som aldrig står nedfældet på papir. Uskrevne regler styrer køkultur, gavegivning, smalltalk og fordeling af opvasken, og man opdager dem ofte kun ved at bryde dem.

22. Søndagsfrokost: Afslappet men ritualiseret måltid med rugbrød, sild, leverpostej og snaps omkring middagstid. Skikken giver familien fast samlingspunkt, hvor ugens begivenheder vendes, før hverdagen begynder igen.

23. Fødselsdagssang: “I dag er det…” eller “Der er noget i luften” – hvilket nummer vælges, varierer, men skikken er urokkelig. Sangen ledsages af flag, klap og ‘hurra’, som strukturerer hele fejringen.

24. Kulturtradition: Et samlende ord for de kunstneriske, religiøse og sociale skikke, der definerer en bestemt kultur. Begrebet bruges i forskning, turisme og politik til at forklare, hvorfor folk handler, som de gør.

25. Hestevognskørsel: Brug af hestetrukken vogn ved bryllup, turistture eller by-jubilæer. Skikken vækker nostalgi, skaber festlig stemning og repræsenterer langsommere tempi fra før bilens æra.

26. Processionsoptog: Højtidsmarch gennem byens gader med faner, blomster eller relikvier. Optoget markerer alt fra studenter­huer til sportssejre, og deltagerne følger fast koreografi, musik og rute.

27. Sønderjyskkaffebord: Legendarisk sydjysk konkurrence i lag- og tørkager; mindst syv bløde, syv tørre og syv småkager. Skikken stammer fra forsamlingshusene under preussisk tid og hylder stadig gæstfriheden med sukkerchok.

28. Dronningensnytårstale: Den årlige tv-transmitterede tale 31. december kl. 18.00, hvor monarken samler nationen og siger 'Gud bevare Danmark'. At lytte, skåle og råbe 'skål, dronning' er indgroet national skik.

Vi håber, at du har fundet netop dén løsning på “Skik” til dit krydsord, som du søgte. Med 100 forskellige forslag skulle der være noget for enhver smag – lige fra klassiske begreber til mere utraditionelle bud.

Skulle du mangle inspiration til andre ord eller have brug for flere idéer til svære ord, så kig endelig forbi vores krydsordsektion. Vi tilføjer løbende nye oversigter og tips, så du altid kan få en hjælpende hånd, når bogstaverne driller.

Tak fordi du læste med hos Homepage.dk. Du kan finde flere løsningsforslag, inspiration og krydsordsguider her: www.homepage.dk/krydsord

God fornøjelse med dit næste krydsord – og husk, at du altid er velkommen tilbage, hvis du har brug for mere hjælp!